1 Tuʻi 1

1 Pea ko ʻeni kuo motuʻa ʻa Tevita pea lahi ʻa hono taʻu; pea naʻa nau ʻufiʻufi ʻaki ia ʻae ngaahi kofu, ka naʻe ʻikai ke ne māfana ai.

Og Kong David var gammel, kommen til Aars, og de dækkede ham til med Klæder, men han blev ikke varm.

2 Ko ia naʻe pehē ai ʻe heʻene kau tamaioʻeiki kiate ia, “Tuku ke nau kumi mai ki hoku ʻeiki ko e tuʻi ha finemui ko e tāupoʻou: pea tuku ia ke ʻi he ʻao ʻoe tuʻi, mo ne tauhi kiate ia, pea tuku ke ne tokoto ki ho fatafata, koeʻuhi ke māfana ai ʻa hoku ʻeiki ko e tuʻi.”

Da sagde hans Tjenere til ham: Lad dem oplede til vor Herre Kongen en ung Pige, en Jomfru, at hun kan staa for Kongens Ansigt og pleje ham og ligge i din Arm, og min Herre Kongen kan blive varm.

3 Ko ia naʻa nau kumi ha fefine mui hoihoifua ʻi he potu fonua kotoa pē ʻo ʻIsileli, pea naʻa nau maʻu ʻa ʻApisaki ko e fefine Sunemi ʻonau ʻomi ia ki he tuʻi.

Og de ledte efter en dejlig ung Pige inden alt Israels Landemærke, og de fandt Abisag, den sunamitiske, og de førte hende til Kongen.

4 Pea naʻe hoihoifua ʻaupito ʻae taʻahine, pea naʻa ne fai ʻofa ki he tuʻi, mo ne tauhi kiate ia: ka naʻe ʻikai ʻilo ia ʻe he tuʻi.

Og Pigen var over maade dejlig, og hun plejede Kongen og tjente ham; men Kongen kendte hende ikke.

5 Pea naʻe toki fai fakafiefielahi ʻe ʻAtunaisa ko e tama ʻa Hakiti, ʻo ne pehē, Te u hoko au ko e tuʻi: pea naʻa ne teuteuʻi maʻana ʻae ngaahi saliote mo e kau heka hoosi, mo e kau tangata ʻe toko nimangofulu ke lele muʻomuʻa ʻi hono ʻao.

Og Adonia, Hagiths Søn, op højede sig selv og sagde: Jeg vil være Konge; og han skaffede sig Vogne og Ryttere og halvtredsindstyve Mænd, som løb foran ham

6 Pea naʻe ʻikai fakamamahi ia ʻe heʻene tamai ʻi ha ʻaho, pe te ne pehē, “Ko e hā kuo ke fai pehē ni ai?” Pea ko e tangata toulekeleka lelei ia, pea naʻe fanauʻi ia ki mui ʻia ʻApisalomi.

Og hans Fader havde ikke bedrøvet ham i sine Dage ved at sige: Hvorfor gør du saaledes? og han var saare dejlig af Skikkelse, og hans Moder havde født ham næst efter Absalom.

7 Pea naʻa ne alea mo Soape ko e tama ʻa Seluia, pea mo ʻApaiata ko e taulaʻeiki: pea naʻa na muimui ʻia ʻAtunaisa ko hono tokoni.

Og han førte Tale med Joab, Zerujas Søn, og med Præsten Abjathar, og de understøttede Adonia.

8 Ka ko Satoki ko e taulaʻeiki, mo Penaia ko e foha ʻo Sehoiata, mo Netane ko e palōfita, mo Simi, mo Lei, pea mo e kau tangata mālohi ʻaia naʻe ʻia Tevita, naʻe ʻikai kau [ʻakinautolu ]kia ʻAtunaisa.

Men Zadok, Præsten, og Benaja, Jojadas Søn, og Nathan, Profeten, og Simei og Rei og de vældige, som David havde, de vare ikke med Adonia.

9 Pea naʻe tāmateʻi ʻae fanga sipi, mo e fanga pulu, mo e fanga manu sino ʻe ʻAtunaisa ʻi he maka ko Soileti, ʻaia ʻoku vāofi mo Enilokeli, pea naʻa ne ui ki hono ngaahi tokoua ko e ngaahi foha ʻoe tuʻi, pea ki he kau tangata kotoa pē ʻo Siuta ko e kau tamaioʻeiki ʻoe tuʻi:

Og Adonia slagtede stort Kvæg og smaat Kvæg og fedt Kvæg ved Soheleths Sten, som ligger ved En-Rogel, og han indbød alle sine Brødre, Kongens Sønner, og alle Judas Mænd, Kongens Tjenere.

10 Ka ko Netane ko e palōfita mo Penaia, mo e kau tangata mālohi, pea mo Solomone ko hono tokoua, naʻe ʻikai te ne ui.

Men Nathan, Profeten, og Benaja og de vældige og Salomo, sin Broder, indbød han ikke.

11 Ko ia naʻe lea ai ʻa Netane kia Patisepa ko e faʻē ʻa Solomone, ʻo pehē, “ʻIkai kuo ke fanongo kuo pule ʻa ʻAtunaisa ko e tama ʻa Hakiti, pea ʻoku ʻikai ʻilo ia ʻe hota ʻeiki ko Tevita?

Da talede Nathan til Bathseba, Salomos Moder, sigende: Har du ikke hørt, at Adonia, Hagiths Søn, er bleven Konge, og vor Herre David ved det ikke?

12 Ko ia ke ke haʻu, pea ʻoku ou kole kiate koe, tuku ke u enginakiʻi koe, koeʻuhi ke ke fakamoʻui ʻa hoʻo moʻui ʻaʻau, pea mo e moʻui ʻa hoʻo tama ko Solomone.

Saa gak nu, kære, jeg vil raade dig et Raad, at du skal redde dit Liv og din Søn Salomos Liv.

13 ‌ʻAlu pea ke hoko atu kia Tevita ko e tuʻi, pea ke lea pehē kiate ia, ʻe hoku ʻeiki ko e tuʻi, ʻikai naʻa ke fuakava ki hoʻo kaunanga, ʻo pehē, ‘Ko e moʻoni ʻe hoko ʻa Solomone ko hoʻo tama ke pule ki mui ʻiate au, pea te ne nofo ki hoku nofoʻa fakatuʻi? Pea ka kuo pehē ko e hā kuo pule ai ʻa ʻAtunaisa?’”

Gak hen og træd ind til Kong David, og du skal sige til ham: Du, min Herre Konge, har du ikke tilsvoret din Tjenestekvinde og sagt: Din Søn Salomo skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Trone; hvorfor er da Adonia bleven Konge?

14 Pea vakai, lolotonga ʻa hoʻo alea ai mo e tuʻi, te u muimui atu au ʻiate koe foki mo fakamoʻoni ʻa hoʻo ngaahi lea.

Se, naar du endnu taler der med Kongen, vil og jeg komme efter dig og fuldende din Tale.

15 Pea naʻe hū atu ʻa Patisepa ki he tuʻi ki hono potu fale: pea naʻe motuʻa ʻaupito ʻae tuʻi; pea naʻe tauhi ki he tuʻi ʻa ʻApisaki ko e fefine Sunemi.

Og Bathseba kom ind til Kongen i Kammeret; og Kongen var saare gammel, og Abisag, den sunamitiske, tjente Kongen.

16 Pea naʻe punou ʻa Patisepa, mo ne fai fakaʻapaʻapa ki he tuʻi. Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi, Ko e hā ho loto?

Og Bathseba nejede og bøjede sig dybt for Kongen; da sagde Kongen: Hvad fattes dig?

17 Pea naʻe pehē ʻe ia kiate ia, “ʻE hoku ʻeiki, naʻa ke fuakava ʻia Sihova ko ho ʻOtua ki hoʻo kaunanga, [ʻo pehē], ‘Ko e moʻoni ko Solomone ko hoʻo tama ʻe hoko mo au ki he pule, pea te ne ʻafio ʻi hoku nofoʻa fakatuʻi.’

Og hun sagde til ham: Min Herre! du har tilsvoret din Tjenestekvinde ved Herren din Gud: Din Søn Salomo skal blive Konge efter mig, og han skal sidde paa min Trone.

18 Pea vakai eni, kuo pule ʻa ʻAtunaisa; pea ko eni, ʻe hoku ʻeiki ko e tuʻi, ʻoku ʻikai te ke ʻilo ia:

Men nu, se, Adonia er bleven Konge, og nu, min Herre Konge, du ved det ikke.

19 Pea kuo ne tāmateʻi ʻae fanga pulu, mo e fanga manu sino, mo e fanga sipi ʻo lahi ʻaupito, pea kuo ne talaki ʻae ngaahi foha kotoa pē ʻoe tuʻi, mo ʻApaiata ko e taulaʻeiki, mo Soape ko e ʻeiki pule ʻoe kau tau: ka kuo ʻikai te ne ui ʻa Solomone ko hoʻo tamaioʻeiki.

Og han har slagtet Øksne og fedt Kvæg og Faar i Mangfoldighed, og han har indbudt alle Kongens Sønner og Abjathar, Præsten, og Joab, Stridshøvedsmanden; men han har ikke indbudt din Tjener Salomo.

20 Pea ko koe, ʻe hoku ʻeiki ko e tuʻi, kuo hanga mai kiate koe ʻae mata kotoa pē ʻo ʻIsileli, koeʻuhi ke ke fakahā kiate kinautolu pe ko hai ia ʻe hoko mo koe ke nofo ki he nofoʻa fakatuʻi ʻo hoku ʻeiki ko e tuʻi.

Men du, min Herre Konge, al Israels Øjne se paa dig, at du skal give dem til Kende, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Trone efter ham.

21 He ka ʻikai fai eni ʻe hoko ʻo pehē, ʻoka tō ʻo mohe ʻa hoku ʻeiki ko e tuʻi fakataha mo ʻene ngaahi tamai, ʻe lau au mo ʻeku tama ko Solomone ko e ongo fai hala.”

Ellers sker det, naar min Herre Kongen ligger med sine Fædre, at jeg og min Søn Salomo maa være som Syndere.

22 Pea vakai, lolotonga ʻa ʻene kei lea mo e tuʻi, naʻe hū atu foki ʻa Netane ko e palōfita.

Og se, da hun endnu talede med Kongen, da kom Profeten Nathan.

23 Pea naʻa nau fakahā ange ki he tuʻi, ʻo pehē, “Vakai ko eni ʻa Netane ko e palōfita. Pea ʻi heʻene hū mai ki he ʻao ʻoe tuʻi, naʻa ne punou hifo ia mo hono mata ki he kelekele ʻi he ʻao ʻoe tuʻi.

Og de gave Kongen det til Kende og sagde: Se, der er Profeten Nathan; og der han kom for Kongens Ansigt, da bøjede han sig ned for Kongen paa sit Ansigt til Jorden.

24 Pea naʻe pehē ʻe Netane, ʻE tuʻi, ko hoku ʻeiki, kuo ke pehē koā, ʻE pule ʻa ʻAtunaisa ki mui ʻiate au, pea ʻe nofo ia ki hoku nofoʻa fakatuʻi?

Og Nathan sagde: Min Herre Konge, har du sagt: Adonia skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Trone?

25 He kuo ʻalu hifo ia he ʻaho ni, pea kuo ne tāmateʻi ʻae fanga pulu mo e fanga manu sino, mo e fanga sipi ʻo lahi ʻaupito, pea kuo ne talaki ʻae ngaahi foha ʻoe tuʻi, mo e houʻeiki pule ʻoe kautau, pea mo ʻApaiata ko e taulaʻeiki; pea vakai, ʻoku nau kai mo inu ʻi hono ʻao, ʻonau pehē, ‘Ke moʻui ʻae tuʻi ko ʻAtunaisa.’

Thi han gik ned i Dag og slagtede Øksne og fedt Kvæg og Faar i Mangfoldighed, og han indbød alle Kongens Sønner og Høvedsmændene for Hæren og Abjathar, Præsten, og se, de æde og de drikke for hans Ansigt, og de sige: Kong Adonia leve!

26 Ka ko au, ʻio, ko au ko hoʻo tamaioʻeiki, mo Satoki ko e taulaʻeiki, mo Penaia ko e foha ʻo Sehoiata, pea mo hoʻo tamaioʻeiki ko Solomone, kuo ʻikai te ne ui [ʻakimautolu].

Men mig, som er din Tjener, og Zadok, Præsten, og Benaja, Jojadas Søn, og Salomo, din Tjener, indbød han ikke.

27 Kuo fai ʻae meʻa ni ʻe hoku ʻeiki ko e tuʻi, pea kuo ʻikai ke ke fakahā mai ia ki hoʻo tamaioʻeiki, pe ko hai ia ʻe nofo ki mui ʻi he nofoʻa fakatuʻi ʻo hoku ʻeiki ko e tuʻi?”

Mon denne Sag skulde være sket af min Herre Kongen? og du lod din Tjener ikke vide, hvo der skal sidde paa min Herre Kongens Trone efter ham.

28 Pea naʻe toki tali ʻe he tuʻi ko Tevita ʻo ne pehē, “Ui mai ʻa Patisepa.” Pea naʻa na haʻu ki he ʻao ʻoe tuʻi, ʻo ne tuʻu ʻi he ʻao ʻoe tuʻi.

Og Kong David svarede og sagde: Kalder Bathseba til mig; og hun kom for Kongen og stod for Kongens Ansigt.

29 Pea naʻe fuakava ʻe he tuʻi, ʻo pehē, “ʻO hangē ʻoku moʻui moʻoni ʻa Sihova, ʻaia kuo huhuʻi ʻa hoku laumālie mei he mamahi kotoa pē,

Da svor Kongen og sagde: Saa vist som Herren lever, han som har forløst min Sjæl af al Angest:

30 ‌ʻo hangē ko ʻeku fuakava kiate koe ʻia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ʻo pehē, ‘Ko e moʻoni ko Solomone ko hoʻo tama ʻe pule ki mui ʻiate au, pea ʻe nofo ia ki hoku nofoʻa fakatuʻi ko hoku fetongi;’ te u fai pehē moʻoni kiate koe he ʻaho ni.”

Ligesom jeg har tilsvoret dig ved Herren Israels Gud og sagt, at Salomo, din Søn, skal være Konge efter mig, og han skal sidde paa min Trone i mit Sted, saaledes vil jeg gøre paa denne Dag.

31 Pea naʻe toki punou ʻa Patisepa mo hono mata ki he kelekele, mo ne fai fakaʻapaʻapa ki he tuʻi, ʻo ne pehē, “ʻOfa ke moʻui ʻa Tevita ko hoku ʻeiki ko e tuʻi ʻo taʻengata.”

Da bøjede Bathseba sig med Ansigtet til Jorden og kastede sig ned for Kongen, og hun sagde: Min Herre, Kong David, leve i Evighed!

32 Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi ko Tevita, Ui mai ʻa Satoki ko e taulaʻeiki, mo Netane ko e palōfita, mo Penaia ko e foha ʻo Sehoiata. Pea naʻa nau haʻu ki he ʻao ʻoe tuʻi.

Og Kong David sagde: Kalder mig Zadok, Præsten, og Nathan, Profeten, og Benaja, Jojadas Søn; og de kom ind for Kongens Ansigt.

33 Naʻe pehē foki ʻe he tuʻi kiate kinautolu, “Mou ʻave mo kimoutolu ʻae kau tamaioʻeiki ʻa homou ʻeiki, pea fakaheka ʻa Solomone ko hoku foha ki heʻeku miuli ʻaʻaku, pea ʻohifo ia ki Kihoni:

Da sagde Kongen til dem: Tager med eder eders Herres Tjenere, og lader min Søn Salomo ride paa den Mulæselinde, som hører mig til, og fører ham ned til Gihon.

34 Pea tuku ke pani ia ʻaki ʻae lolo ʻe Satoki ko e taulaʻeiki mo Netane ko e palōfita, ke ne tuʻi ʻi ʻIsileli: pea mou ifi ʻaki ʻae meʻalea, mo pehē, ‘Ke moʻui ʻae tuʻi ko Solomone.’

Og Zadok, Præsten, og Nathan, Profeten, skulle der salve ham til Konge over Israel; og I skulle blæse i Trompeten og sige: Kong Salomo leve!

35 Pea hili ia te mou muimui mai kiate ia, koeʻuhi ke ne haʻu ʻo heka ki hoku nofoʻa fakatuʻi: he te ne hoko ia ko e tuʻi, ko hoku fetongi: pea kuo u fakanofo ia ke ne pule ki ʻIsileli pea mo Siuta.”

Og drager op efter ham, saa skal han komme og sidde paa min Trone, og han skal være Konge i mit Sted; thi jeg har budet ham at være Fyrste over Israel og over Juda.

36 Pea naʻe tali ʻae lea ʻae tuʻi ʻe Penaia ko e foha ʻo Sehoiata, ʻo ne pehē, “ʻEmeni: pea ke pehē foki ʻe Sihova ko e ʻOtua ʻo hoku ʻeiki ko e tuʻi.

Da svarede Benaja, Jojadas Søn, Kongen og sagde: Amen! saa sige Herren, min Herre Kongens Gud:

37 ‌ʻO hangē ko e ʻi hoku ʻeiki ko e tuʻi ʻa Sihova, ke pehē foki ʻa ʻene kau kia Solomone, mo ne fakalahi ʻa hono nofoʻa fakatuʻi ke lahi hake ʻi he nofoʻa fakatuʻi ʻo hoku ʻeiki ko e tuʻi ko Tevita.”

Saasom Herren har været med min Herre Kongen, saa være han med Salomo, og gøre hans Trone større end min Herres, Kong Davids Trone!

38 Ko ia naʻe ʻalu hifo ai ʻa Satoki ko e taulaʻeiki, mo Netane ko e palōfita, mo Penaia ko e foha ʻo Sehoiata, pea mo e kakai Keliti mo e kakai Peleti, pea naʻa nau fakaheka ʻa Solomone ki he miuli ʻae tuʻi ko Tevita, pea naʻa nau ʻomi ia ki Kihoni.

Da gik Zadok, Præsten, og Nathan, Profeten, og Benaja, Jojadas Søn, og de Krethi og de Plethi ned og satte Salomo paa Kong Davids Mulæselinde, og de førte ham til Gihon.

39 Pea naʻe toʻo mai ʻae hina lolo mei he fale fehikitaki ʻe Satoki ko e taulaʻeiki, pea ne pani ʻaki ʻa Solomone. Pea naʻa nau ifi ʻae meʻalea: pea naʻe pehē ʻe he kakai kotoa pē, “Ke moʻui ʻae tuʻi ko Solomone.”

Og Zadok, Præsten, tog Oliehornet af Paulunet og salvede Salomo; og de blæste i Trompeten, og alt Folket sagde: Kong Salomo leve!

40 Pea naʻe muimui hake kiate ia ʻae kakai kotoa pē, pea naʻe ifi ʻe he kakai ʻenau ngaahi fafangu, pea naʻa nau fiefia ʻi he fiefia lahi ʻaupito, ko ia naʻe mafahi ʻae fonua ʻi heʻenau longoaʻa.

Og alt Folket drog op efter ham, og Folket blæste paa Fløjter og glædede sig med en stor Glæde, saa at Jorden revnede af deres Skrig.

41 Pea naʻe fanongo ki ai ʻa ʻAtunaisa pea mo e kakai kotoa pē naʻe ʻiate ia, ʻo feʻunga mo e fakaʻosi ʻenau kai. Pea ʻi he fanongo ʻa Soape ki he ifi ʻae meʻalea, naʻa ne pehē, “Ko e hā ʻoku longoaʻa ai ʻae kolo mo maveuveu?”

Og Adonia hørte det, og alle de indbudne, som vare hos ham, og de havde endt Maaltidet; og Joab hørte Trompetens Lyd og sagde: Hvorfor det Raab i den støjende Stad?

42 Pea ʻiloange, lolotonga ʻa ʻene kei lea, naʻe haʻu ʻa Sonatane ko e foha ʻo ʻApaiata ko e taulaʻeiki: pea naʻe pehē ʻe ʻAtunaisa kiate ia, “Hū mai; he ko e tangata toʻa koe pea ʻoku ke ʻomi ha ongoongolelei.”

Der han endnu talede, se, da kom Jonathan, Præsten Abjathars Søn, og Adonia sagde: Kom, thi du er en duelig Mand og fører et godt Budskab.

43 Pea naʻe lea ʻo pehēange ʻe Sonatane kia ʻAtunaisa, “Ko e moʻoni kuo fakanofo ʻe Tevita ʻa Solomone ke ne tuʻi.

Og Jonathan svarede og sagde til Adonia: Ja, vor Herre, Kong David, har gjort Salomo til Konge.

44 Pea kuo fekau atu ia mo Satoki ko e taulaʻeiki, mo Netane ko e palōfita, mo Penaia ko e foha ʻo Sehoiata, mo e kakai Keliti, mo e kakai Peleti, pea kuo nau fakaheka ia ki he miuli ʻae tuʻi:

Og Kongen sendte Zadok, Præsten, og Nathan, Profeten, og Benaja, Jojadas Søn, og de Krethi og de Plethi med ham, og de lode ham ride paa Kongens Mulæselinde.

45 Pea kuo pani ʻaki ia ʻae lolo ʻi Kilioni ke hoko ko e tuʻi, ʻe Satoki ko e taulaʻeiki mo Netane ko e palōfita: pea kuo nau ʻohake mei ai mo e fiefia, ko ia naʻe toe mavava ai ʻae kolo. Ko e longoaʻa eni ʻaia kuo mou fanongo ki ai.

Og Zadok, Præsten, og Nathan, Profeten, salvede ham til Konge i Gihon og droge derfra glade op, saa at Staden er sat i Bevægelse derved; det er det Raab, som I have hørt.

46 Pea kuo nofo foki ʻa Solomone ʻi he nofoʻa fakatuʻi ʻoe puleʻanga.

Dertilmed sidder Salomo paa den kongelige Trone.

47 Pea naʻe haʻu foki ʻae kau tamaioʻeiki ʻoe tuʻi ke tāpuakiʻi ʻa hotau ʻeiki ko e tuʻi ko Tevita, ʻo pehē, ‘Ke ngaohi ʻe he ʻOtua ʻae hingoa ʻo Solomone ke lelei hake ʻi ho hingoa ʻoʻou, pea ne ngaohi ʻa hono nofoʻa fakatuʻi ke lahi hake ʻi ho nofoʻanga ʻoʻou.’ Pea naʻe punou hifo ʻae tuʻi ʻi hono mohenga.

Og Kongens Tjenere kom ogsaa at velsigne vor Herre, Kong David, og sagde: Din Gud gøre Salomos Navn bedre end dit Navn og gøre hans Trone større end din Trone! og Kongen tilbad paa Sengen.

48 Pea naʻe lea pehē foki ʻe he tuʻi, ‘Fakafetaʻi kia Sihova ko e ʻOtua ʻo ʻIsileli, ʻaia kuo ne foaki mai ha tokotaha ke nofo ki hoku nofoʻa fakatuʻi he ʻaho ni, ka kuo sio ki ai ʻa hoku mata.’”

Og Kongen sagde ogsaa saaledes: Lovet være Herren, Israels Gud, som i Dag har givet en, som sidder paa min Trone, at mine Øjne se det!

49 Pea naʻe manavahē ʻae kakai kotoa pē naʻe ʻia ʻAtunaisa, pea naʻa nau tutuʻu hake, pea ʻalu taki taha ʻae tangata ʻi hono hala.

Da bleve alle, som vare indbudne af Adonia, forfærdede og stode op; og de gik hver sin Vej.

50 Pea naʻe manavahē ʻa ʻAtunaisa koeʻuhi ko Solomone, pea naʻa ne tuʻu hake, mo ne ʻalu ʻo ne puke ki he nifo ʻoe feilaulauʻanga.

Og Adonia frygtede for Salomos Ansigt, og han stod op og gik bort og tog fat paa Alterets Horn.

51 Pea naʻe tala kia Solomone, ʻo pehē, Vakai, ʻoku manavahē ʻa ʻAtunaisa ki he tuʻi ko Solomone: he vakai, kuo ne puke atu ki he nifo ʻoe feilaulauʻanga, ʻo ne pehē, “Tuku ke fuakava ʻe he tuʻi ko Solomone kiate au he ʻaho ni, ʻe ʻikai te ne tāmateʻi ʻa ʻene tamaioʻeiki ʻaki ʻae heletā.”

Og det blev Salomo kundgjort og sagt: Se, Adonia frygter for Kong Salomo, og se, han tager fat paa Alterets Horn og siger: Kong Salomo skal sværge mig paa denne Dag, at han ikke vil dræbe sin Tjener med Sværd.

52 Pea naʻe pehē ʻe Solomone, “Kapau te ne fai ʻo ngali mo ha tangata lelei, ʻe ʻikai siʻi tō ki he kelekele hano tuʻoni louʻulu ʻe taha: pea kapau ʻe ʻilo ha kovi ʻiate ia, ko e moʻoni te ne mate.”

Og Salomo sagde: Dersom han vil være en redelig Mand, skal der ikke falde et af hans Haar paa Jorden; men om der bliver fundet ondt hos ham, da skal han dø.

53 Ko ia naʻe fekau atu ʻe Solomone, pea naʻa nau ʻomi ia mei he feilaulauʻanga. Pea naʻa ne haʻu ʻo ne punou hifo ia ki he tuʻi ko Solomone: pea naʻe pehē ʻe Solomone kiate ia, “ʻAlu koe ki ho fale.”

Og Kong Salomo sendte hen, og de hentede ham ned fra Alteret, og han kom og bøjede sig ned for Kong Salomo; og Salomo sagde til ham: Gak til dit Hus.