Roman 9
1 Ngo jvjvbv mindung dunv; ngo kristo gvngv okv ngo mvvma dunv. Ngo mvngnam sum, Darwknv Dow lokv rigv namv, vbvka ngo jvjv rungdu vla mintamjidu
Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligånd,
2 vdwlo ngo mindu ngoogv mvngruv vdwgo kaidu, vdwgo ngoogv achiv haapok lokv nyeka madu vdu
at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.
3 holvgabv ngoogv nyiv, ngoogv awgv adwnv okv oyiv! Holvgabv ngo atuv bunu lvgabv Pwknvyarnnv gv beenam lo okv Kristo gv lokv apin sito kunvpv vla mvngdu.
Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,
4 Bunu vdwv Pwknvyarnv gv nyi ngv; Hv bunua ninyigv umvuu bv mvtoku okv turnam loung am bunu gvlo kaatam jito; Hv ninyigv umkvpakvvnam am bunugv lvkobv mvtoku okv Pvbv nga bunua jitoku; Bunu vdwv jvjvrungbv kumnya jiduku; bunu vdwv Pwknvyarnv gv milvpvvnam laarwk sinyatoku;
de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkårelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,
5 Bunu vdwv Hebrew abuapa yunam lokv ali linvgo; okv kristo, nyia nyidung akobv bunugv lokv lindu. Pwknvyarnv ngv, mvnwng nga rigvdogvnv, hartv tvbv la riyilaka vdunv! Amen. (aiōn g165)
hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen. (aiōn g165)
6 Ngo Pwknvyarnv gv milvpvvnam v dooku makv vla mima dunv; holvgabv Israel gv nyi mvnwng ngv Pwknvyarnv gv nyi mvngchikbv rimadunv.
Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;
7 Vmajvka Abraham gv singsit lokv linv mvnwng vka Pwknvyarnv gv umvuu bv rimwng madunv. Pwknvyarnv Abrahamnyi mintoku, “Ngo nam milvpvvdu kunv Isaak gv lokv noogv husiv twngtv bv doosiksilin reku.”
ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig."
8 Soogv vbv minam umvuu bvngnam dvdv ngv bvngdinnv Pwknvyarnv gv umvuu bv Pwknvyarnv gv umvuu bv ridunv vnam kaama; vbvmayabv, Pwknvyarnv gv milvpvvnam lokv umvuu bvngnam dvdvlo jvjvbv singsit doosiksinam am mindu.
Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.
9 Holvgabv Pwknvyarnv gv milvpvvnamv oogv vkvnv gamchargo mimpv jito; “oogv aluching lo ngo aakur rekunyi, okv sara umvuu go dooreku vto.”
Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn."
10 Okv si tikma, holvgavbolo Rebika gv kuunyilo anyi vka abu akinnv, Isaak ngonugv abuapa ngv.
Men således skete det ikke alene dengang, men også med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.
11 Vbvritola oogv vbv minam lokv akonv vv Pwknvyarnv gv atubogv mvngnam lokv gaklin kunamv, Pwknvyarnv ninyia minto, “bvngcho yanam angv vv boru yanga rijivngji yanv gobv rire.” Pwknvyarnv bunua bvngtv madv bv sum mincho jitoku, bunu oguguka alvnvnga alvmanv nga rima dubv; vkvlvgabv Pwknvyarnv gv so gaknamv ninyigv goknam lokv rito, okv bunugv oguguka rinamdoonam lokvma.
Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde stå fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,
sagt til hende: ""Den ældste skal tjene den yngste,""
13 Darwknv kitap v vbv minto, “ngo Jakopnyi pakdunv, vbvritola Isaunyi pakma dunv.”
som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."
14 Vbvrikubolo ngonu minladunv, vv Pwknvyarnv jwngkadaka madu nvgoi? Ma vbvdv ma.
Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!
15 Vkvlvgabv hv Mosesnyi minto, “ngo yvvnyi mvngdudw um ngo aya dunv; ngo yvvnyi mvngdudw um ngo pakdunv.”
Thi han siger til Moses: "Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over."
16 Vkvlvgabv vbvrikubolo, ogumvnwng mvnging nama, ngonu nyia mvngdung okv ridung lokv ogudw um rimadu, vbvritola Pwknvyarnv gv aya mvngchik lokv ridunv.
Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.
17 Holvgabv Darwknv kitap v Ejipt gv dvbv nga mindu, “ngo nam ngoogv jwkrwa kaatamla rinvvngnv dubv dvbv gobv mvpvnv okv ngoogv kai am nyiamooku mvnwng lo chinsik karmu dubv vla.”
Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremstå, for at jeg kunde vise min Magt på dig, og for at mit Navn skulde forkyndes på hele Jorden."
18 Holvgabv vbvrikubolo, Pwknvyarnv gv ninyigv aya nga yvvnyi mvngka dudw um jiso mvngnam am hv jidu okv hv ninyigv mvnggwnglo yvvnyika akortor dubv mvso mvngbolo mvladu.
Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.
19 Vbvritola nonuno akin gonv ngam vbv minre, “si vbvridubolo, oguaingbv Pwknvyarnv nyigonv gv rimur am mapa ridw? Yvvdw Pwknvyarnv gv mvnglwk ka mvtor nyola redw?”
Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem står hans Villie imod?
20 Vbvritola ngoogv ajin vdw, nonu yvvla, Pwknvyarnvnyi mingkurla mirwk sila jinv ngv? Pvchwng ngv mvnv atu am “no nga ogubv svbv mvpvnvri vla tvka sudunvri?”
Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således?
21 Ogubvrijvka, yvvdw Pvching mvnv ngv vv atugv mvnggwng bv ogubv mvnvrinv nwngdudw vbvching mvnvrinvre, okv takam kvdw nuunum akin lokv pvchwng anyi mvnam um, akonyi apum pamrinyi okv akonyi kvvbi adung lo mvnvrinv mindu.
Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?
22 Okv Pwknvyarnv gv ogugo ripvdw vv jvjvbv vsukaring sibv rito. Hv ninyigv haachi nama kaatam nwngtoku. Okv ninyigv jwkrwa chimu toku. Vbvritola hv achialvbv saktvto yvvdw ninyigv haachi nama hiru rugvdudw, oogv sitvyaatv lakula sigvngoogv tvvdu kunv ngv.
Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed tålte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,
23 Okv hv ninyigv nyitv kairungnv hartvbamtv aka achialvbv kaatam vngroku, oogv ninyigv aya nga paamu dubv vla ngonugv aolo pwlwk kunam vkvnvgo, yvvdw ngonu vdwgvlo hv ninyigv yunglit nama laarwk sidubv mvpvripv dukunv.
også for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?
24 Holvgabv ngonuka goknam nyi bv ridukunv, Jius vdwgv pingko lokv gokmwng mvngchik ma vbvritola Jentail vdwgv pingko loka gokdu.
Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også af Hedninger,
25 So si ogubv hv mindudw Hosea kitap lo doodu. “Yvvdw ngoogv nyi bv rima dunv ‘ngoogv nyi’ bv gokreku. Ngoogv pakma nam diringmooku vdwa, ‘ngo pakya yarungnam gobv gokreku.’
som han også siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede;
26 Okv achialv bv mooku lo ogolo bunu mimpv kudw, ‘nonu ngoogv nyi makv vla.’ Hoka bunu vdwv turnv Pwknvyarnv gv umvuu ngv vla mireku.”
og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn."
27 Okv Aijaya ka Israel vdwgv lvkwnglo gokpa jito: “Israel gv nyi vdwv svmasa gv chokri gv aingbv rijeka, vbvrikwng kujvka miang chaigo ringlin komwng rinvpv;
Men Esajas udråber over Israel: "Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, så skal kun Levningen frelses.
28 Um lvgabv Ahtu nyiamookua ninyigv sabsvbusv ngam baapu alvbv kaadartabia reku.”
Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det på Jorden."
29 Sum Aijaya gvlo kvvlo vbvching minto, “Ahtu kainv, singsitnv kvvgonyi ngonua apak jimabolo, ngonu sodom aingbv ripvkunvpv, ngonu Gomora aingbv ripvkunvpv.”
Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra."
30 Vkvlvgabv ngonu Jentail vdwgv lvkwnglo mindu, oogv yvvdw bunu atubongv Pwknvyarnv gvlo tarwkbak bv doodubv gwngma dudw, ninyigvlo tarwkbak bv mvngjwng lokv doomudakmudu;
Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed; nemlig Retfærdigheden af Tro;
31 Pwknvyarnv gv nyi ridula, oogv Pvbv ngam mala tarwkbak bv bunugv Pwknvyarnv gvlo doodubv vla rinv vdwv, vv paamatuku.
men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, nåede ikke til en sådan Lov.
32 Okv vv ogulvgabv paamadunv? Vkvlvgavbolo bunu mvngjwng nama mvnging mabv rito vbvritola bunu ogugo ridudw um mvnging mvngto. Okv vkvlvgabv bunu “vlwng dwktup” kolo dwktupla rito.
Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Geringer. De stødte an på Anstødsstenen,
33 Oogv Darwknv gv kitap lo minto: “Kaatoka, ngo Jayon lo vlwng pvgo vvpvdunv vv nyi vdwa dwktup more, vlwng pvngv vv bunua gimup more. Vbvritola yvvdw ninyia mvngjwng dunv um sanga momare.”
som der er skrevet: "Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."
