2 Samuela 22
1 Pea naʻe lea ʻaki ʻe Tevita kia Sihova ʻae ngaahi lea ʻoe hiva ni ʻi he ʻaho naʻe fakamoʻui ai ia ʻe Sihova mei he nima ʻo hono fili kotoa pē, pea mei he nima ʻo Saula: ʻo ne pehē,
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2 Ko hoku makatuʻu ʻa Sihova, mo ʻeku kolo, mo hoku fakamoʻui;
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Ko e ʻOtua ʻo hoku mālohi; ko ia te u falala ki ai: ko hoku fakaū, mo e mālohi ʻo ʻeku moʻui, ko hoku fale māʻolunga, mo hoku hūfanga, mo hoku fakamoʻui; ʻoku ke fakahaofi au mei he fakamālohiʻi.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Te u ui kia Sihova ʻaia ʻoku taau mo ia ʻae fakafetaʻi: pea ʻe pehē ʻae fakamoʻui au mei hoku ngaahi fili.
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 ʻI heʻene kāpui au ʻe he ngaahi mamahi ʻoe mate, naʻe fakamanavahēʻi au ʻe he lōmaki mai ʻae kau tangata angakovi;
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
6 Naʻe kāpui au ʻe he ngaahi mamahi ʻoe faʻitoka; naʻe talia au ʻe he ngaahi tauhele ʻoe mate (Sheol h7585)
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 ʻI heʻeku mamahi naʻaku ui kia Sihova, mo tangi ki hoku ʻOtua: pea naʻa ne fanongo ki hoku leʻo mei hono faletapu, pea naʻe aʻu atu ʻa ʻeku tangi ki hono fofonga.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8 Naʻe toki ngalulu ai ʻa māmani mo tetetete; naʻe ngaue mo lulululu ʻae tuʻunga ʻoe langi, koeʻuhi ko ʻene houhau.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Naʻe ʻalu hake ʻae kohu mei hono fofonga, pea naʻe keina ʻe he afi mei hono ngutu; naʻe tutu ʻaki ia ʻae fefie.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Naʻa ne ofeʻi hifo foki ʻae ngaahi langi ʻo ne hāʻele hifo: pea naʻe ʻi hono lalo vaʻe ʻae poʻuli.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Pea naʻa ne heka ki he selupi, pea puna; pea naʻe hā mai ia ʻi he kapakau ʻoe matangi.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 Pea naʻa ne ngaohi ʻae fakapoʻuli ko e fale ke tuʻu takatakai ʻiate ia, ko e ngaahi vai fakapoʻuli, mo e ngaahi ʻao matolu ʻoe langi.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Ko e meʻa ʻi he uloulo ʻi hono ʻao naʻe tutu ai ʻae fefie ʻoe afi.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 Naʻe mana ʻa Sihova mei he langi, pea naʻe fakaongo atu ʻe he Toko Taha Māʻolunga ʻa hono leʻo.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Pea naʻa ne fanaʻi atu ʻae ngaahi ngahau, mo fakamovetevete ʻakinautolu ko e ʻuhila ke veuveuki kinautolu.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Pea naʻe ha hake ʻae tokaʻanga ʻoe tahi, naʻe fakahāhā mai ʻae ngaahi tuʻunga ʻo māmani, ʻi he valokia mai ʻa Sihova, mo e ʻuʻulu mai ʻae mānava ʻo hono fofonga.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17 Naʻa ne fekau mei ʻolunga, ʻo ne puke au; naʻa ne toʻo atu au mei he ngaahi vai lahi;
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Naʻa ne fakamoʻui au mei hoku fili mālohi, pea meiate kinautolu naʻe fehiʻa kiate au: he naʻa nau mālohi fau kiate au.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Naʻa nau talia au ʻi he ʻaho ʻo ʻeku tuʻutāmaki, ka ko Sihova ko hoku falalaʻanga.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Naʻa ne ʻomi foki au ki he potu ʻataʻatā: naʻa ne fakamoʻui au, koeʻuhi ko ʻene fiemālie ʻiate au.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Naʻe totongi au ʻe Sihova ʻo fakatatau mo ʻeku māʻoniʻoni: ʻo hangē ko e maʻa ʻo hoku nima kuo pehē ʻa ʻene totongi kiate au.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 He kuo tauhi ʻeau ʻae hala ʻo Sihova, pea kuo ʻikai te u mahuʻi ʻi he angakovi mei hoku ʻOtua.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 He naʻe ʻi hoku ʻao ʻa ʻene ngaahi fono kotoa pē: pea ko ʻene ngaahi fekau naʻe ʻikai te u ʻalu kehe mo ia.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 Naʻaku angatonu foki ʻi hono ʻao, pea kuo u taʻofi au mei heʻeku hia ʻaʻaku.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Ko ia kuo totongi au ʻe Sihova ʻo fakatatau mo ʻeku māʻoniʻoni: ʻo fakatatau mo ʻeku maʻa ʻi hono ʻao.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 Kiate ia ʻoku ʻaloʻofa ongongofua te ke fakahā ʻe koe ʻae ʻaloʻofa, pea ki he tangata angatonu te ke fakahā koe ko e angatonu.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Kiate ia ʻoku angamaʻa te ke fakahā koe ki ai ko e angamaʻa; pea ko ia ʻoku angamamili, te ke fangatua mo ia.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Pea te ke fakamoʻui ʻae kakai ʻoku mamahi: ka ʻoku ʻafio ʻe ho fofonga ki he kakai fielahi, koeʻuhi ke hifo ʻakinautolu ki lalo.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 He ko hoku maama ʻa koe, ʻE Sihova pea ʻe fakamaama ʻe Sihova ʻa ʻeku fakapoʻuli.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 He ko e meʻa ʻiate koe kuo u motuhi ai ha vāhenga tau: pea ko e meʻa ʻi hoku ʻOtua kuo u puna atu ai ʻi ha ʻā.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Ko e ʻOtua, ʻoku haohaoa hono hala ʻoʻona: kuo ʻahiʻahiʻi ʻae folofola ʻa Sihova: ko e ungaʻanga ia kiate kinautolu kotoa pē ʻoku falala kiate ia.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 He ko hai ʻoku ʻOtua ka ko Sihova pe? Pea ko hai ko e makatuʻu, ka ko hotau ʻOtua pe?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Ko e ʻOtua ko hoku mālohi fakamoʻomoʻoni: pea ʻoku ne fakaʻataʻatā ʻa hoku ʻaluʻanga.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 ʻOku ne fakatatau ʻa hoku vaʻe ke hangē ko e [vaʻe ]ʻoe ʻanitelope; pea ʻoku ne fakaheka au ki hoku ngaahi potu māʻolunga.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35 ʻOku ne akoʻi ʻa hoku nima ki he tau; ko ia ʻoku faʻa fesiua ai ha kaufana ukamea ʻi hoku nima.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Kuo ke foaki foki kiate au ʻae fekau ʻo hoʻo fakamoʻui: pea ko e meʻa ʻi hoʻo angaʻofa kuo u hoko ai ʻo lahi.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Kuo ke fakaʻataʻatā ʻae ʻaluʻanga ʻi lalo ʻiate au; ko ia naʻe ʻikai hekea ai ʻa hoku vaʻe.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Kuo u tulia ʻa hoku ngaahi fili, mo fakaʻauha kinautolu; pea naʻe ʻikai te u toe tafoki kaeʻoua ke u fakaʻosiʻosi ʻakinautolu.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Pea kuo u fakaʻosiʻosi kinautolu, mo fakakafoʻi kinautolu, ke ʻoua naʻa nau faʻa tuʻu hake: ʻio, kuo nau hinga ki hoku lalo vaʻe.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40 He ko koe kuo ke fakakofuʻaki au ʻoe mālohi ki he tau: ko kinautolu naʻe tutuʻu hake ke tauʻi au kuo ke fakamapelu hifo kinautolu kiate au.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Kuo ke foaki foki kiate au ʻae kia ʻo hoku ngaahi fili, koeʻuhi ke u fakaʻauha kinautolu ʻoku fehiʻa kiate au.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 Naʻa nau sio ka naʻe ʻikai ha tokotaha ke fakamoʻui; pea kia Sihova, ka naʻe ʻikai te ne talia kinautolu.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Pea naʻaku toki haha fakaikiiki ʻakinautolu ke tatau mo e efu ʻoe kelekele, naʻaku malakaki kinautolu ʻo hangē ko e pelepela ʻoe hala, pea u fakamovetevete atu ʻakinautolu.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44 Kuo ke fakahaofi foki au mei he fetauʻaki ʻa hoku kakai, kuo ke maluʻi au ke ʻulutukua kiate au ʻae hiteni: ʻe tauhi kiate au ha kakai naʻe ʻikai te u ʻiloa.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 ʻE fakamoʻulaloa kiate au ʻae fānau ʻoe kakai muli, ʻekinautolu pe: ʻoka nau ka fanongo leva, tenau talangofua kiate au.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 ʻE fakaʻaʻau ke mole atu ʻae kakai muli, pea tenau manavahē mei honau toitoiʻanga.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 ʻOku moʻui ʻa Sihova; pea ke monūʻia ʻa hoku makatuʻu; pea ke fakamāʻolunga hake ʻae ʻOtua ʻoe makatuʻu ʻo hoku fakamoʻui.
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Ko e ʻOtua ia ʻaia ʻoku fai ʻae totongi maʻaku, mo ne fakamoʻulaloa ʻae kakai kiate au,
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 Mo ne ʻomi au mei he lotolotonga ʻo hoku ngaahi fili: ko koe foki kuo ke hiki hake au ke u māʻolunga hake ʻiate kinautolu naʻe tutuʻu hake kiate au: kuo ke fakamoʻui au mei he tangata ʻoku fai fakamālohi.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Ko ia te u tuku ai ʻae fakafetaʻi kiate koe, ʻE Sihova, ʻi he haʻohaʻonga ʻoe hiteni, pea te u hivaʻaki ʻae fakafetaʻi ki ho huafa.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 Ko e fale māʻolunga [ia ]ʻoe fakamoʻui maʻa ʻene tuʻi: pea ʻoku [ne ]fakahā ʻae ʻaloʻofa kiate ia kuo ne pani [ʻaki ʻae lolo], kia Tevita, pea ki hono hako, ʻo taʻengata.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
