2 Meʻa Hokohoko 12
1 Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi he hoko ʻo fokotuʻumaʻu ʻe Lehopoami ʻae puleʻanga, ʻo ne fakamālohi ia, naʻa ne liʻaki ʻae fono ʻa Sihova, pea pehē mo ʻIsileli kotoa pē.
Og det skete, der Roboams Rige var befæstet, og der han var bleven mægtig, da forlod han og hele Israel med ham Herrens Lov.
2 Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi hono taʻu ʻe nima ʻoe tuʻi ko Lehopoami naʻe ʻalu hake ai ʻa Sisaki ko e tuʻi ʻo ʻIsipite ke tauʻi ʻa Selūsalema, ko e meʻa ʻi heʻenau fai talangataʻa kia Sihova,
Og det skete i Kong Roboams femte Aar, da drog Sisak, Kongen af Ægypten, op imod Jerusalem (thi de havde forsyndet sig imod Herren)
3 Mo e saliote ʻe taha mano mo e ua afe, mo e kau tangata heka hoosi ʻe toko ono mano: pea naʻe taʻefaʻalaua ʻae kakai naʻe ʻalu hake mo ia mei ʻIsipite: ʻae kakai Lipea, mo e kakai Sukimi, mo e kakai ʻItiopea.
med tusinde og to Hundrede Vogne og med tresindstyve Tusinde Ryttere, og der var ikke Tal paa det Folk, som kom med ham af Ægypten: Libyer, Sukiter og Morianer.
4 Pea naʻa ne kapa ʻae ngaahi kolotau naʻe kau ki Siuta, ʻo ne haʻu ki Selūsalema.
Og han indtog de faste Stæder, som hørte til Juda, og kom til Jerusalem.
5 Pea naʻe haʻu ʻaia Simaia ko e palōfita kia Lehopoami, pea ki he houʻeiki ʻo Siuta, ʻaia naʻe kātoa fakataha ki Selūsalema ko e meʻa ia Sisaki, ʻo ne pehē kiate kinautolu, “ʻOku pehē mai ʻa Sihova, ‘Kuo mou liʻaki au, pea ko ia kuo u liʻaki ai foki ʻakimoutolu ki he nima ʻo Sisaki.’”
Da kom Semaja, Profeten, til Roboam og til de Øverste i Juda, som havde samlet sig til Jerusalem for Sisaks Skyld, og sagde til dem: Saa sagde Herren: I have forladt mig, og jeg har derfor overladt eder i Sisaks Haand.
6 Ko ia naʻe fakavaivai ai ʻakinautolu ʻae houʻeiki ʻo ʻIsileli mo e tuʻi: pea naʻa nau pehē, “ʻOku tonuhia ʻa Sihova.”
Da ydmygede de Øverste udi Israel sig tillige med Kongen, og de sagde: Herren er retfærdig.
7 Pea ʻi he vakai ʻe Sihova kuo nau fakavaivai ʻakinautolu, naʻe hoko mai ʻae folofola ʻa Sihova kia Simaia, ʻo pehē, “Kuo nau fakavaivai ʻakinautolu, ko ia ʻe ʻikai ai te u fakaʻauha ʻakinautolu: ka te u tuku kiate kinautolu ʻae fakamoʻui ʻo fuoloa siʻi: pea ʻe ʻikai lingi ʻeku ʻita lahi ki Selūsalema ʻi he nima ʻo Sisaki.
Og der Herren saa, at de ydmygede sig, da skete Herrens Ord til Semaja og sagde: De have ydmyget sig, jeg vil ikke ødelægge dem; men om en kort Tid vil jeg lade dem undkomme, og min Fortørnelse skal ikke udøses over Jerusalem ved Sisak.
8 Ka ko e moʻoni te nau hoko ko ʻene kau tamaioʻeiki: koeʻuhi ke nau ʻilo ʻeku ngāue, mo e ngāue ki he ngaahi puleʻanga ʻoe ngaahi fonua.”
Dog skulle de vorde hans Tjenere, at de kunne fornemme, hvad det er at tjene mig og at tjene Landenes Riger.
9 Ko ia naʻe hoko mai ʻa Sisaki ʻo tauʻi ʻa Selūsalema, pea naʻe ʻave mo ia ʻae ngaahi koloa mei he fale ʻo Sihova, mo e ngaahi koloa ʻoe fale ʻoe tuʻi: naʻa ne ʻave kotoa pē: naʻa ne fetuku ʻo ʻave ʻae ngaahi pā koula ʻaia naʻe ngaohi ʻe Solomone.
Saa drog Sisak, Kongen af Ægypten, op imod Jerusalem, og han tog Liggendefæet i Herrens Hus og Liggendefæet i Kongens Hus, han tog alting bort; og han tog de Skjolde af Guld, som Salomo havde ladet gøre.
10 Pea naʻe ngaohi ʻe Lehopoami ʻae ngaahi pā palasa ke fetongi ia, ʻo ne tuku ia ki he matāpule ʻoe kau leʻo, ʻaia naʻe leʻohi ʻae hūʻanga ki he fale ʻoe tuʻi.
Og Kong Roboam lod gøre Kobberskjolde i deres Sted og betroede dem i de øverste Drabanters Haand, som toge Vare paa Døren for Kongens Hus.
11 Pea ʻi he hū ʻae tuʻi ki he fale ʻa Sihova, naʻe haʻu ʻae kau leʻo ʻo fetuku ia ki ai pea naʻe toe ʻomi ia mei ai ki he fale ʻoe kau leʻo.
Og det skete, saa tidt Kongen gik ind i Herrens Hus, da kom Drabanterne og bare dem ud, og de bare dem tilbage i Drabanternes Kammer.
12 Pea ʻi heʻene fakaangavaivai ia, naʻe tafoki meiate ia ʻae houhau ʻa Sihova, koeʻuhi ke ʻoua naʻa fakaʻauha ʻaupito ia: pea naʻe hoko foki ʻae lelei ʻi Siuta.
Og da han ydmygede sig, blev Herrens Vrede vendt af fra ham, thi han vilde ikke ødelægge ham aldeles; thi der var ogsaa nogle gode Ting i Juda.
13 Ko ia naʻe fakamālohiʻi ia ʻe Lehopoami ʻi Selūsalema, pea pule ia: he naʻe fāngofulu taʻu mo e taʻu ʻe taha ʻae motuʻa ʻo Lehopoami ʻi heʻene kamata pule, pea naʻe pule ia ʻi he taʻu ʻe hongofulu ma fitu ʻi Selūsalema, ko e kolo ʻaia naʻe fili ʻe Sihova mei he ngaahi faʻahinga kotoa pē ʻo ʻIsileli, ke tuku ki ai hono huafa. Pea ko e hingoa ʻo ʻene faʻē ko Neama, ko e fefine ʻAmoni.
Og Kong Roboam befæstede sig i Jerusalem og regerede; thi Roboam var et og fyrretyve Aar gammel, der han blev Konge, og regerede sytten Aar i Jerusalem, i den Stad, som Herren af alle Israels Stammer havde udvalgt for der at sætte sit Navn; og hans Moders Navn var Naema, den ammonitiske.
14 Pea naʻe fai kovi ia, koeʻuhi naʻe ʻikai te ne teuteu hono loto ke kumi kia Sihova.
Og han gjorde det, som var ondt; thi han beredte ikke sit Hjerte til at søge Herren.
15 Pea ko hono toe ʻoe ngaahi ngāue ʻa Lehopoami ko e ʻuluaki mo e kimui, ʻikai kuo tohi ia ʻi he tohi ʻa Simaia ko e palōfita, pea mo Ito ko e tangata kikite, ki he ngaahi hohoko? Pea naʻe fai maʻu ʻae fetauʻaki ʻa Lehopoami mo Selopoami.
Men Roboams Handeler, de første og de sidste, ere de ikke skrevne i Profeten Semajas Krønikers Bog og hos Seeren Iddo, hvor han opregner Slægtregistrene? og der var Krige imellem Roboam og Jeroboam alle Dage.
16 Pea naʻe mohe ʻa Lehopoami mo ʻene ngaahi tamai, pea naʻe fai hono putu ʻi he kolo ʻa Tevita: pea naʻe fetongi ia ʻi he pule ʻe hono foha ko ʻApisa.
Og Roboam laa med sine Fædre, og blev begraven i Davids Stad; og Abia, hans Søn, blev Konge i hans Sted.
