Teutalonome 25
1 “Kapau ʻe ai ha fakakikihi ʻi he kau tangata, pea nau omi ki he fakamaau, ke fakamaauʻi ʻakinautolu ʻe he kau fakamaau: pea kenau fakatonuhia ʻae māʻoniʻoni, mo fakahalaia ʻae angahala.
Naar der opstaar Strid mellem Mænd, og de møder for Retten, skal man dømme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den skyldige dømmes.
2 Pea ʻe pehē, kapau ʻoku totonu ke taaʻi ʻae angakovi, ʻe fekau ʻe he fakamaau ke fakatokoto ia ki lalo, pea ke taaʻi ia ʻi hono ʻao ʻo fakatatau ki heʻene kovi, mo e tā ʻoku lau.
Og dersom den skyldige idømmes Prygl, skal Dommeren lade ham lægge sig paa Jorden og i sit Paasyn lade ham faa det Antal Slag, der svarer til hans Forseelse.
3 ʻE ngofua ke ʻai ke fāngofulu ʻae tā, ka ʻe ʻikai fakalahi ia: telia, ʻi heʻene fakalahi ia, ʻo taaʻi ʻaki ʻae tā lahi hake ʻi he ngaahi tā ni, ʻe hoko ai ho tokoua ko e kovi lahi ʻi ho ʻao.
Fyrretyve Slag maa han lade ham faa, men heller ikke flere, for at din Broder ikke skal vanæres for dine Øjne, naar han faar endnu flere Slag.
4 “ʻOua naʻa ke nonoʻo ʻae ngutu ʻoe pulu ʻi heʻene malaki ʻae uite.
Du maa ikke binde Munden til paa en Okse, naar den tærsker.
5 “Kapau ʻoku nofo fakataha ʻae kāinga, pea pekia hanau tokotaha, pea ʻikai ha fānau, ʻoua naʻa fakamaʻu ʻae uaifi ʻo ia kuo pekia mo ha taha mamaʻo: kae ʻalu kiate ia ʻae tokoua ʻo hono husepāniti, ʻo ʻomi kiate ia ko hono uaifi, pea fai ai ʻae ngāue ʻoe tokoua ʻoe husepāniti kiate ia.
Naar flere Brødre bor sammen, og en af dem dør uden at efterlade sig nogen Søn, maa hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand uden for Slægten; men hendes Svoger skal gaa til hende og tage hende til Ægte, idet han indgaar Svogerægteskab med hende.
6 Pea ʻe pehē, ko e ʻuluaki tama ʻoku fanauʻi ʻe hoko ia ki he hingoa ʻo hono tokoua ʻaia kuo pekia, koeʻuhi ke ʻoua naʻa tāmateʻi hono hingoa mei ʻIsileli.
Og den første Søn, hun føder, skal bære den afdøde Broders Navn, for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel.
7 Pea kapau ʻoku ʻikai lelei ki he tangata ke ʻomi kiate ia ʻae uaifi ʻo hono tokoua, tuku ke ʻalu ʻae uaifi ʻo hono tokoua ki he kau mātuʻa, ʻo lea pehē, ‘ʻOku taʻeloto ʻae tokoua ʻo hoku husepāniti, ke fakatupu ʻae hingoa ki hono tokoua ʻi ʻIsileli, ʻoku ʻikai fie fai ʻe ia ʻae ngāue ʻae tokoua ʻo hoku husepāniti.’
Men hvis Manden er uvillig til at ægte sin Svigerinde, skal hun gaa hen til de Ældste i Byporten og sige: »Min Svoger vægrer sig ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indgaa Svogerægteskab med mig!«
8 Pea ʻe toki fekau kiate ia ʻe he kau mātuʻa ʻo ʻene kolo, ʻonau lea kiate ia: pea kapau ʻoku maʻu pe hono loto, ʻo ne pehē, ʻOku ʻikai lelei kiate au ke maʻu ia;
Derpaa skal de Ældste i Byen stævne ham for sig og tale ham til, og hvis han da fastholder sin Beslutning og erklærer sig uvillig til at ægte hende,
9 ʻE toki haʻu kiate ia ʻae uaifi ʻo hono tokoua ʻi he ʻao ʻoe kau mātuʻa, ʻo ne vete hono topuvaʻe mei hono vaʻe, pea ʻaʻanu ki hono mata, pea ne lea ʻo pehē, ‘ʻE pehē pe hono fai ki he tangata ʻaia ʻoku ʻikai loto ke langa hake ʻae fale ʻo hono tokoua.’
skal hans Svigerinde i de Ældstes Paasyn gaa hen til ham, drage hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde og sige: »Saaledes gør man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin Broders Slægt!«
10 Pea ʻe ui hono hingoa ʻi ʻIsileli, ‘Ko e fale ʻo ia kuo vete hono topuvaʻe.’
Og hans Navn i Israel skal være: den barfodedes Hus.
11 “Kapau ʻe kē ha ongo tangata ʻo fefaʻuhi ʻo fai, pea haʻu ʻae uaifi ʻoe tokotaha ke fakamoʻui hono husepāniti mei he nima ʻo ia ʻoku ne taaʻi ia, pea mafao atu hono nima, ke puke ia ʻi he potu fufū:
Naar der opstaar Trætte mellem to Mænd, og den enes Hustru kommer til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun rækker sin Haand ud og tager fat i den andens Blusel,
12 Te ke tutuʻu hono nima, ʻoua naʻa ʻofa ho mata kiate ia.
da skal du hugge hendes Haand af; du maa ikke vise Skaansel.
13 “ʻOua naʻa ke ʻai ʻi hoʻo kato ʻae ngaahi maka fakamamafa kehekehe, ʻae lahi mo e siʻi.
Du maa ikke have to Slags Vægtlodder i din Pung, større og mindre.
14 ʻOua naʻa ke maʻu ʻi ho fale ʻae puha fua kehekehe, ʻae lahi mo e siʻi.
Du maa ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en større og en mindre.
15 Ka ke maʻu ʻe koe ʻae maka haohaoa mo totonu, mo e puha fua haohaoa mo totonu ko ia te ke maʻu: koeʻuhi ke fakalōloa ai ho ngaahi ʻaho ʻi he fonua ʻaia ʻoku foaki ʻe Sihova ko ho ʻOtua kiate koe.
Fuldvægtige Lodder og Efaer, der holder Maal, skal du have, for at du kan faa et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give dig.
16 He ko kinautolu kotoa pē ʻoku fai meʻa pehē, mo ia kotoa pē ʻoku fai taʻemāʻoniʻoni, ko e meʻa kovi lahi ia kia Sihova ko ho ʻOtua.
Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, der øver sligt, enhver, der begaar Svig.
17 “Manatu ki he meʻa naʻe fai ʻe ʻAmaleki kiate koe ʻi he hala, hili hoʻomou haʻu mei ʻIsipite;
Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra Ægypten,
18 ʻA ʻene fakafetaulaki kiate koe ʻi he hala, ʻo ne teʻia ʻa homou mui fononga, ʻio ʻakinautolu kotoa pē naʻe muimui vaivai ʻiate koe, ʻi hoʻo vaivai mo hoʻo ongosia pea naʻe ʻikai manavahē ia ki he ʻOtua.
hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede Efternølere ned, da du var træt og mødig.
19 Ko ia ʻe hoko ʻo pehē, ʻoka tuku kiate koe ʻe Sihova ko ho ʻOtua, ʻae mālōlō mei ho ngaahi fili kotoa pē ʻoku tuʻu takatakai, ʻi he fonua ʻaia ʻoku foaki ʻe Sihova ko ho ʻOtua kiate koe ko ho tofiʻa, te ke tāmateʻi ʻae manatu ki ʻAmaleki mei he lalo langi; ʻoua naʻa ke fakangaloʻi eni.
Naar derfor HERREN din Gud giver dig Ro for alle dine Fjender rundt om i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje, da skal du udrydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke!
