1 Samuela 14

1 Pea naʻe ai ʻae ʻaho, naʻe pehē ai ʻe Sonatane ko e foha ʻo Saula ki he talavou naʻe toʻo ʻene mahafutau, “Haʻu ke ta ō ki he kolo tau ʻae kau Filisitia ʻaia ʻoku ʻi he potu tukuʻuta na.” Ka naʻe ʻikai te ne tala ia ki heʻene tamai.

Da hændte det en Dag, at Sauls Søn Jonatan sagde til sin Vaabendrager: »Kom, lad os gaa over til Filisternes Forpost her lige overfor!« Men til sin Fader sagde han intet derom.

2 Pea naʻe tatali ʻa Saula ʻi he potu ngataʻanga ʻo Kipea ʻi he lolo ʻakau ko e pomikanite ʻaia ʻoku ʻi Mikiloni: pea ko e kakai naʻe ʻiate ia ko e kau tangata ʻe toko onongeau nai;

Saul sad just ved Udkanten af Geba under Granatæbletræet ved Tærskepladsen, og Folkene, som var hos ham, var omtrent 600 Mand.

3 Pea ko ʻAhia, ko e foha ʻo ʻAhitupe, ko e tokoua ʻo Ikapote, ko e foha ʻo Finiasi, ko e foha ʻo Ilai, ko e taulaʻeiki ʻa Sihova ʻi Sailo, ʻoku ne ʻai ʻae ʻefoti. Pea naʻe ʻikai ʻilo ʻe he kakai kuo ʻalu ʻa Sonatane.

Og Ahija, en Søn af Ahitub, der var Broder til Ikabod, en Søn af Pinehas, en Søn af Eli, HERRENS Præst i Silo, bar Efoden. Men Folkene vidste intet om, at Jonatan var gaaet.

4 Pea ʻi he vahaʻa ʻoe ʻaluʻanga, ʻaia naʻe fie ʻalu ai ʻa Sonatane ki he kolo tau ʻae kau Filisitia, naʻe ai ʻae maka māsila ʻi he potu ʻe taha, mo e maka māsila ʻi he potu ʻe taha: pea ko hono hingoa ʻoe taha ko Posese, pea ko e hingoa ʻoe taha ko Sene.

I Passet, som Jonatan søgte at komme over for at angribe Filisternes Forpost, springer en Klippespids frem paa hver Side; den ene hedder Bozez, den anden Sene.

5 Ko e potu ʻoe taha naʻe hangatonu atu ki Mikimasi ki he tokelau, pea tonga ʻae taha ʻo hangatonu ki Kipea.

Den ene Spids rager i Vejret paa Nordsiden ud for Mikmas, den anden paa Sydsiden ud for Geba.

6 Pea naʻe pehē ʻe Sonatane ki he talavou naʻe toʻo ʻene mahafutau, “Haʻu ke ta ō atu ki he kolo tau ʻae kau taʻekamu ni: ʻe pehē nai, ʻe ngāue ʻa Sihova maʻa kitaua: he ʻoku ʻikai faingataʻa kia Sihova ke fakamoʻui ʻi he tokolahi, pe ʻi he tokosiʻi.”

Jonatan sagde da til Vaabendrageren: »Kom, lad os gaa over til disse uomskaarnes Forpost; maaske vil HERREN staa os bi, thi intet hindrer HERREN i at give Sejr, enten der er mange eller faa!«

7 Pea naʻa pehē ʻae toʻo mahafutau kiate ia, “Fai ʻaia kotoa pē ʻoku ʻi ho loto: tafoki koe; vakai, ʻoku ou ʻiate koe ʻo hangē ko ho loto.”

Vaabendrageren svarede: »Gør, hvad du har i Sinde! Jeg gaar med; som du vil, vil ogsaa jeg!«

8 Pea pehē ai ʻa Sonatane, “Vakai, te ta ō atu ki he kau tangata, pea ke ta fakahā ʻakitaua kiate kinautolu.

Da sagde Jonatan: »Vi søger nu at komme over til de Mænd og sørger for, at de faar os at se.

9 Kapau tenau pehē mai kiate kitaua, Mo tatali ke ʻoua ke mau ʻalu atu kiate kimoua; pea te ta tuʻumaʻu ʻi hota potu, pea ʻe ʻikai te ta ō hake kiate kinautolu.

Hvis de saa siger til os: Staa stille, vi kommer hen til eder! saa bliver vi staaende, hvor vi staar, og gaar ikke op til dem.

10 Pea kapau tenau lea pehē, Mo ō hake kiate kimautolu; pea ta ō hake: he kuo tuku ʻakinautolu ʻe Sihova ki hota nima: pea ko e fakaʻilonga ia kiate kitaua.”

Men siger de: Kom op til os! gaar vi derop; thi saa har HERREN givet dem i vor Haand; det skal være vort Tegn!«

11 Pea naʻa na fakahā fakatouʻosi pe ʻakinaua ki he kolo tau ʻae kau Filisitia: pea naʻe pehē ʻe he kau Filisitia, “Vakai ʻoku ʻalu atu ʻae kakai Hepelū mei he ngaahi luo naʻa nau toitoi ʻi ai ʻakinautolu.”

Da nu Filisternes Forpost fik Øje paa dem, sagde Filisterne: »Se, der kommer nogle Hebræere krybende ud af de Jordhuller, de har skjult sig i!«

12 Pea naʻe lea ʻae kau tangata ʻoe kolo tau kia Sonatane mo ʻene toʻo mahafutau, ʻo pehē, “Mo ō hake kiate kimautolu, pea te mau fakahā ha meʻa kiate kimoua.” Pea pehē ʻa Sonatane ki hono hoa tau, “ʻAlu hake ʻo muimui ʻiate au: he kuo tukuange ʻakinautolu ʻe Sihova ki he nima ʻo ʻIsileli.”

Og Mændene, der stod paa Forpost, raabte til Jonatan og hans Vaabendrager: »Kom op til os, saa skal vi lære jer!« Da sagde Jonatan til Vaabendrageren: »Følg med derop, thi HERREN har givet dem i Israels Haand!«

13 Pea naʻe kaka hake ʻa Sonatane ʻo piki ʻaki hono nima, mo hono vaʻe, pea muimui ʻiate ia ʻa hono hoa tau: pea naʻa nau tō ki lalo ʻi he ʻao ʻo Sonatane; pea naʻe angimui ʻa hono hoa tau ʻo fai ʻae tāmate foki.

Saa klatrede Jonatan op paa Hænder og Fødder, og Vaabendrageren bagefter. Da flygtede de for Jonatan; og han huggede dem ned, og Vaabendrageren fulgte efter og gav dem Dødsstødet;

14 Pea ko e fuofua tā naʻe fai ʻe Sonatane mo hono hoa tau, ko e kau tangata ʻe toko uofulu nai naʻe tō ʻi he potu kelekele, ko e vaeua ʻoe ʻeka ʻe taha, ʻaia ʻe faʻa keli ʻe he tauluaʻi pulu ʻe taha.

og i første Omgang fældede Jonatan og hans Vaabendrager henved tyve Mand paa en Strækning af omtrent en halv Dags Pløjeland.

15 Pea naʻe tetetete lahi ʻae tau ʻi he ngoue, pea mo e kakai kotoa pē: ko e kolo tau mo e kau maumau naʻa nau tetetete foki, pea ngalulu mo e kelekele: ko ia ko e ngalulu lahi ʻaupito ia.

Da opstod der Rædsel baade i og uden for Lejren, og alle Krigerne, baade Forposten og Strejfskaren, sloges med Rædsel; tilmed kom der et Jordskælv, og det fremkaldte en Guds Rædsel.

16 Pea naʻe sio atu ʻe he kau tangata leʻo ʻa Saula ʻi Kipea ʻo Penisimani; pea vakai, naʻe matukutuku ʻae kakai ʻo mole, pea naʻa nau ʻalu pe mo fetāʻaki pe ʻakinautolu.

Men da Sauls Udkigsmænd i Geba i Benjamin saa derhen, opdagede de, at det bølgede hid og did i Lejren.

17 Pea pehē ai ʻe Saula ki he kakai naʻe ʻiate ia, “Ko eni, Mou lau, pea vakai pe ko hai kuo ʻalu meiate kitautolu.” Pea hili ʻenau lau, vakai naʻe ʻikai ʻi ai ʻa Sonatane mo hono hoa tau.

Da sagde Saul til sine Folk: »Hold Mønstring og se efter, hvem af vore der er gaaet bort!« Og ved Mønstringen viste det sig, at Jonatan og hans Vaabendrager manglede.

18 Pea pehē ʻe Saula kia ʻAhia, “ʻOmi ki heni ʻae puha [ʻoe fuakava ]ʻoe ʻOtua.” He naʻe ʻi he fānau ʻa ʻIsileli ʻae puha [tapu ]ʻae ʻOtua ʻi he kuonga ko ia.

Da sagde Saul til Ahija: »Bring Efoden hid!« Han bar nemlig dengang Efoden foran Israel.

19 Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi he kei alea ʻa Saula mo e taulaʻeiki, naʻe tupu pe ʻae longoaʻa ʻi he tau ʻae kakai Filisitia: pea fakaʻaʻau ʻo lahi, pea pehē ʻa Saula ki he taulaʻeiki, “Taʻofi ho nima.”

Men medens Saul talte med Præsten, blev Forvirringen i Filisternes Lejr større og større. Saul sagde da til Præsten: »Lad det kun være!«

20 Pea ko Saula mo e kakai kotoa pē naʻe ʻiate ia naʻa nau fakataha ʻakinautolu ʻonau hoko atu ki he tau: pea vakai, ko e heletā ʻae tangata kotoa pē kuo hiki hake ki hono tokoua, pea naʻe ai ʻae maveuveu lahi ʻaupito.

Og alle Sauls Krigere samlede sig om ham, og da de kom til Kamppladsen, se, da var den enes Sværd løftet mod den andens, og alt var i stor Forvirring.

21 Pea koeʻuhi ko e kau Hepelū naʻe muʻaki nofo ki he kakai Filisitia, ʻaia naʻe ʻalu hake mo kinautolu ki he ʻapitanga mei he ngaahi potu fonua takatakai, naʻa nau liliu foki ʻo kau ki he kakai ʻIsileli naʻe ʻia Saula mo Sonatane.

Og de Hebræere, som tidligere havde staaet under Filisterne og havde gjort dem Hærfølge, faldt fra og sluttede sig til Israel, som fulgte Saul og Jonatan.

22 Pea mo e kau tangata kotoa pē ʻo ʻIsileli, ʻaia naʻa nau fufū ʻakinautolu ʻi he moʻunga ko ʻIfalemi, ʻi heʻenau ongoʻi kuo hola ʻae kakai Filisitia, naʻe tuli mālohi ʻekinautolu foki kiate kinautolu ʻi he tau.

Og da de israelitiske Mænd, som havde skjult sig i Efraims Bjerge, hørte, at Filisterne var paa Flugt, satte ogsaa de efter dem for at bekæmpe dem.

23 Ko ia naʻe fakamoʻui ʻe Sihova ʻa ʻIsileli ʻi he ʻaho ko ia: pea naʻe ʻalu atu ʻae tau ʻo hoko ki Pete-ʻAveni.

Saaledes gav HERREN Israel Sejr den Dag. Da Kampen havde strakt sig hen forbi Bet-Horon —

24 Pea naʻe mamahi lahi ʻae kau tangata ʻIsileli ʻi he ʻaho ko ia: he naʻe fokotuʻu ʻae tapu ʻa Saula ki he kakai, ʻo pehē, “Malaʻia ʻae tangata ʻaia ʻe kai ha meʻa he ʻaho ni kaeʻoua ke efiafi, koeʻuhi ke u lavaʻi ʻae totongi ki hoku ngaahi fili.” Ko ia naʻe ʻikai kamata ʻe ha tokotaha ʻi he kakai ha meʻakai.

alle Krigerne var med Saul, omtrent 10 000 Mand, og Kampen bredte sig over Efraims Bjerge — begik Saul den Dag en stor Daarskab, idet han tog Folket i Ed og sagde: »Forbandet være hver den, som nyder noget før Aften, før jeg faar taget Hævn over mine Fjender!« Og alt Folket afholdt sig fra at spise.

25 Pea naʻe hoko ʻakinautolu kotoa pē ʻoe fonua, ki he potu vao ʻakauʻia; pea naʻe ʻi ai ʻae hone ʻi he funga kelekele.

Der fandtes nogle Bikager paa Marken,

26 Pea ʻi he hoko ʻae kakai ki he vao ʻakau, naʻe toʻi ʻae honi; ka naʻe ʻikai ha tangata ʻe ʻai hono nima ki hono ngutu; he naʻe manavahē ʻae kakai ki he fuakava.

og da Folket kom til Bikagerne, var Bierne borte; men ingen førte Haanden til Munden; thi Folket frygtede Eden.

27 Ka ko Sonatane naʻe ʻikai fanongo ia ki he fekau fakapapau ʻa ʻene tamai ki he kakai: ko ia naʻa ne ʻai ʻae muʻa tokotoko naʻe ʻi hono nima, ʻo ʻai ia ki hono toʻi ʻoe honi, pea ʻai hono nima ki hono ngutu; pea naʻe māmangia ai hono mata.

Jonatan havde dog ikke hørt, at hans Fader tog Folket i Ed, og han rakte Spidsen af den Stav, han havde i Haanden, ud, dyppede den i en Bikage og førte Haanden til Munden; derved fik hans Øjne atter Glans.

28 Pea lea ai ʻae tokotaha ʻi he kakai, ʻo pehē, “Naʻe lea fakapapau ʻa hoʻo tamai mo fuakava ki he kakai, ʻo pehē, ‘Malaʻia ʻae tangata ʻaia te ne kai meʻakai he ʻaho ni.’” Pea naʻe vaivai ʻae kakai.

Da tog en af Krigerne til Orde og sagde: »Din Fader tog Folket i Ed og sagde: Forbandet være hver den, som nyder noget i Dag! Og dog var Folket udmattet.«

29 Pea pehē ai ʻa Sonatane, “Kuo fai fakamamahi ʻa ʻeku tamai ki he fonua: ʻoku ou kole kiate kimoutolu, vakai, ki hono fakamaama ki hoku mata, ko e meʻa ʻi heʻeku kamata ʻae meʻa siʻi ʻi he hone ni.

Men Jonatan sagde: »Min Fader styrter Landet i Ulykke! Se, hvor mine Øjne fik Glans, fordi jeg nød den Smule Honning!

30 Kae huanoa, ʻo ka ne kai lahi ʻe he kakai he ʻaho ni ʻi he vete ʻa honau fili kuo nau ʻilo? Ka ne pehē, ʻikai kuo lahi hake ʻaupito ʻae teʻia kuo hoko ki he kakai Filisitia?”

Nej, havde Folket blot i Dag spist dygtigt af Byttet, det tog fra Fjenden! Thi nu blev Filisternes Nederlag ikke stort.«

31 Pea naʻa nau taaʻi ʻae kakai Filisitia ʻi he ʻaho ko ia mei Mikimasi ʻo aʻu ki ʻAsaloni: pea naʻe vaivai lahi ʻae kakai.

De slog da den Dag Filisterne fra Mikmas til Ajjalon, og Folket var meget udmattet.

32 Pea naʻe ʻoho atu ʻae kakai ki he vete, ʻo toʻo ʻae fanga sipi, mo e fanga pulu, mo e kosi, ʻo tāmateʻi ia ʻi he kelekele: pea naʻe kai ia ʻe he kakai mo e toto.

Derfor kastede Folket sig over Byttet, tog Smaakvæg, Hornkvæg og Kalve og slagtede dem paa Jorden og spiste Kødet med Blodet i.

33 Pea naʻa nau tala kia Saula, ʻo pehē, “ʻOku fai angahala ʻae kakai kia Sihova, koeʻuhi ʻi heʻenau kai mo e toto.” Pea pehē ʻe ia, Kuo mou fai angahala: filifilihi mai ha maka lahi kiate au he ʻaho ni.

Da meldte man det til Saul og sagde: »Se, Folket synder mod HERREN ved at spise Kødet med Blodet i!« Og han sagde: »I forbryder eder! Vælt mig en stor Sten herhen!«

34 Pea pehē ʻe Saula, Mou vahevahe ʻakimoutolu ʻo ʻalu ki he kakai, ʻo pehē kiate kinautolu, “Mou ʻomi kiate au taki taha ʻae tangata ʻene pulu, mo e tangata taki taha ʻene sipi, ʻo tāmateʻi ʻi heni, pea kai; pea ʻoua naʻa fai angahala kia Sihova ʻi hoʻomou kai mo e toto.” Pea naʻe ʻomi ʻe he tangata taki taha kotoa pē ʻi he pō ko ia ʻa ʻene pulu pea tāmateʻi ia ʻi ai.

Derpaa sagde Saul: »Gaa rundt iblandt Folket og sig til dem: Enhver skal bringe sin Okse eller sit Faar hen til mig og slagte det her! Saa kan I spise; men synd ikke mod HERREN ved at spise Kødet med Blodet i!« Da bragte hver og en af Folket, hvad han havde, og slagtede det der.

35 Pea naʻe fokotuʻu ʻe Saula ʻae feilaulauʻanga kia Sihova; pea ko e ʻuluaki feilaulauʻanga ia naʻa ne langa kia Sihova.

Og Saul byggede HERREN et Alter; det var det første Alter, han byggede HERREN.

36 Pea naʻe pehē ʻe Saula, “Ke tau ʻalu hifo ʻo tuli poʻuli ki he kakai Filisitia ʻo maumauʻi ʻakinautolu ʻo aʻu ki he maʻa ʻae ʻaho, pea ʻoua naʻa tau tuku ke toe ha tangata ʻe tokotaha.” Pea naʻa nau pehē, “Ke ke fai ʻaia ʻoku mata lelei kiate koe.” Pea naʻe toki pehē ʻe he taulaʻeiki, “Ke tau ʻunuʻunu atu ni ki he ʻOtua.”

Derpaa sagde Saul: »Lad os drage ned efter Filisterne i Nat og udplyndre dem, før Dagen gryr, og ikke lade nogen af dem blive tilbage!« De svarede: »Gør, hvad du under for godt!« Men Præsten sagde: »Lad os her træde frem for Gud!«

37 Pea naʻe fehuʻi ʻa Saula ki he ʻOtua, ʻo pehē, “ʻE lelei ʻeku ʻalu hifo ʻo tuli ki he kau Filisitia?” Pea te ke tuku ʻakinautolu ki he nima ʻo ʻIsileli? Ka naʻe ʻikai te ne talia ia ʻi he ʻaho ko ia.

Saa raadspurgte Saul Gud: »Skal jeg drage ned efter Filisterne? Vil du give dem i Israels Haand?« Men han svarede ham ikke den Dag.

38 Pea pehē ʻe Saula, “Mou ʻunuʻunu mai ki heni ʻae kau matāpule kotoa pē ʻoe kakai: pea mou ʻilo ʻo vakai pe kuo [tau ]angahala ʻi he ha nai he ʻaho ni.

Da sagde Saul: »Kom hid, alle Folkets Øverster, og se efter, hvad det er for en Synd, der er begaaet i Dag;

39 Koeʻuhi, hangē ʻoku moʻui ʻa Sihova ʻoku ne fakamoʻui ʻa ʻIsileli, kapau ʻoku ʻi hoku foha ko Sonatane ko e moʻoni ʻe mate ia.” Ka naʻe ʻikai ai ha tangata ʻi he kakai kotoa pē naʻe lea kiate ia.

thi saa sandt HERREN lever, han, som har givet Israel Sejr: Om det saa er min Søn Jonatan, der har begaaet den, skal han dø!« Men ingen af Folket svarede.

40 Pea pehē ʻe ia ki ʻIsileli kotoa pē, “Ke ʻi he potu ʻe taha kimoutolu, pea ko au mo hoku foha ko Sonatane te ma ʻi he potu ʻe taha.” Pea pehē ʻe he kakai kotoa pē kia Saula, “Ke ke fai ʻaia ʻoku mata lelei kiate koe.”

Da sagde han til hele Israel: »I skal være den ene Part, jeg og min Søn Jonatan den anden!« Folket svarede Saul: »Gør, hvad du finder for godt!«

41 Ko ia naʻe pehē ai ʻe Saula kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, “Fakahā ʻae tonuhia. Pea naʻe moʻua ʻa Saula mo Sonatane, ka naʻe hao ʻae kakai”

Derpaa sagde Saul til HERREN: »Israels Gud! Hvorfor svarer du ikke din Tjener i Dag? Hvis Skylden ligger hos mig eller min Søn Jonatan, HERRE, Israels Gud, saa lad Urim komme frem; men ligger den hos dit Folk Israel, saa lad Tummim komme frem!« Da ramtes Jonatan og Saul af Loddet, men Folket gik fri.

42 Pea pehē ʻe Saula, “Fai ʻae talotalo koeʻuhi ko au mo hoku foha ko Sonatane. Pea naʻe moʻua ʻa Sonatane.”

Saul sagde da: »Kast Lod mellem mig og min Søn Jonatan!« Saa ramtes Jonatan.

43 Pea pehē ʻe Saula kia Sonatane, “Fakahā mai pe ko e hā ia kuo ke fai.” Pea talaange ʻe Sonatane kiate ia, ʻo pehē, “Naʻaku kamata pe ki he hone siʻi ʻaki ʻae muʻa tokotoko naʻe ʻi hoku nima, pea vakai, te u mate ai.”

Da sagde Saul til Jonatan: »Sig mig, hvad du har gjort!« Jonatan svarede: »Jeg nød lidt Honning paa Spidsen af Staven, jeg havde i Haanden. Se, jeg er rede til at dø!«

44 Pea pehē ʻe Saula kiate ia, “Ke fai pehē ʻe he ʻOtua kiate au mo lahi hake foki: he ko e moʻoni te ke mate Sonatane.”

Da sagde Saul: »Gud ramme mig baade med det ene og det andet! Du skal visselig dø, Jonatan!«

45 Pea naʻe pehē ʻe he kakai kia Saula, “ʻE mate ʻa Sonatane, ʻaia kuo ne fai ʻae fakamoʻui lahi pehē ni ʻi ʻIsileli? Ke taʻofi ʻe he ʻOtua: hangē ʻoku moʻui ʻa Sihova,” ʻe ʻikai tō ki he kelekele hano tuʻoni louʻulu ʻe taha; he naʻe ngāue ia mo e ʻOtua he ʻaho ni. Ko ia naʻe fakahaofi ʻa Sonatane ʻe he kakai, ke ʻoua naʻa mate ia.

Men Folket sagde til Saul: »Skal Jonatan dø, han, som har vundet Israel denne store Sejr? Det være langt fra! Saa sandt HERREN lever, ikke et Haar skal krummes paa hans Hoved; thi med Guds Hjælp vandt han Sejr i Dag!« Da udløste Folket Jonatan, og han blev friet fra Døden.

46 Pea naʻe tuku ʻe Saula ʻene tuli ʻae kau Filisitia; pea naʻe ʻalu ʻae kau Filisitia ki honau potu ʻonautolu.

Men Saul holdt op med at forfølge Filisterne og drog hjem, medens Filisterne trak sig tilbage til deres Land.

47 Ko ia naʻe lavaʻi ʻe Saula ʻae puleʻanga ki ʻIsileli, pea tauʻi hono ngaahi fili ʻi he ngaahi potu kotoa pē ʻo Moape, pea ki he fānau ʻa ʻAmoni, pea ki ʻItomi, pea ki he ngaahi tuʻi ʻo Sopa, pea ki he kakai Filisitia: pea ko e potu naʻa ne tafoki ʻo ʻalu ki ai naʻa ne fakamamahiʻi ʻakinautolu ʻi ai.

Da Saul havde vundet Kongedømmet over Israel, førte han Krig med alle sine Fjender rundt om, Moab, Ammoniterne, Edom, Kongen af Zoba og Filisterne, og Sejren fulgte ham overalt, hvor han vendte sig hen.

48 Pea naʻe fakakātoa ʻae tau, pea taaʻi ʻae kakai ʻAmaleki, pea naʻe fakamoʻui ʻa ʻIsileli mei he nima ʻokinautolu naʻe maumauʻi ʻakinautolu.

Han udførte Heltegerninger, slog Amalek og befriede Israel fra dem, som hærgede det.

49 Pea ko eni ko e ngaahi foha ʻo Saula, ko Sonatane, mo Isui, mo Malikisua: pea ko e hingoa ʻo hono ongo ʻofefine, ko Melapi ko e ʻuluaki ia, mo Mikali ko e kimui ia:

Sauls Sønner var Jonatan, Jisjvi og Malkisjua; af hans to Døtre hed den førstefødte Merab og den yngste Mikal.

50 Pea ko e hingoa ʻoe uaifi ʻo Saula ko ʻAhinoami, ko e ʻofefine ʻo ʻAhimeasi: pea ko e hingoa ʻoe ʻeiki ʻo ʻene tau ko ʻApina, ko e foha ʻo Nea, ko e tuʻasina ʻo Saula.

Sauls Hustru hed Ahinoam, en Datter af Ahima'az; hans Hærfører hed Abiner, en Søn af Sauls Farbroder Ner;

51 Pea ko e tamai ʻa Saula ʻa Kisi; pea ko Nea ko e tamai ʻa ʻApina, ko e foha ia ʻo ʻApieli.

Sauls Fader Kisj og Abners Fader Ner var Sønner af Abiel.

52 Pea naʻe fai ʻae tau fakamamahi ki he kakai Filisitia ʻi he ʻaho kotoa pē ʻo Saula: pea ʻi he mamata ʻa Saula ki ha tangata mālohi, mo ha tangata toʻa, naʻa ne fili ia maʻana.

Men Krigen med Filisterne var haard, lige saa længe Saul levede; og hver Gang Saul traf en heltemodig og tapper Mand, knyttede han ham til sig.