Roman 4
1 Vbvrikunamv, ngonu oguv vla minladu, Abraham, ngonugv halung gv abu vre? Ninyigv rikivngki kunamv ogugukudw?
Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
2 Vkvgv rinam dvdv lokv Pwknvyarnv kaagelo tarwkbak bv vvpv kubolo, hv oguogu rinam dvdv lvkwnglo googv svgobv ridu—vbvritola Pwknvyarnv gv kaagelo rimadu.
Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
3 Darwknv kitap vv mindu, “Abraham Pwknvyarnvnyi mvngjwngto, okv ogulvgavbolo ninyigv mvngjwng lokv Pwknvyarnv ninyia darwknv gobv laarwk sito.”
Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.‟
4 Yvvnyiv riduvngdudw um rijo ngam jidu, vbvritola hv bunua anyuamin jinam gobv mvngmadu; hv bunugv ogugo paadudw vv nyingnam lokv paadu.
Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
5 Vbvritola yvvdw mvngjwng lo mvngging dudw, rinamgwngnam lokv mabv, okv yvvdw Pwknvyarnvnyi mvngjwng dunv oogv rimur nvnga apaamanv nga alvmanv gobv minv, vkvgv so mvngjwng lokv Pwknvyarnv sapkamsapa la vvpvdu bunua ninyigv atubogv gvlo tarwkbak bv laalwk kunam lvgabv.
den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
6 Nyidam akonyi Pwknvyarnv tarwkbak nvgobv turwk sitoku ninyigv kudungkua rikunama miya kumabv v achialvbv mvngputo ho mvngpu nam lvkwng bv Dabid svbv minto.
ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
7 “Mvngpuv oogv yvvgv rigakpanam am mvngnga pvkudw, yvvgv rimur vdwa mvngnga pvkudw!
„Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
8 yvvnyi rimur am Ahtu sapkamsapa namlo vvpv mapvdw vv mvngpuv!”
salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.‟
9 Soogv mvngpuv vla minamv Dabid yvvnyi ayakmvu lwknam mvngchik lvgabv mimwng pvnvre? Ma vbvrinam lokvma, si ayakmvu lwkmanam jeka. Ngonu Darwknv kitap lokv kaala kuju, “Abraham Pwknvyarnvnyi mvngjwngto, okv ogulvgavbolo ninyigv mvngjwng lokv Pwknvyarnv darwknv gobv ninyia laarwk sitoku.”
Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
10 Vdwlo sum laarwk sipvnv? Kvvlo Abrahamnyi ayakmvu madv yilore vmalo ayakmvu ronga pvku are? Si kvvlo lokvku, kokwngloma.
Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
11 Hv ayakmvu ropvku kokwng lo, okv ninyigv ayakmvu jinam nga kaatam la rito ogulvgavbolo ninyigv mvngjwng lokv Pwknvyarnv darwknv bv ninyia laarwk sitoku oogv richo pukua ayakmvua mvpvkunv. Okv vkvlvgabv Pwknvyarnv lo mvngjwng la doonv dvdvgv Darwkchongjor gvnv abu bv Abrahamnyi mindunv okv ninyi gvlo gvngv darwk nvbv laarwk sidunv, hv bunua ayakmvu majvka laarwk sitoku.
Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
12 Hv ka yvvdw ayakmvu pvdw vkvgv abu bv ridukunv, si, yvvdw, ayakmvu minggv kunv gvbvka rinv, Abraham gv dootv madvyilo gvngv kvvlo gv mvngjwng la doodu kalam la donv hv ka ayakmvu pvkunam vkvgv abu bvka ridunv.
og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
13 Abraham nyila okv ninyigv husi vdwa nyiamookuv ninyi gvbv rire vla milv jinama, hv vbv mvtoku, ogulvgavbolo Abraham Pvbv am tvvnam lokvma vbvritola vkvlvgavbolo hv mvngjwng toku okv darwk kunam lokv Pwknvyarnv gvlo laarwk sila ritoku.
Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
14 Pvbv am tvvnv vdw sum Pwknvyarnv gv ogunv milvpvdw um jibolo, mvngjwng namsi anyung kaakumare okv Pwknvyarnv gv milv pvkunam vv ogubvka riku mare.
Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
15 Pvbv vv Pwknvyarnv gv haachiak nvnga laalwk moludo; vbvritola ogolo Pvbv kaama pvdw, hoka Pvbv a tvvmabv ridung dubv riku kamadu.
Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
16 Okv mvngjwng nga kaala yikula milv nam nga milin pvnv, vv Abraham gv singsit dvdv ngam Pwknvyarnv gv vbv anyuamin bv jinam gobv rirungdubv milv pvvjitoku—yvvdw Pvbv am tvvdudw o mvngchik gvbv ma, vbvritola yvvdw Abraham aingbv mvngjwng dudw holvgabvka jidu. Abraham ngonu mvnwng gv lvgabv yalu gv abu riduku;
Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
17 Darwknv kitap v vbv mindu, “Ngo nam diringmooku mvnwng gv abu bv rimu pvkunv.” Vkvlvgabv milv pvvnamv Pwknvyarnv gv kaagia lo alvnvbv rito, yvvnyi Abraham mvngjwng pvdw—Pwknvyarnv sikunvnga turmu toku okv oguguchin kaama nvnga ka gamki lokv doomu toku.
(som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader‟), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
18 Abraham mvngjwng laku okv mvngtin toku, vdwlo ogu mvngtin pvvsvgo kaama jvka mvngtin pvvla rito, okv vkvlvgabv “diringmooku mvnwng gv abu bv kokwng lo ridukubv rito.” Vjak vbv Darwknv kitap v minjidu, “noogv husiv nyido takar aingbv rire.”
Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være; ‟
19 Hvkvgv anying ngv lvnggo bv ritoku; vbvrijvka ninyigv haapok lo adwnamar bv vdwgo nyikam kubvka ninyigv mvngjwng nam nga nyeka moma to, oogv adwnayak v sinro kubvka, Vmajvka vbvka rita doonv si sara ka umvuu doodu bvka riku mato.
og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
20 Ninyigv mvngjwng nam nga hv tupak mabv ridula, okv ninyi Pwknvyarnv gv milvpvvnam aka mvngsarnam bv rimato; ninyigv mvngjwng ngv jwkrw gobv rilwk toku, okv Pwknvyarnvnyi umbonyikv vla hartv jitoku.
men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
21 Hv ogunvgo milv pvpvdw um Pwknvyarnv rirungre mvngla hv mvngtin pvvtoku.
og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
22 Vv ogulvkwngbv Abraham, mvngjwng lokv vbolo, “Pwknvyarnv darwknv gobv laarwk sipv kunv.”
Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
23 Gaam vdw lokv “Hv darwknv gobv laarwk sinam” vkvgvlvga mvngchik ninyia lvkmato.
Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
24 Hv bunu ngonu aka yvvnyidw darwknv bv laarwk sirekudw, yvvdw Jisunyi ngonugv Ahtu sipikula turkur pvkunv mvngla ninyia mvngjwng dudw holvgabvka lvklwk jidu,
men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
25 Ogulvgavbolo hv ngonu rimur lvgabv silwk jipvnv, okv Pwknvyarnv gv lvkobv tarwkbak bv ngonua doomu dukubv hv turap pvkunv.
ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.
