< 1 Tuʻi 2 >

1 Pea ko eni naʻe ʻunuʻunu mai ʻae ngaahi ʻaho ʻo Tevita ke ne pekia ai; pea naʻa ne tukutala kia Solomone ko hono ʻAlo, ʻo pehē,
Da det nu lakkede ad Enden med Davids Liv, gav han sin Søn Salomo disse Befalinger:
2 “ʻOku ou ʻalu au ʻi he hala ʻo māmani kotoa pē: ko ia ke ke mālohi koe, pea ke fai ʻo ngalingali tangata:
"Jeg går nu al Kødets Gang; så vær nu frimodig og vis dig som en Mand!
3 Pea ke tauhi ki he fekau ʻa Sihova ko ho ʻOtua, ke ʻeveʻeva ʻi hono ngaahi hala, pea ke fai ʻa ʻene ngaahi tuʻutuʻuni, mo ʻene ngaahi fekau, mo ʻene ngaahi fakamaau, mo ʻene fakamoʻoni kotoa pē, ʻo hangē ko ia kuo tohi ʻi he fono ʻa Mōsese, koeʻuhi ke ke monūʻia ai ʻi he meʻa kotoa pē ʻoku ke fai, pea ʻi he potu fulipē te ke ʻalu ki ai:
Og hold HERREN din Guds Forskrifter, så du vandrer på hans Veje og, holder hans Anordninger, Bud, Bestemmelser og Vidnesbyrd, således som skrevet står i Mose Lov, for at du må have Lykken med dig i alt, hvad du gør, og i alt, hvad du tager dig for,
4 Koeʻuhi ke fakatuʻumaʻu ʻe Sihova ʻa ʻene folofola ʻaia naʻa ne lea ʻaki koeʻuhi ko au, ʻo pehē, ‘Kapau ʻe tokanga ʻe hoʻo fānau ki honau hala, ke ʻaʻeva ʻi hoku ʻao ʻi he moʻoni ʻaki ʻa honau loto kotoa mo honau laumālie kotoa, (naʻa ne pehē ʻe ia, ) ʻe ʻikai te ke masiva tangata koe ke nofo ʻi he nofoʻa fakatuʻi ʻo ʻIsileli.’
for at HERREN kan opfylde den Forjættelse, han gav mig, da han sagde: Hvis dine Sønner vogter på deres Vej, så de vandrer i Trofasthed for mit Åsyn af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, skal der aldrig fattes dig en Efterfølger på Israels Trone!
5 Pea ʻoku ke ʻilo foki, ʻaia naʻe fai kiate au ʻe Soape ko e tama ʻa Seluia, mo ia naʻa ne fai ki he ongo ʻeiki ʻe toko ua ʻoe kautau ʻo ʻIsileli, kia ʻApina ko e foha ʻo Nea, pea kia ʻAmasa ko e foha ʻo Seteli, ʻaia naʻa ne tāmateʻi, ʻo ne lilingi ʻae toto ʻoe tau lolotonga ʻae melino, ʻo ne unu ʻi he toto ʻoe tau ʻa hono nonoʻo naʻe noʻotaki ʻaki hono kongaloto, pea mo ʻene topuvaʻe ʻaia naʻe ʻi hono vaʻe.
Du ved jo også, hvad Joab, Zerujas Søn, har voldet mig, hvorledes han handlede mod Israels to Hærførere, Abner, Ners Søn, og Amasa, Jeters Søn, hvorledes han slog dem ihjel og således i Fredstid hævnede Blod, der var udgydt i Krig, og besudlede Bæltet om min Lænd og Skoene på mine Fødder med uskyldigt Blod;
6 Ko ia fai ʻo fakatatau mo hoʻo poto, pea ʻoua naʻa tuku ke ʻalu hifo ʻa hono ʻuluhinā, ki he faʻitoka ʻi he melino. (Sheol h7585)
gør derfor, som din Klogskab tilsiger dig, og lad ikke hans grå Hår stige ned i Dødsriget med Fred. (Sheol h7585)
7 Ka ke fakahā ʻae ʻofa ki he ngaahi foha ʻo Pasilai ko e tangata Kiliati, pea tuku ke nau ʻiate kinautolu ʻe kai mei hoʻo keinangaʻanga: he naʻa nau fai pehē kiate au ʻi heʻeku hola koeʻuhi ko ʻApisalomi ko ho taʻokete.
Men mod Gileaditen Barzillajs Sønner skal du vise Godhed, og de skal have Plads mellem dem, der spiser ved dit Bord, thi på den Måde kom de mig i Møde, da jeg måtte flygte for din Broder Absalom.
8 Pea vakai, “ʻOku ʻiate koe ʻa Simi ko e foha ʻo Kela, ko e tangata Penisimani mei Pahulimi, ʻaia naʻe kape kiate au ʻi he kape lahi ʻi he ʻaho ʻaia naʻaku ʻalu ai ki Mehanemi: ka naʻa ne ʻohifo kiate au ke ma fetaulaki ki Sioatani, pea naʻaku fuakava kiate ia ʻia Sihova, ʻo pehē, ‘ʻE ʻikai te u tāmateʻi koe ʻaki ʻae heletā.’
Og se, så har du hos dig Benjaminiten Simeon, Geras Søn, fra Bahurim, ham, som udslyngede en grufuld Forbandelse imod mig, dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i Møde ved Jordan, tilsvor jeg ham ved HERREN: Jeg vil ikke slå dig ihjel med Sværd!
9 Ka ko eni, ʻoua naʻa ke lau ia ko e taʻehalaia: he ko e tangata poto koe, pea ʻoku ke ʻilo ʻae meʻa ʻoku totonu ke ke fai kiate ia; ka ke ʻohifo ʻe koe ʻa hono ʻuluhinā ki he faʻitoka mo e toto.” (Sheol h7585)
Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog Mand og vil vide, hvorledes du skal handle med ham, og bringe hans grå Hår blodige ned i Dødsriget." (Sheol h7585)
10 Pea pehē, naʻe mohe ʻa Tevita mo ʻene ngaahi tamai, pea naʻe fai ʻene putu ki he Kolo ʻo Tevita.
Så lagde David sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Davidsbyen.
11 Pea ko e kuonga naʻe pule ai ʻa Tevita ki ʻIsileli ko e taʻu ʻe fāngofulu: ko e taʻu ʻe fitu naʻa ne pule ai ʻi Hepeloni, pea ko e taʻu ʻe tolungofulu ma tolu naʻa ne pule ʻi Selūsalema.
Tiden, han havde været Konge over Israel, udgjorde fyrretyve År; i Hebron herskede han syv År, i Jerusalem tre og tredive År.
12 Pea naʻe toki nofo ʻa Solomone ki he nofoʻa fakatuʻi ʻo ʻene tamai ko Tevita pea naʻe fakatuʻumaʻu ʻaupito ʻa hono puleʻanga.
Derpå satte Salomo sig på sin Fader Davids Trone, og hans Herredømme blev såre stærkt.
13 Pea naʻe haʻu ʻa ʻAtunaisa ko e tama ʻa Hakiti kia Patisepa, ko e faʻē ʻa Solomone. Pea naʻa ne pehē mai ʻe ia kiate ia, “ʻOku ke haʻu fakamelino pe?” Pea naʻe pehē atu ʻe ia, “Ko e melino pe.”
Men Adonija, Haggits Søn, kom til Batseba, Salomos Moder. Hun spurgte da: "Kommer du for det gode?" Han svarede: "Ja, jeg gør!"
14 Naʻa ne pehē foki ʻe ia, “ʻOku ai ha meʻa ʻoku ou fie lea ai kiate koe.” Pea naʻa ne pehē atu, “Ke ke lea pe.”
Og han fortsatte: "Jeg har en Sag at tale med dig om." Hun svarede: "Så tal!"
15 Pea pehēange ʻe ia, “ʻOku ke ʻilo naʻe ʻoʻoku ʻae puleʻanga, pea naʻe hanga mai kiate au ʻae mata kotoa pē ʻi ʻIsileli, koeʻuhi ke u hoko ʻo pule: ka ko eni kuo liliu ʻae puleʻanga, pea kuo hoko ia ki hoku tokoua: he naʻe ʻoʻona ia meia Sihova.
Da sagde han: "Du ved at Kongeværdigheden tilkom mig, og at hele Israel havde Blikket rettet på mig som den, der skulde være Konge; dog gik Kongeværdigbeden over til min Broder, thi HERREN lod det tilfalde ham.
16 Pea ko eni ko e meʻa pe taha ʻoku ou kole meiate koe, pea ʻoua naʻa ke fakaʻikai mai.” Pea naʻa ne pehē kiate ia, “Ke ke lea pe.”
Men nu har jeg een eneste Bøn til dig; du må ikke afvise mig!" Hun svarede: "Så tal!"
17 Pea naʻe pehē ʻe ia, “ʻOku ou kole kiate koe, ke ke lea kia Solomone ko e tuʻi (he koeʻuhi ʻe ʻikai te ne ʻikai mai kiate koe, ) ke ne foaki mai ʻa ʻApisaki ko e fefine Sunemi ke ma mali.”
Da sagde han: "Sig til Kong Salomo - dig vil han jo ikke afvise - at han skal give mig Abisj fra Sjunem til Ægte!"
18 Pea naʻe pehē ʻe Patisepa, “ʻOku lelei te u lea maʻau ki he tuʻi.”
Og Batseba svarede: "Vel, jeg skal tale din Sag hos Kongen!"
19 Ko ia naʻe ʻalu ai ʻa Patisepa ki he tuʻi ko Solomone ke lea kiate ia maʻa ʻAtunaisa. “Pea naʻe tuʻu hake ʻae tuʻi ke fetaulaki kiate ia, pea naʻa ne punou kiate ia, mo ne nofo hifo ki hono nofoʻanga fakatuʻi, pea naʻa ne fekau ke te u ha nofoʻa maʻae faʻē ʻae tuʻi; pea naʻe nofo ia ki hono nima toʻomataʻu.
Derpå begav Batseba sig til Kong Salomo for at tale Adonijas Sag; og Kongen rejste sig, gik hende i Møde og bøjede sig for hende; derpå satte han sig på sin Trone og lod også en Trone sætte frem til Kongemoderen, og hun satte sig ved hans højre Side.
20 Pea naʻe toki pehē ʻe ia, “ʻOku ou kole meiate koe ʻae meʻa siʻi pe taha; ʻoua naʻa ke pehē mai ʻikai.” Pea naʻe pehēange ʻe he tuʻi kiate ia, “Ke ke fai pe hoʻo kole, ʻa ʻeku faʻē: koeʻuhi ʻe ʻikai te u pehē atu ʻikai.”
Så sagde hun: "Jeg har en eneste ringe Bøn til dig; du må ikke afvise mig!" Kongen svarede: "Kom med din Bøn, Moder, jeg vil ikke afvise dig!"
21 Pea naʻe pehē ʻe ia, “Tuku ke ʻatu ʻa ʻApisaki ko e fefine Sunemi kia ʻAtunaisa koho tokoua ke na mali.”
Da sagde hun: "Lad din Broder Adonija få Abisjag fra Sjunem til Hustru!"
22 Pea naʻe talaange ʻe he tuʻi ko Solomone ki heʻene faʻē, ʻo pehē, “Pea ko e hā ʻoku ke kole ai ʻa ʻApisaki ko e fefine Sunemi maʻa ʻAtunaisa? Kole foki maʻana ʻae puleʻanga; he ko hoku taʻokete ia; ʻio, maʻana, pea mo ʻApaiata ko e taulaʻeiki, pea maʻa Soape ko e tama ʻa Seluia.”
Men Kong Salomo svarede sin Moder: "Hvorfor beder du om Abisjag fra Sjunem til Adonija? Du skulde hellere bede om Kongeværdigheden til ham; han er jo min ældre Broder, og Præsten Ebjatar og Joab, Zerujas Søn, står på hans Side!"
23 Pea naʻe toki fuakava ai ʻa Solomone ʻia Sihova, ʻo pehē, “Ke fai pehē kiate au ʻe he ʻOtua, ʻo lahi hake foki, ʻo kapau ʻe ʻikai mate ʻa ʻAtunaisa koeʻuhi ko ʻene lea ʻaki ʻae lea ni.
Og Kong Salomo svor ved HERREN: "Gud ramme mig både med det ene og det andt, om ikke det Ord skal koste Adonija Livet!
24 Pea ko ia, ʻOku moʻui ʻa Sihova ʻaia kuo ne fakamālohiʻi au, ʻo ne hiki hake au ki he nofoʻa fakatuʻi ʻo ʻeku tamai ko Tevita, pea kuo ne fokotuʻu ha fale moʻoku, ʻo hangē ko ʻene talaʻofa, pea ʻe mate tāmateʻi ʻa ʻAtunaisa he ʻaho ni.”
Så sandt HERREN lever, som indsatte mig og gav mig Plads på min Fader Davids Trone og byggede mig et Hus, som han lovede: Endnu i Dag skal Adonija miste Livet!"
25 Pea naʻe fekau atu ʻe he tuʻi ko Solomone ʻa Penaia ko e foha ʻo Sehoiata; pea naʻa ne hoko atu kiate ia pea naʻa ne mate ai.
Derpå gav Kong Salomo Benaja, Jojadas Søn, Ordre til at hugge ham ned; således døde han.
26 Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi kia ʻApaiata ko e taulaʻeiki, “ʻAlu ko e ki ʻAnatoti, ki ho potu fonua ʻoʻou; he ʻoku totonu ke ke mate koe; ka ʻe ʻikai te u tāmateʻi koe ʻi he kuonga ni, koeʻuhi naʻa ke fua ʻae puha tapu ʻa Sihova ko e ʻOtua ʻi he ʻao ʻo Tevita ko ʻeku tamai, pea koeʻuhi naʻa ke mamahi koe ʻi he meʻa kotoa pē naʻe mamahi ai ʻa ʻeku tamai.”
Men til Præsten Ebjatar sagde Kongen: "Begiv dig til din Landejendom i Anatot, thi du har forbrudt dit Liv; og når jeg ikke dræber dig i Dag, er det, fordi du bar den Herre HERRENs Ark foran min Fader David og delte alle min Faders Lidelser!"
27 Ko ia naʻe kapusi ai ʻa ʻApaiata ʻe Solomone mei heʻene [ngāue ]fakataulaʻeiki kia Sihova; koeʻuhi ke ne fakamoʻoni ʻae folofola ʻa Sihova ʻaia naʻa ne folofolaʻaki ki he fale ʻo Ilai ʻi Sailo.
Derpå afsatte Salomo Ebjatar fra hans Stilling som HERRENs Præst for at opfylde det Ord, HERREN havde talet mod Elis Hus i Silo.
28 Pea naʻe toki ʻomi ʻa hono ongoongo kia Soape: he naʻe liliu ʻa Soape ke muimui kia ʻAtunaisa, ka naʻe ʻikai muimui ia kia ʻApisalomi. Pea naʻe hola ʻa Soape ki he fale fehikitaki ʻo Sihova, ʻo ne puke atu ki he nifo ʻoe feilaulauʻanga.
Da Rygtet, herom nåede Joab - Joab havde jo sluttet sig til Adonijas Parti, medens han ikke havde sluttet sig til Absaloms - søgte han Tilflugt i HERRENs Telt og greb fat om Alterets Horn,
29 Pea naʻe fakahā ia ki he tuʻi ko Solomone ʻo pehē, kuo hola ʻa Soape ki he fale fehikitaki ʻo Sihova; pea vakai, kuo ofi atu ia ki he feilaulauʻanga. Pea naʻe toki fekauʻi ʻe Solomone ʻa Penaia ko e foha ʻo Sehoiata, ʻo ne pehē, “ʻAlu, ʻo taaʻi ia,”
og det meldtes Kong Salomo, at Joab havde søgt Tilflugt i HERRENs Telt og stod ved Alteret. Da sendte Salomo Benaja, Jojadas Søn, derhen og sagde: "Gå hen og hug ham ned!"
30 Pea naʻe hoko atu ʻa Penaia ki he fale fehikitaki ʻo Sihova, mo ne pehē kiate ia, “ʻOku pehē mai ʻe he tuʻi, Ke ke tuʻu mai.” Ka naʻe pehē ʻe ia, “ʻE ʻikai; ka te u mate pe ʻi heni.” Pea naʻe toe ʻomi hono tala ʻe Penaia ki he tuʻi, ʻo pehē, “Naʻe pehē ʻae lea ʻa Soape, pea naʻe pehē ni ʻa ʻene talia au.”
Og da Benaja kom til HERRENs Telt, sagde han til ham: "Således siger Kongen: Kom herud!" Men han svarede: "Nej, her vil jeg dø!" Benaja meldte da tilbage til Kongen, hvad Joab havde sagt og svaret ham.
31 Pea naʻe pehē ʻe he tuʻi kiate ia, “Ke ke fai kiate ia ʻo hangē ko ʻene lau, pea ke taaʻi ia, mo tanu; koeʻuhi ke ke ʻave ai ʻae toto taʻehalaia ʻaia naʻe lilingi ʻe Soape, meiate au, pea mei he fale ʻo ʻeku tamai.
Men Kongen sagde til ham: "Så gør, som han siger, hug ham ned og jord ham og fri mig og min Faders Hus for det uskyldige Blod, Joab har udgydt;
32 Pea ʻe tuku ʻe Sihova ʻa hono toto ki hono ʻulu ʻoʻona, ʻaia naʻe teʻia ʻae ongo tangata naʻe māʻoniʻoni mo lelei hake ʻiate ia, ʻo ne tāmateʻi ʻakinaua ʻaki ʻae heletā, ka naʻe taʻeʻilo ki ai ʻa ʻeku tamai ko Tevita; ʻio, ʻa ʻApina ko e foha ʻo Nea, ko e ʻeiki pule ki he kautau ʻo ʻIsileli, mo ʻAmasa, ko e foha ʻo Seteli, ko e ʻeiki pule ki he kautau ʻo Siuta.
HERREN vil lade hans Blodskyld komme over hans eget Hoved, at han huggede to Mænd ned, der var retfærdigere og bedre end han selv, og slog dem ihjel med Sværdet uden min Fader Davids Vidende, Abner, Ners Søn, Israels Hærfører, og Amasa, Jeters Søn, Judas Hærfører;
33 Ko ia ʻe foki atu ai ʻa hona toto ki he ʻulu ʻo Soape, pea ki he ʻulu ʻo hono hako ʻo taʻengata: ka ko Tevita, pea ki hono hako ʻoʻona, pea ki hono fale, pea ki hono nofoʻa fakatuʻi, ʻe ʻi ai ʻae melino meia Sihova, ʻo taʻengata.”
så kommer deres Blod over Joabs og hans, Slægts Hoved evindelig, medens HERREN giver David og hans Slægt, hans Hus og hans Trone Fred til evig Tid!"
34 Ko ia naʻe ʻalu hake ʻa Penaia ko e foha ʻo Sehoiata, pea naʻa ne hoko atu kiate ia, mo ne tāmateʻi ia: pea naʻe tanu ia ʻi hono fale ʻoʻona ʻi he toafa.
Da gik Benaja, Jojadas Søn, hen og huggede ham ned og dræbte ham; og han blev jordet i sit Hus i Ørkenen.
35 Pea naʻe tuku ʻe he tuʻi ʻa Penaia ko e foha ʻo Sehoiata ke fetongi ia ʻi he pule ki he kautau: pea naʻe tuku ʻe he tuʻi ʻa Satoki ko e taulaʻeiki ke ne fetongi ʻa ʻApaiata.
Og Kongen satte Benaja Jojadas Søn, over Hæren i hans Sted, medens han gav Præsten Zadok Ebjatars Stilling.
36 Pea naʻe fekau ʻe he tuʻi ʻo ne ui mai ʻa Simi, ʻo ne pehē kiate ia, “Langa ʻe koe moʻou ha fale ʻi Selūsalema, pea nofo ai, pea ʻoua naʻa ke ʻalu atu mei ai ki ha potu kehe.
Derpå lod Kongen Simei kalde og sagde til ham: "Byg dig et Hus i Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er;
37 He ko e moʻoni, ʻi he ʻaho ko ia te ke ʻalu atu, mo ke Lakaatu ki he kauvai ʻe taha ʻo Kitiloni, ke ke ʻilo fakapapau te ke mate moʻoni ai: ʻe ʻi ho ʻulu ʻoʻou pe ho toto.”
thi den Dag du drager bort og overskrider Kedrons Dal, må du vide, du er dødsens; da kommer dit Blod over dit Hoved!"
38 Pea naʻe pehē ʻe Simi ki he tuʻi, “ʻOku lelei ʻae lea ko eni: ʻo hangē ko ia kuo lea ʻaki ʻe hoku ʻeiki ko e tuʻi ʻe pehē ʻae fai ʻe hoʻo tamaioʻeiki.” Pea naʻe nofo fuoloa ʻa Simi ʻi Selūsalema.
Og Simei svarede Kongen: "Godt! Som min Herre Kongen siger, således vil din Træl gøre!" Simei blev nu en Tid lang i Jerusalem.
39 Pea ʻi heʻene ʻosi ʻae taʻu ʻe tolu naʻe hoko ʻo pehē, naʻe hola ʻae ongo tamaioʻeiki ʻa Simi kia ʻAkisi ko e foha ʻo Meaka ko e tuʻi ʻo Kati. Pea naʻa nau fakahā ange kia Simi, ʻo pehē, “Vakai, kuo ʻi Kati ʻa hoʻo ongo tamaioʻeiki.”
Men efter tre Års Forløb flygtede to af Simeis Trælle til Ma'akas Søn, Kong Akisj af Gat, og da Simei fik at vide, at hans Trælle var i Gat,
40 Pea naʻe tuʻu hake ʻa Simi, ʻo ne ʻai ʻae hekaʻanga ki heʻene ʻasi, pea ʻalu ia ki Kati kia ʻAkisi ke kumi ki heʻene ongo tamaioʻeiki: pea naʻe ʻalu ʻa Simi, ʻo ne ʻomi ʻa ʻene ongo tamaioʻeiki mei Kati.
brød han op, sadlede sit Æsel og drog til Akisj i Gat for at hente sine Trælle; Simei drog altså af Sted og fik sine Trælle med hjem fra Gat.
41 Pea naʻe fakahā kia Solomone, kuo ʻalu ʻa Simi mei Selūsalema ki Kati, pea kuo toe liu mai.
Men da Salomo fik af vide, at Simei var rejst fra Jerusalem til Gat og kommet tilbage igen,
42 Pea naʻe fekau ʻe he tuʻi ʻo ne ui mai ʻa Simi, mo ne pehē kiate ia, “ʻIkai naʻaku fekauʻi koe ke ke fuakava ʻia Sihova, pea u lea mamafa kiate koe, ʻo pehē, Ke ke ʻilo fakapapau, ʻi he ʻaho ko ia te ke ʻalu atu, mo ʻeveʻeva mamaʻo ki ha potu, ke ke mate moʻoni ai? Pea naʻa ke pehē mai kiate au, ‘ʻOku lelei ʻae lea kuo u fanongo ki ai.’
lod Kongen ham kalde og sagde til ham: "Tog jeg dig ikke i Ed ved HERREN, og advarede jeg dig ikke: Den Dag du drager bort og begiver dig andetsteds hen, hvor det end er, må du vide, du er dødsens! Og svarede du mig ikke: Godt! Jeg har hørt det?
43 Ko ia ko e hā kuo ʻikai ai te ke fai ki he fuakava ʻa Sihova, mo e fekau ʻaia kuo u tukupau kiate koe?
Hvorfor holdt du da ikke den Ed, du svor ved HERREN, og den Befaling, jeg gav dig?"
44 Naʻe pehē foki ʻe he tuʻi kia Simi, ʻOku ke ʻilo ʻae kovi kotoa pē kuo fufū ʻi ho loto, ʻaia naʻa ke fai kia Tevita ko ʻeku tamai: ko ia foki ʻe fakafoki ai ʻe Sihova ʻa hoʻo kovi ki ho ʻulu ʻoʻou;
Endvidere sagde Kongen til Simei: "Du ved selv, og dit Hjerte er sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min Fader David; nu lader HERREN din Ondskab komme over dit eget Hoved;
45 Pea ʻe fakamonūʻia ʻae tuʻi ko Solomone, pea ʻe fokotuʻumaʻu ʻi he ʻao ʻo Sihova ʻae nofoʻa fakatuʻi ʻo Tevita ʻo taʻengata.”
men Kong Salomo skal være velsignet, og Davids Trone skal stå urokkelig fast for HERRENs Åsyn til evig Tid!"
46 Ko ia naʻe fekau ai ʻe he tuʻi kia Penaia ko e foha ʻo Sehoiata; pea naʻe ʻalu atu ia, pea naʻa ne taaʻi ia ke ne mate. Pea naʻe fakamālohi ʻae puleʻanga ʻi he nima ʻo Solomone.
Derpå gav Kongen Ordre til Benaja, Jojadas Søn, og han gik hen og huggede ham ned; således døde han.

< 1 Tuʻi 2 >