2 Tuʻi 18

1 Pea naʻe hoko ʻo pehē ʻi hono tolu taʻu ʻo Hosea ko e foha ʻo Ela ko e tuʻi ʻo ʻIsileli, naʻe kamata pule ʻa Hesekaia ko e foha ʻo ʻAhasi ko e tuʻi ʻo Siuta.

Og det skete i Israels Konge Hoseas's, Elas Søns, tredje Aar, da blev Ezekias, Akas's, Judas Konges, Søn, Konge.

2 Naʻe uofulu ma nima ʻa ʻene taʻu ʻi heʻene kamata pule: pea naʻe pule ia ʻi he taʻu ʻe uofulu ma hiva ʻi Selūsalema. Ko e hingoa ʻo ʻene faʻē foki ko ʻApi, ko e ʻofefine ʻo Sakalia.

Han var fem og tyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede ni og tyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Abi, Sakarias Datter.

3 Pea naʻe fai lelei ia ʻi he ʻao ʻo Sihova, ʻo fakatatau ki he meʻa kotoa pē naʻe fai ʻe Tevita ko ʻene tamai.

Og han gjorde det, som var ret for Herrens Øjne efter alt det, som hans Fader David gjorde.

4 Naʻa ne fakalala ʻae ngaahi potu māʻolunga, pea fesiʻi hifo ʻae ngaahi tamapua, pea ne tā hifo ʻae ngaahi vao tapu, pea naʻa ne fesifesi ke iiki ʻae ngata palasa ʻaia naʻe ngaohi ʻe Mōsese: he naʻe tutu ʻe he fānau ʻa ʻIsileli ʻae meʻa namu kakala ki ai ʻo aʻu ki he ngaahi ʻaho ko ia: pea naʻa ne ui ia ko Nehusitani.

Han borttog Højene og sønderbrød Støtterne og udryddede Astartebillederne og sønderknuste den Kobberslange, som Mose havde gjort, fordi Israels Børn gjorde Røgoffer til den indtil denne Dag, og man kaldte den Nekuskthan.

5 Naʻe falala ia kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli; ko ia naʻe ʻikai tatau mo ia ha tokotaha ki mui ʻi he ngaahi tuʻi kotoa pē ʻo Siuta, pe ha tokotaha naʻe ʻi muʻa ʻiate ia.

Han forlod sig paa Herren, Israels Gud, saa at efter ham var ingen som han iblandt alle Judas Konger, ej heller af dem, som havde været for ham.

6 He naʻe pikitai ia kia Sihova, pea ʻikai liʻaki ʻene muimui ʻiate ia, ka naʻa ne tauhi ʻene ngaahi fekau, ʻaia naʻe fekau ʻe Sihova kia Mōsese.

Thi han hang ved Herren, veg ikke fra ham og holdt hans Bud, som Herren bød Mose.

7 Pea naʻe ʻiate ia ʻa Sihova; pea naʻe monūʻia ia ʻi he potu kotoa pē naʻe ʻalu ia ki ai: pea naʻa ne liʻaki ʻae tuʻi ʻo ʻAsilia, ʻo ʻikai tauhi ki ai

Og Herren var med ham, og han handlede klogelig paa hvert Sted, hvor han drog ud; tilmed faldt han fra Kongen af Assyrien og tjente ham ikke.

8 Naʻa ne taaʻi ʻae kakai Filisitia, ʻo aʻu atu ki Kesa, mo hono ngaahi ngataʻanga ʻo ia mei he fale māʻolunga ʻae kau leʻo ʻo aʻu ki he kolotau.

Han slog Filisterne indtil Gaza og dens Landemærke, fra Vogternes Taarn indtil den faste Stad.

9 Pea ʻi hono fā ʻoe taʻu ʻoe tuʻi ko Hesekaia, ʻaia ko hono fitu taʻu ʻo Hosea ko e foha ʻo Ela ko e tuʻi ʻo ʻIsileli, naʻe hoko ʻo pehē, naʻe haʻu ai ʻa Salimanesa ko e tuʻi ʻo ʻAsilia ki Samēlia, mo ne kapui ia ʻaki ʻae tau.

Og det skete i Kong Ezekias's fjerde Aar, hvilket var det syvende Hoseas's, El as Søns, Israels Konges, Aar, at Salmanasser, Kongen af Assyrien, drog op imod Samaria og belejrede den.

10 Pea ʻi he ngataʻanga ʻoe taʻu ʻe tolu naʻa nau kapasia ia. ʻI hono ono taʻu ʻo Hesekaia, ʻaia ko hono hiva ʻo Hosea ko e tuʻi ʻo ʻIsileli, naʻe kapa ʻa Samēlia.

Og de indtoge den, da tre Aar vare til Ende, i Ezekias's sjette Aar, det er Hoseas's, Israels Konges, niende Aar, da blev Samaria indtagen.

11 Pea naʻe fetuku ʻa ʻIsileli ʻe he tuʻi ʻo ʻAsilia ki ʻAsilia, ʻo ne tuku ʻakinautolu ʻi Hala mo Hapoa, ʻi he veʻe vaitafe ʻo Kosani, pea ʻi he ngaahi kolo ʻoe kakai Mitia.

Og Kongen af Assyrien førte Israel bort til Assyrien og satte dem i Hala og i Habor og ved Floden Gosan og i Medernes Stæder;

12 Ko e meʻa ʻi he ʻikai te nau talangofua ki he leʻo ʻo Sihova ko honau ʻOtua, ka naʻa nau talangataʻa ki heʻene fuakava, mo ia kotoa pē naʻe fekau ʻe Mōsese ko e tamaioʻeiki ʻa Sihova, pea ʻikai tokanga ki ai pe fai ki ai.

fordi de ikke havde hørt Herren, deres Guds, Røst, men overtraadte hans Pagt, nemlig alt det, som Mose, Herrens Tjener, havde budet, og de havde ikke hørt det, ej heller gjort det.

13 ʻI hono hongofulu ma fā ʻoe taʻu ʻoe tuʻi ko Hesekaia naʻe haʻu ai ʻa Senakalipe ko e tuʻi ʻo ʻAsilia ke tauʻi ʻae ngaahi kolo tau kotoa pē ʻo Siuta, pea naʻa ne lavaʻi ʻakinautolu.

Og i Kong Ezekias's fjortende Aar drog Senakerib, Kongen af Assyrien, op imod alle Judas faste Stæder og indtog dem.

14 Pea naʻe fekau ʻe Hesekaia ko e tuʻi ʻo Siuta ki he tuʻi ʻo ʻAsilia ʻi Lakisi, ʻo pehē, “Kuo u fai hala; ke ke liliu meiate au: ko ia ʻoku ke tala kiate au te u kātaki.” Pea naʻe ʻeke ʻe he tuʻi ʻo ʻAsilia meia Hesekaia ko e tuʻi ʻo Siuta ʻae taleniti siliva ʻe tolungeau mo e taleniti koula ʻe tolungofulu.

Da sendte Ezekias, Judas Konge, til Kongen af Assyrien, til Lakis og lod sige: Jeg har syndet, vend tilbage fra mig, jeg vil bære, hvad du lægger paa mig; da paalagde Kongen af Assyrien Ezekias, Judas Konge, tre Hundrede Centner og tredive Centner Guld.

15 Pea naʻe ʻatu kiate ia ʻe Hesekaia ʻae siliva kotoa pē naʻe ʻilo ʻi he fale ʻo Sihova, pea ʻi he ngaahi tukuʻanga koloa ʻi he fale ʻoe tuʻi.

Saa gav Ezekias alt det Sølv, som fandtes i Herrens Hus og i Kongens Hus's Skatkamre.

16 ‌ʻI he kuonga ko ia naʻe tutuʻu ai ʻe Hesekaia [ʻae koula ]mei he ngaahi matapā ʻoe faletapu ʻo Sihova, pea mei he ngaahi pou ʻaia naʻe ʻaofi ʻe Hesekaia ko e tuʻi ʻo Siuta, ʻo ne ʻatu ia ki he tuʻi ʻo ʻAsilia.

Paa den samme Tid afbrød Ezekias Guldet af Dørene paa Herrens Tempel og af Dørstolperne, som Ezekias, Judas Konge, havde ladet beslaa, og gav Kongen af Assyrien det.

17 Pea naʻe fekau ʻe he tuʻi ʻo ʻAsilia ʻa ʻAlatani mo Lapisalisi mo Lapisake mei Lakisi ki he tuʻi ko Hesekaia, mo e fuʻu tau lahi ke tauʻi ʻa Selūsalema. Pea naʻa nau ʻalu hake ʻo hoko ki Selūsalema. Pea ʻi heʻenau ʻalu hake naʻa nau tuʻu ofi ki he tafeʻanga vai ʻoe vai ʻi ʻolunga, ʻaia ʻoku ʻi he hala motuʻa ʻoe ngoue ʻoe tufunga fakamaʻa kofu.

Da sendte Kongen af Assyrien Thartan og Rabsaris og Rabsake fra Lakis til Kong Ezekias med en svar Hær til Jerusalem; og de droge op og kom til Jerusalem og droge op og kom og stode ved den øverste Dams Vandledning, som er ved den alfare Vej, til Blegerens Ager.

18 Pea hili ʻenau ui ki he tuʻi, naʻe haʻu kituʻa kiate kinautolu ʻa Iliakimi ko e foha ʻo Hilikia, ʻaia naʻe pule ki he fale, mo Sepina ko e tangata tohi, mo Soa ko e foha ʻo ʻAsafi ko e tangata naʻe tohi ʻae ngaahi meʻa fakapuleʻanga.

Og de kaldte ad Kongen; da gik Eliakim, Hilkias Søn, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og Ioa, Asafs Søn, Historieskriveren ud til dem.

19 Pea naʻe pehē ʻe Lapisake kiate kinautolu, “Ko eni ke mou lea kia Hesekaia, ʻOku pehē ʻe he tuʻi lahi, ko e tuʻi ʻo ʻAsilia, Ko e hā ʻae mālohi ni ʻaia ʻoku ke falala ki ai?”

Og Rabsake sagde til dem: Siger til Ezekias: Saa siger den store Konge, Kongen af Assyrien: Hvad er det for en Tillid, som du forlader dig paa?

20 ‌ʻOku ke pehē, (ka ko e lea launoa pe) “ʻOku ʻiate au ʻae fakakaukau mo e mālohi ki he tau. Pea ko eni, ko hai ia ʻoku ke falala ki ai, kuo ke angatuʻu ai kiate au?

Du siger — dog det er ikkun Læbers Ord — at der er Klogskab og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, eftersom du er affalden fra mig?

21 Pea ko eni, vakai, ʻoku ke falala ki ho tokotoko ʻoe kaho mafesi ni, ʻio, ko ʻIsipite, ʻaia kapau ʻe faʻaki ki ai ha tangata, ʻe ʻasi ia ki hono nima, pea ʻe lavea ai: ʻoku pehē pe ʻa Felo ko e tuʻi ʻo ʻIsipite kiate kinautolu kotoa pē ʻoku falala kiate ia.

Nu se, du forlader dig paa denne brudte Rørkæp, paa Ægypten; støtter nogen sig paa den, da gaar den ind i hans Haand og borer den igennem; saaledes er Farao, Kongen i Ægypten, for alle dem, som forlade sig paa ham.

22 Pea kapau ʻoku mou pehē kiate au, ʻoku mau falala kia Sihova ko homau ʻOtua: ʻikai ko ia ia ko e ngaahi potu māʻolunga ʻoʻona mo hono ngaahi feilaulauʻanga kuo ʻave ʻe Hesekaia ʻo liʻaki, pea kuo ne tala kia Siuta mo Selūsalema, Ke lotu ʻakimoutolu ʻi he ʻao ʻoe feilaulauʻanga ko eni ʻi Selūsalema?

Og om I ville sige til mig: Vi forlade os paa Herren vor Gud, er det da ikke ham, hvis Høje og hvis Altre Ezekias har borttaget, idet han sagde til Juda og Jerusalem: For dette Alter skulle I tilbede i Jerusalem?

23 Pea ko eni, ʻoku ou kole kiate koe, tuku mai ʻae ngaahi fakamoʻoni ki heʻeku ʻeiki ko e tuʻi ʻo ʻAsilia, pea te u ʻatu kiate koe ʻae fanga hoosi ʻe ua afe, ʻo kapau te ke faʻa fai ʻe koe ke fakaheka ki ai ʻae kau heka hoosi.

Og nu, indgaa Væddemaal med min Herre, med Kongen af Assyrien, saa vil jeg give dig to Tusinde Heste, om du kan skaffe dig Ryttere til dem.

24 Pea ʻe fēfeeʻi hao faʻa fai ke fakafoki ʻae mata ʻoe ʻeikitau ʻe tokotaha, ko e siʻi hifo taha pe ʻi he kau tamaioʻeiki ʻa ʻeku ʻeiki, ka ke falala koe ki ʻIsipite ki he ngaahi saliote mo e kau tangata heka hoosi?

Hvorledes vilde du da drive en Fyrstes Magt tilbage, hørte han end til min Herres ringeste Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.

25 He kuo u hoko mai ni ʻo taʻekau mo Sihova ke fakaʻauha ʻae potu ni? Naʻe pehē ʻe Sihova kiate au, ‘ʻAlu hake ʻo tauʻi ʻae fonua ni, pea fakaʻauha ia.’”

Nu, mon jeg vel uden Herren er dragen op imod dette Sted for at ødelægge det? Herren sagde til mig: Drag op imod dette Land og ødelæg det!

26 Pea naʻe pehē ai ʻe Iliakimi ko e foha ʻo Hilikia, mo Sepina, mo Soa, kia Lapisake, “Ke ke lea mai ki hoʻo kau tamaioʻeiki ʻi he lea fakaSilia; he ʻoku mau ʻilo ia: kaeʻoua naʻa ke talanoa kiate kimautolu ʻi he lea ʻae kakai Siu ʻi he telinga ʻoe kakai ʻoku nofo ʻi he funga ʻā.”

Da sagde Eliakim, Hilkias Søn, og Sebna og Ioa til Rabsake: Kære, tal til dine Tjenere paa Syrisk, thi vi forstaa det, og tal ikke med os paa Jødisk for Folkets Øren, som er paa Muren.

27 Ka naʻe pehē ʻe Lapisake, kiate kinautolu, “He naʻe fekau au ʻe heʻeku ʻeiki ki hoʻo ʻeiki, pea kiate koe, ke lea ʻaki ʻae ngaahi lea ni? ʻIkai ko ʻene fekau au ki he kau tangata ʻaia ʻoku heheka ki he ʻā maka, koeʻuhi ke nau kai ʻenau kinohaʻa ʻanautolu, mo inu ʻenau tuʻutata?”

Men Rabsake sagde til dem: Har min Herre sendt mig til din Herre eller til dig for at tale disse Ord? mon ikke og til de Mænd, som sidde paa Muren at æde deres eget Skarn og drikke deres eget Vand med eder?

28 Pea naʻe tuʻu ai ʻa Lapisake, pea ne kalanga leʻo lahi ʻi he lea fakaSiu, mo ne lea, ʻo pehē, “Mou tokanga ki he lea ʻae tuʻi lahi, ko e tuʻi ʻo ʻAsilia:

Saa stod Rabsake og raabte med høj Røst paa jødisk og talte og sagde: Hører den store Konges Ord, Kongens af Assyrien!

29 ‌ʻOku pehē ʻe he tuʻi, ʻoua naʻa fakahalaʻi ʻakimoutolu ʻe Hesekaia: koeʻuhi ʻe ʻikai te ne mafai ʻe ia ke fakamoʻui ʻakimoutolu mei hono nima:

Saa sagde Kongen: Lader ikke Ezekias bedrage eder; thi han formaar ikke at redde eder af hans Haand.

30 Pea ʻoua naʻa ueʻi ʻakimoutolu ʻe Hesekaia ke mou falala kia Sihova, ʻo pehē, ‘Ko e moʻoni ʻe fakamoʻui ʻakitautolu ʻe Sihova, pea ʻe ʻikai tukuange ʻae kolo ni ki he nima ʻoe tuʻi ʻo ʻAsilia.’

Og lader ikke Ezekias faa eder til at forlade eder paa Herren, idet han siger: Herren skal visselig fri os, og denne Stad skal ikke gives i Kongen af Assyriens Haand.

31 ‌ʻOua naʻa mou tokanga kia Hesekaia he ʻoku pehē ʻae tuʻi ʻo ʻAsilia, Fai hoʻo fakalelei kiate au ʻaki ha meʻaʻofa, pea haʻu kituʻa kiate au, pea te mou toki kai taki taha ʻae tangata ʻae vaine ʻaʻana, pea taki taha ʻi he fiki ʻaʻana, pea mou inu taki taha kotoa pē ʻi he ngaahi vai ʻo ʻene vaikeli ʻaʻana:

Lyder ikke Ezekias ad; thi saa sagde Kongen af Assyrien: Slutter Fred med mig og gaar ud til mig og æder hver af sit Vintræ og hver af sit Figentræ og drikker hver Vand af sin Brønd,

32 Kaeʻoua ke u toki haʻu ʻo ʻave ʻakimoutolu ki ha fonua ʻoku hangē ko homou fonua, ko e fonua ʻoe uite mo e uaine, ko e fonua ʻoe mā mo e ngoue vaine, ko e fonua ʻoe lolo ʻolive mo e honi, koeʻuhi ke mou moʻui, ka ʻe ʻikai mate: pea ʻoua naʻa mou tokanga kia Hesekaia, ʻi heʻene kākaaʻi ʻakimoutolu ʻo pehē, ‘ʻE fakamoʻui ʻakitautolu ʻe Sihova.’

indtil jeg kommer og henter eder til et Land som eders Land, et Land, i hvilket der er Korn og Vin, et Land, i hvilket der er Brød og Vingaarde, et Land, i hvilket der er Olietræer, Olie og Honning: Saa skulle I blive ved Live og ikke dø; og lyder ikke Ezekias ad, naar han tilskynder eder og siger: Herren skal fri os.

33 He ʻoku ai ha tokotaha ʻi he ngaahi ʻotua ʻoe ngaahi puleʻanga kuo nau fakamoʻui hono fonua mei he nima ʻoe tuʻi ʻo ʻAsilia?

Have Hedningernes Guder vel friet hver sit Land fra Kongen af Assyriens Haand?

34 Ko fāʻa ia ʻae ngaahi ʻotua ʻo Hemati, mo ʻApati? Ko fāʻa ia ʻae ngaahi ʻotua ʻo Sifaveimi, mo Hena, mo Iva? He kuo nau fakamoʻui ʻa Samēlia mei hoku nima?”

Hvor ere de Guder af Hamath og Arfad? hvor ere de Guder af Sefarvajm, Hena og Iva? mon de have reddet Samaria af min Haand?

35 Ko hai ʻakinautolu ʻi he ngaahi ʻotua ʻoe ngaahi fonua, ʻa ia kuo nau fakamoʻui honau fonua mei hoku nima, ke pehē ai ʻe fakamoʻui ʻe Sihova ʻa Selusalema mei hoku nima?

Hvo iblandt alle Guderne i Landene ere de, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde redde Jerusalem fra min Haand?

36 Ka naʻe longo pe ʻae kakai, pea naʻe ʻikai tali ia ʻaki ha momoʻi lea: he naʻe fekau ʻe he tuʻi, ʻo pehē, “ʻOua naʻa tali ia.”

Og Folket tav og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svarer ham intet!

37 Pea naʻe toki haʻu ʻa Iliakimi ko e foha ʻo Hilikia ʻaia naʻe pule ki he fale, mo Sepina ko e fai tohi, mo Soa ko e foha ʻo ʻAsafi ko e tangata naʻe tohi ʻae ngaahi meʻa fakapuleʻanga, kia Hesekaia kuo haehae honau kofu, pea naʻa nau tala kiate ia ʻae ngaahi lea ʻa Lapisake.

Da kom Eliakim, Hilkias Søn, som var Hovmester, og Sebna, Kansleren, og Ioa, Asafs Søn, Historieskriveren, til Ezekias med sønderrevne Klæder, og de gave ham Rabsakes Ord til Kende.