Roman 6
1 Vbvrikubolo, ngonu oguvre? Pwknvyarnv gv anyuaya abuyasin bv kaiyadu bv ngonu rimur dvdvla risv gobvre?
Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?
2 Vdwloka vbv rimare! ngonu rimur lo sitoku—ngonu rimur lo oguaingbv singlarila reku?
Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
3 Nonuv jvjvklvbv chindo vdwlo ngonu Jisu kristo lo baptisma laaku bvdw, ngonugv baptisma laaku namv ninyigv lvkobv siming gvpv kunv.
Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
4 Ngonugv baptisma laaku namsi, vbvrikunamv, ngonuka ninyigv lvkobv svma rilaku okv sinam am orpinoryin sudukunv, vbvching, Jisu kristo Abu gv kainv jwkrw lokv sipikula turkur kunam aingbv, ngonuka anwnv akobv turkur lakula singlarila reku.
Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.
5 Ngonu ninyigv lvkin gobv vkvgv vbv sinam aingching bv siming gvla ribolo, hogv apiabv ngonuka ninyigv lvkin gobv vkvgv turkur kunam aingching bv turkur minggv riku.
Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,
6 Okv ngonuv sum chindu kunv ngonugv kvvlo ridungsingdung ngv Jisu kristo gv lvkin gobv dapolo sila sipak gvmu pvkunv, vbvrikunam si rimur rinam gv jwkrwv ho mvkmvrwk ropvkunv, vkvlgabv ngonu rimur gv pakbu bv ritinriyin la rikumare.
idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
7 Vdwlo ngonu sirikudw, ngonu rimur gv jwkrw lokv ajarabi bv rimin duku.
Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
8 Ngonu kristo gv lvkobv siming gvri kulo gvngv, ngonu vbv mvngjwng dukunv ninyigv lvkin gobv ngonuka turkur minggv riku.
Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,
9 Ngonu vbv chinduku kristo sipikula turkur pvkunv okv vdwloka lvkodv siku mareku—sinamyanamv vdwloka ninyi aolo rigvdogv nyola kumare.
efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
10 Okv vbv, ogulvgabv hv sijipvnv vbolo, rimur gv jwkrwv ninyigv aolo riku madu kubv; okv vjak hv ninyigv singtungritung nga Pwknvyarnv gv lvkobv ajin bv ribamdakbam reku.
Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
11 Oogv apiabv nonuka vbv atunvngv siya gvpv kunv mvngsu tvka, vbv rimur am adukoyo gvdu kunv, vbvritola Jisu kristo lokv Pwknvyarnv gvlo lvkobv ajin doobamdakbam paala ridudodu kunv.
Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
12 Rimur am noogv aw aralo vdwloka rigv mooku yoka, vkvlvgavbolo noogv klu mvngdung nga nonuno mvngdubv ribvdvdvre.
Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lyde dets Begæringer;
13 Nonuno atubongv alvmanv mvngdungridung lo baagonyi rimur lo tulwk mamsv yanga. Vbvmayabv, Pwknvyarnv gvloya atubonga jiya sitoka, sinam lokv turnam lo laalwk kunv, okv ogumvnwng nga tulwksula ninyigv Darwknv ridungsingdung lo ritokuka.
fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Våben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Våben for Gud.
14 Rimur am noogv atu bv rirung moma bvka; vkvlvgavbolo nonuno Pvbv gv arwng lokv singma donv vbvritola Pwknvyarnv gv anyuaya arwng lo doodunv.
Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nåde.
15 Vbvrikubolo, ogubv rire? Ngonuv rimur dubvre, ogulvgavbolo ngonu Pvbv gv aralo dooma vbvritola Pwknvyarnv gv anyuaya ara lo doodunv? Ma vbvma!
Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Nåde? Det være langt fra!
16 No jvjvklvbv chirungdunv vdwlo nonuno atubongv akogv pakbu gobv ribolo, nonuno atu gv mingku am tvvnvgobv riduku—rimur gv nyira gobv ribolo, kakabolo vv sikuyaku bv rire, vmalo rijwk namgv nyira bv ribolo kakabolo Pwknvyarnv gv lvkobv tarwkbak bv doopare.
Vide I ikke, at når I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, så ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
17 Vbvritola Pwknvyarnvnyi umbonyikv Vtoka! Ogulvgavbolo Alu gulo no rimur gv nyira bv rito, nonuno atubogv haapok lokv tamsar nvnga tvla jvjvklvbv kaatv kunamv laarwk sitoku.
Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.
18 Nonuno rimur lokv linla kula okv darwknvgv pakbu bv rimin dukunv.
Og frigjorde fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.
19 (Ngo aludwkibv mimbv nam gaam am minjire nonua tvvpi nyodubv ho mabolo nonuv tvvpi lamare.) Alu gulo nonuno atunvngv ogumvnwng am tulwksula nyira gobv rimur lo rito okv alvmanv lvgabv alvmabv mvngnam lo ridu. Oogv apia bv nonuno vjak atunvngv tulwk sirung lakula darwknvgv pakbu gobv rila Darwknv mvngdungridung bv ritoka.
Jeg taler på menneskelig Vis på Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, således fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, til Helliggørelse!
20 Vdwlo nonuno rimur gv nyira bv singri lo, nonuno Darwknvgv nyira bv doomato.
Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.
21 Kaatoka nonuno oogv rinampanam lo ogunvgo paaduku vjak nonuno hinyingsung pakdukunv ai? Oogv rinampaanamv anyung lo sinam bv riduku.
Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpå er jo Død.
22 Vbvritola vjak nonuno rimur lokv linro pvkunv okv Pwknvyarnv gv nyira bv ripv kunv. Vjak noogv laap paanamv turnam bv ridu um ninyia tumijiki jitoka, okv anyungnyi kaakubolo turbvdakbv kunambv ridukunv. (aiōnios g166)
Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpå et evigt Liv; (aiōnios g166)
