Teutalonome 2

1 Pea naʻa tau tafoki, ʻo hiki hotau fononga ki he toafa ʻi he hala ʻoe Tahi Kulokula, ʻo hangē ko e folofola ʻa Sihova kiate au: pea naʻa tau tākai ʻae moʻunga ko Seia ʻo ʻaho lahi.

Saa vendte vi om og brød op til Ørkenen i Retning af det røde Hav, saaledes som HERREN havde paalagt mig, og i lang Tid vandrede vi rundt om Se'irs Bjerge.

2 “Pea naʻe folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

Da sagde HERREN til mig:

3 Kuo mou tākai ʻae moʻunga ni ʻo fuoloa: mou tafoki ki he feituʻu tokelau.

»Nu har I længe nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder nu mod Nord!

4 Pea ke fekau ki he kakai, ʻo pehē, ‘Te mou ʻalu ʻi he potu fonua ʻo homou kāinga ko e fānau ʻa ʻIsoa, ʻaia ʻoku nofo ʻi Seia; pea ʻe manavahē ʻakinautolu kiate kimoutolu: ko ia, mou vakai lelei kiate kimoutolu.

Men byd Folket og sig: Naar I nu drager igennem eders Brødres, Esaus Sønners, Landemærker, de, som bor i Se'ir, og de bliver bange for eder, saa skal I tage eder vel i Vare

5 ‌ʻOua naʻa mou fai ha meʻa kiate kinautolu; koeʻuhi naʻa mo hano laulahi ʻoe ʻaofi vaʻe ʻe taha, ʻe ʻikai te u foaki kiate kimoutolu ha konga siʻi ʻo honau fonua: koeʻuhi kuo u foaki ʻae moʻunga ko Seia kia ʻIsoa ko e tofiʻa.

for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give eder saa meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet Se'irs Bjerge i Arv og Eje.

6 Te mou fakatau meʻakai meiate kinautolu ʻaki ʻae paʻanga, ke mou kai; pea te mou fakatau vai ʻiate kinautolu ʻaki ʻae paʻanga, ke mou inu.’

Fødevarer at spise skal I købe af dem for Penge, ogsaa Vand at drikke skal I købe af dem for Penge;

7 He ko Sihova ko ho ʻOtua kuo ne tāpuakiʻi koe ʻi he ngaahi ngāue kotoa pē ʻa ho nima: ʻoku ne ʻafioʻi ho ʻeveʻeva ʻi he toafa lahi ni: ʻi he taʻu ʻe fāngofulu ni naʻe ʻiate koe ʻa Sihova ko ho ʻOtua; naʻe ʻikai te ke masiva ʻi ha meʻa ʻe taha.

thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget dig for, han har sørget for dig paa din Vandring gennem denne store Ørken; i fyrretyve Aar har HERREN din Gud nu været med dig, du har ikke manglet noget.«

8 Pea ʻi heʻetau ʻalu ange mei hotau kāinga ko e fānau ʻa ʻIsoa, ʻaia naʻe nofo ʻi Seia, ʻi he hala ʻoe toafa mei ʻElati, pea mei ʻEsioni-kepa, naʻa tau tafoki ʻo ʻalu ofi ki he hala ʻoe toafa ʻo Moape,

Derpaa drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore Brødres, Esaus Sønners Land, de, som bor i Se'ir; saa drejede vi af og drog videre ad Vejen til Moabs Ørken.

9 Pea naʻe folofola ʻa Sihova kiate au, ‘ʻOua naʻa fakamamahi ki he kau Moape, pea ʻoua naʻa tauʻi ʻakinautolu koeʻuhi ʻe ʻikai te u foaki kiate koe honau fonua ko e tofiʻa; he kuo u foaki ʻa ʻAla ki he fānau ʻa Lote ko honau tofiʻa.’

Og HERREN sagde til mig: »Du maa ikke angribe Moab eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres Land i Eje; thi Lots Sønner har jeg givet Ar i Eje.

10 Naʻe nofo ʻi ai ʻi muʻa ʻae kau Imime, ko e kakai lalahi, mo tokolahi mo lōloa, ʻo hangē ko e kau ʻAnaki;

(Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne;

11 ‌ʻAkinautolu naʻe ui foki ko e kau sino lalahi, hangē ko e kau ʻAnaki ka naʻe ui ʻakinautolu ʻe he kau Moape ko e kau Imime.

ogsaa de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men Moabiterne kalder dem Emiter.

12 Naʻe nofo ʻae kakai Hoa ʻi Seia foki ʻi muʻa; ka naʻe fetongi ʻakinautolu ʻe he fānau ʻa ʻIsoa, hili ʻenau fakaʻauha ʻakinautolu mei honau ʻao, pea nau nofo ʻi honau fonua; ʻo hangē ko ia kuo fai ʻe ʻIsileli ki he fonua ʻo hono tofiʻa, ʻaia naʻe foaki ʻe Sihova kiate kinautolu.

I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus Sønner drev bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som HERREN gav dem.)

13 Pea ne u pehē, Mou tuʻu hake, ʻo ʻalu ki he kauvai ʻe taha ʻo Seleti. Pea naʻa tau ʻalu ki he kauvai ʻe taha ʻo Seleti:

Bryd nu op og gaa over Zeredbækken!« Saa gik vi over Zeredbækken.

14 Pea ko hono fuoloa ʻo ʻetau haʻu mei Ketesi-pania, ʻo aʻu ki heʻetau hoko ki he kauvai ʻo Seleti, ko e taʻu ʻe tolungofulu ma valu: ke ʻoua ke ʻosiʻosingamālie mei he fakataha ʻae toʻutangata kotoa pē ʻoe kau tangata tau, ʻo hangē ko e fuakava ʻa Sihova kiate kinautolu.

Der var gaaet otte og tredive Aar fra vort Opbrud fra Kadesj-Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din Slægt af vaabenføre Mænd var uddød af Lejren, saaledes som HERREN havde svoret dem;

15 He ko e moʻoni naʻe mafao ʻae nima ʻo Sihova kiate kinautolu, ke fakaʻauha ʻakinautolu mei he kakai, kaeʻoua kenau ʻosi.

ogsaa HERRENS Haand havde været imod dem, saa de blev udryddet af Lejren til sidste Mand.

16 Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi heʻene mole ʻo pekia ʻae kau tangata tau kotoa pē mei he kakai,

Men da alle vaabenføre Mænd var uddøde af Folket,

17 Naʻe folofola ʻa Sihova kiate au, ʻo pehē,

talede HERREN til mig og sagde:

18 ‘Te ke ʻalu atu he ʻaho ni ʻi he potu ʻo ʻAla, ʻi he mata fonua ʻo Moape:

Naar du nu drager gennem Moabs Landemærker, gennem Ar,

19 Pea ʻoka ke ka hoko ʻo ofi ʻo hangatonu ki he fānau ʻa ʻAmoni, ʻoua naʻa fakamamahiʻi ʻakinautolu, pea ʻoua naʻa fai ha meʻa kiate kinautolu: koeʻuhi ʻe ʻikai te u foaki kiate koe ha tofiʻa ʻi he fonua ʻoe fānau ʻa ʻAmoni; he kuo tuku ia ki he fānau ʻa Lote ko honau tofiʻa.’

og saaledes naar hen til Ammoniterne, saa maa du ikke angribe dem eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots Børn i Eje.

20 (Naʻe ui ia foki ko e fonua ʻoe ngaahi kakai lalahi naʻe nofo ai ʻi muʻa ʻae kakai lalahi pea naʻe ui ʻakinautolu ʻe he kau ʻAmoni, ko e kau Samisunuma;

(Ogsaa det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum af Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter.

21 Ko e kakai lalahi, mo tokolahi, mo lōloa, ʻo hangē ko e kau ʻAnaki: ka naʻe fakaʻauha ʻakinautolu ʻe Sihova ʻi honau ʻao; pea naʻa nau tongia ʻakinautolu ʻo nofo ʻi honau fonua:

Det var et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne. Men HERREN udryddede dem foran dem, saa de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted,

22 Hangē ko ia naʻa ne fai ki he fānau ʻa ʻIsoa, ʻaia naʻe nofo ʻi Seia, ʻi heʻene fakaʻauha ʻae kakai Hoa mei honau ʻao; pea naʻa nau tongia ʻakinautolu, pea nofo ʻi honau fonua ʻo aʻu ki he ʻaho ni:

ligesom han gjorde for Esaus Sønner, der bor i Se'ir, for hvem han udryddede Horiterne, saa de drev dem bort og bosatte sig der i deres Sted, og de bor der den Dag i Dag.

23 Pea ko e kakai ʻAvi naʻe nofo ʻi Heselimi, ʻo aʻu ki Kesa, ko e kau Kafitoli ni, ʻaia naʻe haʻu mei Kafitoli, naʻe fakaʻauha ʻakinautolu, ʻo nofo ʻi honau fonua.)

Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza, dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og bosatte sig der i deres Sted).

24 “Mou tuʻu hake, ʻo fai homou fononga, pea aʻa ʻi he vaitafe ko ʻAlanoni: vakai, kuo u tuku ki ho nima ʻa Sihoni ko e ʻAmoli, ko e tuʻi ʻo Hesiponi, mo hono fonua: mou fai ʻae kamata maʻu leva ia, pea ketau mo ia.

Bryd nu op og gaa over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din Haand; giv dig kun til at drive ham bort og føre Krig med ham!

25 Te u kamata fai he ʻaho ni ke ʻai ʻae manavahē kiate koe ki he ngaahi puleʻanga kotoa pē ʻoku ʻi he lalo langi kotoa pē, ʻaia tenau ongoʻi ho ongoongo, pea tetetete, pea tenau feinga ʻi he mamahi koeʻuhi ko koe.

Fra i Dag af begynder jeg at vække Frygt og Rædsel for dig hos alle Folkeslag under Himmelen; blot de hører om dig, skal de ryste og bæve for dig!

26 “Pea ne u fekau ʻae kau tangata fekau mei he toafa ʻo Ketimote, kia Sihoni ko e tuʻi ʻo Hesiponi mo e ngaahi lea ʻoe melino, ʻo pehē,

Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots Ørken til Kong Sihon af Hesjbon med følgende fredelige Tilbud:

27 ‘Tuku ke u ʻalu atu ʻi ho fonua: Te u ʻalu atu pe ʻi he hala motuʻa, ʻe ʻikai te u tafoki ki he nima toʻomataʻu pe ki he toʻohema.

»Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejen uden at bøje af til højre eller venstre.

28 Pea te ke fakatau ʻae meʻakai kiate au ʻaki ʻae paʻanga, koeʻuhi ke u kai; pea tuku mai ha vai ʻi heʻeku paʻanga ke u inu: kae kehe ke u ʻalu ʻi ho fonua ʻi hoku vaʻe pe:

Fødevarer at spise skal du sælge mig for Penge, og Vand at drikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at maatte drage igennem til Fods,

29 (Hangē ko ia naʻe fai kiate au ʻe he fānau ʻa ʻIsoa naʻe nofo ʻi Seia, mo e kau Moape naʻe nofo ʻi ʻAla; ) ke ʻoua ke u aʻa atu ʻi Sioatani ki he fonua ʻoku foaki ʻe Sihova ko homau ʻOtua kiate kimautolu.’

saaledes som Esaus Sønner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, der bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det Land, HERREN vor Gud vil give os!«

30 “Ka naʻe ʻikai tuku ʻakitautolu ʻe Sihoni ko e tuʻi ʻo Hesiponi, ketau ʻalu ofi kiate ia; he naʻe fakafefeka hono laumālie ʻe Sihova ko ho ʻOtua, ʻo ngaohi hono loto ke talangataʻa, koeʻuhi ke ne tukuange ia ki ho nima, ʻo hangē ko ia kuo hā he ʻaho ni.

Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem; thi HERREN din Gud forhærdede hans Aand og gjorde hans Hjerte haardt for at give ham i din Haand, som det nu er sket.

31 “Pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate au, ‘Vakai, kuo u kamata tuku ʻa Sihoni mo hono fonua ʻi ho ʻao: ke ke kamata maʻu, koeʻuhi ke ke hoko ʻo maʻu hono fonua.’

Derpaa sagde HERREN til mig: »Se, jeg har allerede begyndt at give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham bort for at tage hans Land i Besiddelse!«

32 Pea naʻe toki haʻu kituʻa ʻa Sihoni ʻo tuʻu kiate kitautolu, ʻaia mo hono kakai kotoa pē, ketau ʻi Sehasi.

Saa rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Jaza;

33 Pea naʻe tuku mai ia ʻi hotau ʻao ʻe Sihova, ko hotau ʻOtua; pea naʻa tau taaʻi ia, mo hono ngaahi foha, mo ʻene kakai kotoa pē.

og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans Sønner og alle hans Krigere.

34 Pea naʻa tau maʻu ʻene ngaahi kolo ʻi he kuonga ko ia, pea naʻa tau fakaʻauha ʻae kau tangata kotoa pē, mo e kau fefine, pea mo e fānau iiki ʻi he kolo kotoa pē; naʻe ʻikai te tau tuku ha niʻihi ke toe:

Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band paa Mænd, Kvinder og Børn uden at lade en eneste undslippe;

35 Ka ko e ngaahi fanga manu naʻa tau maʻu ko e koloa maʻatautolu, mo e vete ʻoe ngaahi kolo ʻaia naʻa tau maʻu.

kun Kvæget tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi røvede i de erobrede Byer.

36 Mei ʻAloeli ʻaia ʻoku ʻi he veʻe vaitafe ʻo ʻAlanoni, pea mei he kolo ʻaia ʻoku ofi ki he vaitafe, ʻo aʻu ki Kiliati, naʻe ʻikai ha kolo ʻe taha naʻe mālohi kiate kitautolu: ko Sihova ko hotau ʻOtua naʻa ne tuku mai kotoa pē kiate kitautolu:

Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, og til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERREN vor Gud gav dem alle i vor Magt.

37 Ka naʻe ʻikai te ke hoko ki he fonua ʻoe fānau ʻa ʻAmoni, pe ki ha potu ʻe taha ʻoe vaitafe ko Sakopi, pe ki he ngaahi kolo ʻi he ngaahi moʻunga, pe ki ha potu ʻe taha naʻe taʻofi ʻakitautolu mei ai ʻe Sihova ko hotau ʻOtua.

Men paa Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, saaledes som HERREN vor Gud havde paabudt.