Taniela 6
1 Naʻe lelei kia Talaiasi ke fakanofo ʻi he puleʻanga ʻae houʻeiki ʻe toko teau ma toko uofulu, ke māʻolunga ʻi he puleʻanga kotoa pē;
Det, behagede Darius at beskikke over Riget hundrede og tyve Statholdere, som skulde være i det hele Rige,
2 Pea ke māʻolunga ʻiate kinautolu ʻae kau pule ʻe toko tolu; pea ko e ʻuluaki ʻiate kinautolu ʻa Taniela; koeʻuhi ke fakahā ʻe he houʻeiki ʻae ngaahi ngāue kiate kinautolu, pea ke ʻoua naʻa hoko ha kovi ki he tuʻi ʻi ha meʻa.
og for disse tre overordnede, af hvilke Daniel var een, til hvilke disse Statholdere skulde aflægge Regnskab, at Kongen ikke skulde lide Skade.
3 Pea naʻe fokotuʻu ki muʻa ʻae Taniela ni ʻi he kau pule mo e houʻeiki, koeʻuhi naʻe ʻilo ʻae ʻatamai lelei ʻiate ia, pea naʻe fakakaukau ʻae tuʻi ke fakanofo ia ko e pule ki he puleʻanga kotoa pē.
Da overgik denne Daniel de overordnede og Statholderne, fordi der var en ypperlig Aand i ham; og Kongen tænkte paa at beskikke ham over det hele Rige.
4 Pea naʻe toki kumi ʻe he kau pule mo e houʻeiki ke nau ʻilo ha meʻa kia Taniela ʻi he puleʻanga; ka naʻe ʻikai te nau ʻilo ha meʻa pe ha kovi; he naʻa ne angatonu, pea naʻe ʻikai ke ʻilo ha kovi pe ha fai hala ʻiate ia.
Da søgte de overordnede og Statholderne at finde Sag imod Daniel, hvad Regeringen angik; men de kunde ingen Sag eller slet Handling finde, fordi han var tro, og ingen Forseelse eller slet Handling fandtes hos ham.
5 Pea naʻe pehē ʻe he kau tangata ni, “ʻE ʻikai te tau ʻilo ha meʻa ʻi he Taniela ni ka ʻi heʻetau maʻu ha meʻa ʻoku kau kiate ia mo e fono ʻa hono ʻOtua.”
Da sagde disse Mænd: Vi finde ingen Sag imod denne Daniel, med mindre vi kunde finde den imod ham i hans Guds Lov.
6 Pea naʻe toki fakataha ʻae kau pule mo e houʻeiki ko ia ki he tuʻi, pea nau pehē kiate ia, “ʻE tuʻi ko Talaiasi, ke ke moʻui ʻo taʻengata.
Da kom disse overordnede og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saaledes til ham: Kong Darius leve evindelig!
7 Kuo fealēleaʻaki fakataha ʻae kau pule kotoa pē ʻoe puleʻanga mo e kau pule [ʻoe ngaahi vahe fonua], mo e houʻeiki, mo e kau fakamatala fono, mo e ngaahi ʻeikitau, ke fokotuʻu ha fono fakapuleʻanga mo fokotuʻu ke maʻu ha tapu, koeʻuhi ko ia kotoa pē ʻe fai ha kole ki ha ʻotua pe ki ha tangata ʻi he ʻaho ʻe tolungofulu, ka kiate koe pe, ʻe tuʻi, ke lī ia ki he ʻana ʻoe fanga laione.
Alle overordnede i Riget, Befalingsmændende og Statholderne, Raadsherrerne og Landshøvdingerne have raadslaget med hverandre om, at Kongen skal stadfæste en Befaling og bekræfte et Forbud, at enhver, som beder en Bøn til nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage uden til dig, o Konge! skal kastes i Løvekulen.
8 Pea ko eni, ʻe tuʻi, ke ke fokotuʻu ʻae fono, mo ke ʻai ho hingoa ki he tohi, koeʻuhi ke ʻoua naʻa fakakeheʻi ia, kae fakatatau ia ki he fono ʻoe kakai Mitia mo Peasia, ʻaia ʻoku ʻikai ke feliliuʻaki.”
Nu, o Konge! skal du stadfæste Forbudet og opsætte det skriftligt, at det ikke kan forandres, efter Medernes og Persernes Lov, som ikke kan tilbagekaldes.
9 Ko ia naʻe tohi ai ʻe Talaiasi ki he tohi mo e fono.
Derfor opsatte Kong Darius Skriftet og Forbudet.
10 Pea ʻi he ʻilo ʻe Taniela, kuo tohi ʻae fono, naʻa ne hū ki hono fale, pea ko e ngaahi matapā sioʻata ʻi hono fale mohe naʻe ava ki Selūsalema, pea naʻa ne tōmapeʻe ʻo tūʻulutui ʻo liunga tolu ʻi he ʻaho, pea ne lotu mo fakafetaʻi ʻi he ʻao ʻo hono ʻOtua, ʻo hangē ko ʻene faʻa fai ʻi muʻa.
Og der Daniel havde faaet at vide, at Skriftet var opsat, gik han ind i sit Hus, hvilket paa sin øverste Sal havde Vinduer aabne imod Jerusalem; og tre Tider om Dagen faldt han paa sine Knæ og bad og lovpriste Gud, alt som han havde gjort tilforn.
11 Pea naʻe toki fakataha ʻae kau tangata ni, pea naʻa nau ʻilo ʻa Taniela, ʻoku ne lotu mo fai ʻene hū ʻi he ʻao ʻo hono ʻOtua.
Da kom disse Mænd i Hobetal og fandt Daniel bedende og bønfaldende for sin Gud.
12 Pea naʻa nau ʻunuʻunu atu, ʻo lea ʻi he ʻao ʻoe tuʻi ki he fono ʻae tuʻi. “ʻIkai kuo ke tohi ʻae fono, ke ʻilonga ha tangata ʻe fai ha kole ki ha ʻotua pe ha tangata ʻi he ʻaho ʻe tolungofulu, ka kiate koe pe, ʻe tuʻi, ʻe lī ia ki he ʻana ʻoe fanga laione?” Pea naʻe lea ʻae tuʻi ʻo ne pehēange, “ʻOku moʻoni ʻae meʻa, ʻo fakatatau ki he fono ʻae kakai Mitia ʻaia ʻoku ʻi he fānau pōpula ʻo Siuta, ʻoku ʻikai te ke liliu.
Da kom de frem og talte for Kongen om Kongens Forbud: Har du ikke opsat et Forbud om, at hvert Menneske, som beder nogen Gud eller noget Menneske om noget i tredive Dage uden dig, o Konge! skal kastes i Løvekulen? Kongen svarede og sagde: Ordet staar fast efter Medernes og Persernes Lov, som ikke kan tilbagekaldes.
13 Pea naʻa nau lea ʻo pehē ʻi he ʻao ʻoe tuʻi, “Ko e Taniela na ʻaia ʻoku ʻi he fānau pōpula ʻo Siuta, ʻoku ʻikai te ne tokanga kiate koe, pe ki he fono ʻaia kuo ke tohi, ka ʻoku ne fai ʻene lotu ʻo liunga tolu ʻi he ʻaho.”
Da svarede de og sagde til Kongen: Daniel, en af de bortførte fra Juda, har ikke agtet paa dig, o Konge! eller paa Forbudet, som du har opsat, men beder sin Bøn tre Tider om Dagen.
14 Pea ʻi he fanongo ʻae tuʻi ki he lea ni, naʻa ne mamahi lahi, pea naʻe tokanga lahi hono loto kia Taniela ke fakahaofi ia, pea naʻa ne feinga ʻo aʻu ki he tō hifo ʻae laʻā ke fakahaofi ia.
Der Kongen hørte det Ord, blev han meget bedrøvet og vendte sin Hu til Daniel for at udfri ham; og indtil Solen gik ned, gjorde han sig Umage for at redde ham.
15 Pea naʻe toki fakataha ʻae kau tangata ni ki he tuʻi, pea nau pehē ki he tuʻi, “Ke ke ʻilo, ʻe tuʻi, ʻoku pehē ʻae fono ʻae kakai Mitia mo Peasia, ke ʻilonga ha fono pe ha tapu ʻoku fokotuʻu ʻe he tuʻi ʻe ʻikai siʻi liliu ia.”
Da kom disse Mænd i Hobetal til Kongen, og de sagde til Kongen: Vid, o Konge! at det er Medernes og Persernes Lov, at intet Forbud og ingen Befaling, som Kongen stadfæster, kan forandres.
16 Pea naʻe toki fekau ʻe he tuʻi, pea naʻa nau ʻomi ʻa Taniela, pea lī ia ki he ʻana ʻoe fanga laione. Ka naʻe lea ʻae tuʻi ʻo ne pehē kia Taniela, “Ko ho ʻOtua, ʻaia ʻoku ke faʻa tauhi, te ne fakahaofi koe.”
Da gav Kongen Befaling, og de førte Daniel frem og kastede ham i Løvekulen; Kongen svarede og sagde til Daniel: Din Gud, som du stedse dyrker, han frelse dig!
17 Pea naʻe ʻomi ha maka, ʻo ʻai ki he ngutu ʻoe ʻana: pea naʻe pulusi ia ʻe he tuʻi ʻaki hono fakaʻilonga ʻoʻona, pea mo e fakaʻilonga ʻo ʻene houʻeiki; koeʻuhi ke ʻoua naʻa liliu ʻae meʻa kia Taniela.
Og der blev bragt en Sten og lagt for Aabningen af Kulen, og Kongen forseglede den med sin Ring og med sine Fyrsters Ringe, at intet angaaende Daniel skulde forandres.
18 Pea naʻe ʻalu ʻae tuʻi ki hono fale, pea ne ʻaukai ʻi he pō ʻo ʻaho, pea naʻe ʻikai ke ʻomi ki hono ʻao ʻae ngaahi meʻa fasi hiva: pea naʻe mahuʻi ʻae mohe meiate ia.
Da gik Kongen til sit Palads og tilbragte Natten uden at have spist og lod ingen Medhustru føre ind til sig, og hans Søvn veg fra ham.
19 Pea naʻe tuʻu hake ʻae tuʻi ʻi he pongipongi ʻo hengihengi ʻaupito, pea ne ʻalu fakavave ki he ʻana ʻoe fanga laione.
Da stod Kongen op om Morgenen i Dagningen og gik hastelig hen til Løvekulen.
20 Pea ʻi heʻene hoko ki he ʻana, naʻa ne kalanga ʻi he leʻo mamahi kia Taniela; pea naʻe lea ʻae tuʻi ʻo pehē kia Taniela, “ʻE Taniela, ko e tamaioʻeiki ʻae ʻOtua moʻui, ʻoku mālohi ho ʻOtua ʻaia ʻoku ke tauhi maʻuaipē, ke fakahaofi koe mei he fanga laione?”
Og der han kom nær til Kulen, til Daniel, raabte han med bedrøvet Røst; Kongen talte og sagde til Daniel: Daniel! du den levende Guds Tjener, mon din Gud, som du stedse har dyrket, har kunnet udfri dig fra Løverne?
21 Pea naʻe pehē ʻe Taniela ki he tuʻi, ʻE tuʻi, ke ke moʻui ʻo taʻengata.
Da talte Daniel med Kongen: Kongen leve evindelig!
22 Kuo fekau ʻe hoku ʻOtua ʻa ʻene ʻāngelo, pea kuo tāpuni ʻae ngutu ʻoe fanga laione ke ʻoua naʻa nau fakamamahi au: koeʻuhi naʻe ʻilo ʻae lelei ʻiate au ʻi hono ʻao: pea ʻi ho ʻao foki ʻe tuʻi naʻe ʻikai te u fai kovi.”
Min Gud sendte sin Engel og lukkede Løvernes Mund, saa at de ikke have gjort mig Skade, efterdi jeg er funden uskyldig for ham, og heller ikke for dig har jeg begaaet nogen Misgerning, o Konge!
23 Ko ia naʻe fiefia lahi ʻaupito ʻae tuʻi koeʻuhi ko ia, pea ne fekau ke nau toʻo hake ʻa Taniela mei he ʻana. Ko ia naʻe toʻo hake ʻa Taniela mei he ʻana, pea naʻe ʻikai ʻilo ha lavea siʻi ʻiate ia, koeʻuhi naʻa ne tui ki hono ʻOtua.
Da blev Kongen meget glad og befalede, at man skulde drage Daniel op af Kulen; og Daniel blev dragen op af Kulen, og der blev ingen Skade funden paa ham, fordi han havde troet paa sin Gud.
24 Pea naʻe fekau ʻe he tuʻi ke nau ʻomi ʻae kau tangata ko ia naʻe talatalaakiʻi ʻa Taniela, pea naʻa nau lī ʻakinautolu ki he ʻana ʻoe fanga laione, ʻakinautolu, mo ʻenau fānau, mo honau ngaahi uaifi; pea naʻe mālohi ʻae fanga laione kiate kinautolu, pea fesiʻi fakaikiiki honau ngaahi hui kotoa pē, ʻi he teʻeki te nau hoko hifo ki he takele ʻoe ʻana.
Da gav Kongen Befaling, og man førte disse Mænd, som havde anklaget Daniel, frem og kastede dem og deres Børn og deres Hustruer i Løvekulen; og de kom ikke til Bunden i Kulen, førend Løverne bemægtigede sig dem og knuste alle deres Ben.
25 Pea naʻe tohi ʻe he tuʻi ko Talaiasi ki he kakai kotoa pē, mo e ngaahi puleʻanga mo e ngaahi lea, ʻaia ʻoku nofo ʻi māmani fulipē; “Ke tupulekina ʻae melino kiate kimoutolu.
Da skrev Kong Darius til alle Folk, Stammer og Tungemaal, som boede, paa den hele Jord: Eders Fred være mangfoldig!
26 ʻOku ou fai fono, koeʻuhi ke tetetete mo ilifia ʻae kakai ki he ʻOtua ʻo Taniela, ʻi he ngaahi potu kotoa pē ʻo hoku puleʻanga: “He ko e ʻOtua moʻui ia, pea ʻoku tuʻumaʻu, ʻo taʻengata: ko hono puleʻanga ʻe ʻikai ʻauha, pea ko ʻene pule ʻe aʻu atu ki he ngataʻanga.
Af mig er givet Befaling, at man udi mit hele Riges Herredom skal skælve og frygte for Daniels Gud; thi han er den levende Gud, og den, som bliver evindelig, og hans Rige er et uforkrænkeligt, og hans Herredømme varer til Verdens Ende.
27 ʻOku ne maluʻi mo fakahaofi, pea ʻoku ne fai ʻae ngaahi mana mo e ngaahi meʻa fakaofo ʻi he langi mo māmani, ko ia ia kuo fakahaofi ʻa Taniela mei he mālohi ʻoe fanga laione.”
Han er den, som udfrier, og som redder og gør Tegn og underfulde Ting i Himmelen og paa Jorden, han, som udfriede Daniel af Løvernes Vold.
28 Pea naʻe monūʻia ʻae Taniela ni ʻi he kei pule ʻa Talaiasi, pea mo e pule ʻa Kolesi ko e Peasia.
Og denne Daniel havde Lykke under Darius's Regering og under Perseren Kyrus's Regering.
