2 Tesalonaika 1

1 Ko Paula, mo Silivenusi, mo Timote, ki he siasi ʻoe kakai Tesalonika ʻoku ʻi he ʻOtua ko ʻetau Tamai mo e ʻEiki ko Sisu Kalaisi:

Paulus og Silvanus og Timotheus til Thessalonikernes Menighed i Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus:

2 Ke ʻiate kimoutolu ʻae ʻaloʻofa, mo e melino, mei he ʻOtua ko ʻetau Tamai mo e ʻEiki ko Sisu Kalaisi.

Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

3 ‌ʻOku totonu ʻemau fakafetaʻi maʻuaipē ki he ʻOtua koeʻuhi ko kimoutolu, ʻe kāinga, ʻo hangē ko ia ʻoku taau, koeʻuhi ʻoku tupu ʻo lahi ʻaupito ʻaupito hoʻomou tui, pea ʻoku tupulekina ʻa hoʻomou feʻofaʻaki kiate kimoutolu kotoa pē;

Vi ere skyldige altid at takke Gud for eder, Brødre! som tilbørligt er, fordi eders Tro vokser overmaade, og den indbyrdes Kærlighed forøges hos hver enkelt af eder alle,

4 Ko ia ʻoku mau vikiviki koeʻuhi ko kimoutolu ki he ngaahi siasi ʻoe ʻOtua, ʻi hoʻomou faʻa kātaki mo e tui, ʻi homou ngaahi fakatanga kotoa pē, mo e ngaahi mamahi, ʻoku mou faʻa kātakiʻi:

saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder for eders Udholdenhed og Tro under alle eders Forfølgelser og de Trængsler, som I udstaa,

5 [ʻAia ]ko e fakaʻilonga ʻoe fakamaau totonu ʻoe ʻOtua, koeʻuhi ke lau ʻakimoutolu ʻoku mou taau mo e puleʻanga ʻoe ʻOtua, ʻaia ʻoku mou mamahi ai foki:

et Bevis paa Guds retfærdige Dom, for at I kunne agtes værdige til Guds Rige, for hvilket I ogsaa lide;

6 He ko e meʻa totonu ʻi he ʻOtua ke totongi ʻaki ʻae mamahi kiate kinautolu ʻoku fakamamahiʻi ʻakimoutolu;

hvis ellers det er retfærdigt for Gud at give dem Trængsel til Gengæld, som trænge eder,

7 Ka kiate kimoutolu ʻoku mamahi, ko e fiemālie mo kimautolu, ʻoka fakahā mai ʻae ʻEiki ko Sisu mei he langi mo ʻene kau ʻāngelo mālohi,

og eder, som trænges, Hvile med os ved den Herres Jesu Aabenbarelse fra Himmelen med sin Krafts Engle,

8 ‌ʻI he afi uloulo mo e fai totongi kiate kinautolu ʻoku ʻikai te nau ʻilo ʻae ʻOtua, pea ʻoku ʻikai talangofua ki he ongoongolelei ʻo hotau ʻEiki ko Sisu Kalaisi:

med Lueild, naar han tager Hævn over dem, som ikke kende Gud, og over dem, som ikke lyde vor Herres Jesu Evangelium,

9 ‌ʻAkinautolu ʻe tautea ʻaki ʻae fakaʻauha taʻengata mei he ʻao ʻoe ʻEiki, pea mei he nāunau ʻo ʻene māfimafi; (aiōnios g166)

de, som jo skulle lide Straf, evig Undergang bort fra Herrens Ansigt og fra hans Vældes Herlighed, (aiōnios g166)

10 ‌ʻOka haʻu ia ke fakahikihikiʻi ʻe heʻene kakai māʻoniʻoni, pea ke fakatumutumu ai, ʻi he ʻaho ko ia, ʻakinautolu kotoa pē ʻoku tui; he naʻa mou tui ki he ʻemau fakamoʻoni ʻiate kimoutolu.

naar han kommer for paa hin Dag at herliggøres i sine hellige og beundres i alle dem, som have troet; thi troet blev vort Vidnesbyrd til eder.

11 Ko ia foki ʻoku mau lotua maʻuaipē ʻakimoutolu, koeʻuhi ke lau ʻe hotau ʻOtua ʻoku mou taau mo e ui [ni], ke ne fakakakato ʻae finangalo lelei kotoa pē ʻo [ʻene ]angalelei, mo e ngaue ʻae tui, ʻi he mālohi:

Derfor bede vi ogsaa altid for eder, at vor Gud vil agte eder Kaldelsen værdige og med Kraft fuldkomme al Lyst til det gode og Troens Gerning,

12 Koeʻuhi ke ongoongoleleiʻia ʻae huafa ʻo hotau ʻEiki ko Sisu Kalaisi ʻiate kimoutolu, mo kimoutolu ʻiate ia, ʻo fakatatau ki he ʻofa ʻa hotau ʻOtua mo e ʻEiki ko Sisu Kalaisi.

for at vor Herres Jesu Navn maa herliggøres i eder, og I i ham, efter vor Guds og den Herres Jesu Kristi Naade.