< ʻAmosi 6 >

1 Malaʻia kiate kinautolu ʻoku fakafiemālie kovi ʻi Saione, pea ʻoku falala ki he moʻunga ʻo Samēlia, ʻoku ui ko e tuʻu ki muʻa ʻi he ngaahi puleʻanga, ʻaia naʻe haʻu ki ai ʻae fale ʻo ʻIsileli!
Ve Zions sorgløse mænd og de trygge på Samarias bjerg, I ædle blandt førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til;
2 Laka koe ki Kaline, pea vakai: pea ʻalu mei ai ki Hamati lahi: pea toki ʻalu hifo ki Kati ʻoe kakai Filisitia: ʻoku nau lelei lahi koā ʻi he ngaahi puleʻanga ni? Pe ʻoku lahi hake honau mata fonua, ʻi homou mata fonua?
(drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat og ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres Område større end eders?)
3 Ko kimoutolu ʻoku tuku mamaʻo atu ʻae ʻaho kovi, pea ʻoku pule ke ʻunuʻunu mai ʻae nofoʻa ʻoe fakamālohi;
I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sæde nær.
4 Pea ʻoku tokoto ʻi he ngaahi mohenga lei, pea ʻoku fakatokoto ʻekinautolu ʻi he ngaahi tokotoʻanga, pea ʻoku kai ʻae fanga lami mei he fanga manu, pea mo e ʻuhiki pulu mei he fale manu;
De ligger på Elfenbenslejer, henslængt på deres Bænke; af Hjorden æder de Lam og Kalve fra Fedesti;
5 Pea ʻoku hivehiva ki he leʻo ʻoe meʻa faiva, pea ʻoku filioʻi ke ngaohi maʻanautolu ʻae ngaahi meʻa faiva ke hiva ʻaki, hangē ko Tevita;
de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David;
6 Pea ʻoku inu uaine mei he ngaahi ipu, pea ʻoku tākai ʻakinautolu ʻaki ʻae lolo mahuʻinga: ka ʻoku ʻikai te nau mamahi ʻi he tuʻutāmaki ʻa Siosefa.
de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, men sørger ej over Josefs Skade.
7 Ko ia te nau ʻalu ke pōpula mo e kakai ʻoku tomuʻa ʻalu ki he pōpula, pea ko e kātoanga kai ʻanautolu naʻe fakatokoto ʻe fetuku.
Derfor skal de nu føres bort forrest i landflygtiges Flok. Dagdrivernes Skrål får Ende, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud.
8 “Kuo fuakava ʻa Sihova ʻi heʻene ʻafio,” ʻoku pehē ʻe Sihova, ko e ʻOtua ʻoe ngaahi kautau, “ʻoku ou fehiʻa ki he lelei ʻo Sēkope, pea fākaliliʻa ki hono ngaahi fale fakaʻeiki; ko ia te u tukuange ʻae kolo mo ia kotoa pē ʻoku ʻi ai.
Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs Hovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens fylde.
9 Pea ʻe pehē, ka ai ha kau tangata ʻe toko hongofulu kuo tuku ʻi he fale ʻe taha, te nau mate.
Og er der end hele ti Mænd i eet Hus de skal dog dø.
10 “ʻE toʻo ʻae tangata ʻe heʻene tuʻasina, pea mo ia ne tutu ia, ke ʻomi ʻae ngaahi hui mei he fale, pea te ne pehē kiate ia ʻoku ʻi he veʻe fale, ‘ʻOku ai ha taha mo koe?’ Pea te ne pehē, ‘ʻIkai.’ Pea te ne toki pehē, ‘ʻOua te ke lea: he ʻoku tapu ke takua ʻae huafa ʻo Sihova.’
Og levnes der een, så trækkes han frem af sin Slægtning og den, som røer når Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst i Huset: "Er der flere hos dig?" Hin svarer: "Ingen!" Da siger han: "Tys!" Thi HERRENs Navn tør de ikke nævne.
11 “Koeʻuhi, vakai, ʻoku fekau ʻe Sihova, pea te ne taaʻi ʻae fale lahi ke avaava, pea mo e fale siʻi ke mafahifahi.
Thi HERREN, se, han byder og slår det store Hus i Stykker, det lille Hus i Splinter.
12 ‌ʻE lele koā ʻae fanga hoosi ʻi he funga maka? ʻE ai ha taha te ne toho huo ai ʻaki ʻae fanga pulu? He kuo mou liliu ʻae fakamaau ko e ʻahu, pea ko e fua ʻoe angatonu ko e hemiloki:
Løber mon Heste på Klipper, pløjes mon Havet med Okser? Men I vender Retten til Gift og Retfærds Frugt til Malurt;
13 ‌ʻAkimoutolu ʻoku fiefia ʻi he meʻa noa pe, pea lea pehē, ‘ʻIkai kuo tau maʻu ʻae nifo, ʻi hotau mālohi pe?’”
I glæder jer over Lodebar og siger: "Mon ikke det var ved vor Styrke, vi tog Karnajim?
14 Ka ʻoku pehē ʻe Sihova, ko e ʻOtua ʻoe ngaahi kautau, “Vakai; te u fokotuʻu kiate kimoutolu ha puleʻanga, ʻe fale ʻo ʻIsileli; pea te nau fakamamahi ʻakimoutolu mei he hūʻanga ki Hamati ʻo aʻu ki he vaitafe ʻoe toafa.”
Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud; Trængsel bringer det eder fra Egnen ved Hamat til Arababækken.

< ʻAmosi 6 >