< Mark 4 >
1 Lvkodv Jisu Galili Svparsvlv adarlo tamsar rapto. Nw a ho dokarnv nyitwng v achialvbv twngtvto vkvlvgabv nw svpw arwnglo chaala dooto. Svpw v arwng kiambv vnglinto, okv nyitwng v dakto isi sidar biyagilo.
Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.
2 Nw bunua awgo tamsar dvla minchisinam vkv minvla minjito:
Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:
3 “Tvvto! Kvvlo nyi ako dooto nw radv chibv vnglinto.
"Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.
4 Vdwlo nw amw vdwa rongolo chiak rapto kudw, kvgonv lamtvlo olinpvto, okv pvta vdwv aala okv hum dvtoku.
Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.
5 Kvgonv lvngtak lo holula hopvto, hoka kvdw achakgo dooto. Amw v ainbv boklin toku ogulvgavbolo kvdw v rungrwng mato.
Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6 Agar miami v rungrwngbv harlwkku kaama laila vbvrinamv, vdwlo doonyi v chaalin tokudw agar a kaayok toku; okv ogulvgavbolo miami v rungrwngbv kvdwlo aamato, agar v baapubv sintoku.
Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
7 Kvgonv tvv apumlo holwkto, v singtoku okv agar a yuptoku, okv bunu oguka dape peelin mato.
Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.
8 Kvgonv hooluto kvdw alvyaung kolo, okv agar v baapubv garlinto, singto, okv dape peelin toku: kvgonv dasum chaam go kvgonv chamkv, okv kvgonv lwngbv.”
Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
9 Okv Jisu minya toku, “Vbvrinamv, nonuno nyarung doodu nvlo, tvvtoka!”
Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"
10 Vdwlo Jisu akin tokudw ninyigv minam a tvvnv nyi kvgonv bunu lvbwlaksu vring gola anyi gv lvkobv aala ninyia minchisinama minbwk jilabvkv vtoku.
Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.
11 Jisu mirwksito, “Pwknvyarnv gv rungrwng rungnv Karv gv lvkwng nga nonua jiroku. Vbvritola kvvbinyi vdwv, ogumvnwng nga minchisinam lokv tvvdunv,
Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,
12 vkvlvgavbolo, ‘Bunu kaadv-kaadv la kaare, vbvrijvka kaapa mare; okv tvvdv-tvvdv la tvvre, vbvrijvka tvvchin mare. Vkvlvgavbolo bunu chinv guilo bunu Pwknvyarnvnyi dakrwk dukunvpv, okv nw bunua mvngnga jidu kunvpv.’”
for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "
13 Vbvrinamv Jisu bunuam tvvkato, “Nonu minchisinam sum chimadunvri? Vbvrikubolo nonu oguaingbv kvvbi minchisinam go chindubv?
Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser?
14 Amw paknv Pwknvyarnv gv doin a pakje jito.
Sædemanden sår Ordet.
15 Kvgonv nyi v ho lamtvlo amw hosoknam jvbv; bunuv baapubv doin a tvvdasopitda, Uyu ngv aareku okv hung naala vnggvreku.
Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet, som er sået i dem.
16 Kvgonv nyi v amw v lvngtak aolo hopvnam jvbv. Bunuv baapubv doin tvvdasopitda bunu himpula hum tvvrwksito.
Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;
17 Vbvritola bunulo rungrwngbv aalwk manam lvgalo, okv bunu vdwloka hvngdwng mare vkvlvgabv vdwlo adwkaku v vmalo mvdwkmvku v aarikudw doin lvga lokv, bunu vjakgobv kayudariku.
og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.
18 Kvgunv nyi v tvv hvdwnglo amw holwk nam jvbv rido. So vdw sinv yvv doin ham tvvdunv,
Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet
19 vbvritola mvngrudu so singse lvgabv, nyitv lvgabv pakyado, okv nvgwng a mvngbiula nyitwng arwnglo okv doin a ngemu duku, okv bunu asi svlin kumanv. (aiōn )
og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt. (aiōn )
20 Vbvritola kvgonv nyi v alvnv kvdw lo amw paknam jvbv rito. Bunu doin a tvvgapto, hung tvvrwksito, okv asi svlinto: kvgonv chaam bv, kvgonv chamkvbv, okv kvgonv lwngbv.”
Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt, tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
21 Jisu minbwngto, “Nyi akonv mvdurrupum ako naalwkla okv hum bati kyampwk takmamla vmalo gadw gv kyampwk lo vvpv dvnvri? Hum tunggingnvnv gv aolo nw vvpv madunvri?
Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen?
22 Ogugo vvsi pvdw hum agumlo bvnglinla mvko riku, okv ogugo takmam pvkudw v takmam kumare.
Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.
23 Vbvrinamv, tvvto nonuno nyarung doodu nvlo!”
Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"
24 Nw bunua lvkodv mindvto, “Alvbv tvvgapto ogugo no tvvpvdw! Ogu kiinvnv lokv no nyi ham jwngkadaka dvdw vbv kiinvnv lokv Pwknvyarnv ka nam jwngkadaka—vbvritola humka kaiyanvgo rire.
Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.
25 Nyi v yvvdw ogugo doodudw hum kaiyago jire okv nyi v yvv ogugoka domapvdw vkvgvlo achukgo doonam haka naarit reku.”
Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."
26 Jisu minbwngto, “Pwknvyarnv gv karv ngv svbv rido. Nyi akonv ninyigv rongolo amw paklwkkto.
Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden
27 Nw ayulo yuptoku, alu dukubv v gudung toku, okv vbvririlo amw mvnwngngv boksula okv garrap toku. Vjvka um nw oguaingbv ridu nvdw um chinkuma.
og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.
28 Kvdw v atubongv singnv a singmusido okv asi a svlin mosudo. Atukchochukbv radvdada ngv, okv danv ngv, okv ataranyabv dape mvnwng a kaapado.
Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;
29 Vdwlo radv ngv kamkubolo, nyi v parap toku hum ninyigv rioktung lokv, ogulvgavbolo rongo mvdw dw v aatoku.
men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden."
30 “Pwknvyarnv gv Karv ngv svbv rido vla ngonu oguaingbv minsedw?” Jisu tvuto. “Ngonu hum ogugonyi minchisinvla minbwk jidubv?
Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?
31 So si svbv ridu. Nyi akonv yingmw go naato, nyiamooku gv amw charching yachoknv, okv um kvdwlo lvvlwk toku.
Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,
32 Ayungjvma nga v singcha toku okv singnv mvnwngnga kaiyachok nvgobv ritoku. Hv hakbv ngv vbv kairungbv harlin toku ho pvta ngv aala bunugv asup vdwa ho gv doonyum lo suplwk toku.”
og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge."
33 Jisu ninyigv doina nyi vdwlo japjito, mintaknvto awgo kvvbi minchisinam sibe minvla; nw mintamto bunua vkamgo bunu tvvchin nyodudw.
Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.
34 Nw ogugoka mimato bunua minchisinam mintak mabv, vbvritola vdwlo nw akinpvdw lvbwlaksu vdwa lvkobv, nw ogumvnwng nga bunua minbwk jitoku.
Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.
35 Ho alu akin gv arium hoka, Jisu ninyigv lvbwlaksu vdwa minto, “Klai svparsvlv takdv gonv durap linlaju.”
Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!"
36 Vkvlvgabv bunu nyitwng nga vngyu toku; lvbwlaksu vdwv Jisu gv doolwkku svpw lo aalwk mingvto, okv bunu ninyia bunugv lvkobv vnggv toku. Kvvbi svpw vdwvka hoka dooto.
Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.
37 Dvminmabv kairungbv doori v rirapto, okv sikiok v svpw arwnglo kioklwkto, vkvlvgabv isi v hoka yarbing tvvtoku.
Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.
38 Jisunyi svpw arwng gv koching kiambv dooto, nw domtom golo dumpo ngv dumpv tola yupminto. Lvbwlaksu vdwv ninyia muuto okv minto, “Tamsarnv, no ngonua mvngpa kumare ngonu sida jiku nvlaka?”
Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"
39 Jisu dakrapto okv dooria mintoku, “Choibv dooto!” Okv nw minto sikiok aka, “Doochingbv dooto!” Doori v ringin toku, hoka kairungbv jematai toku.
Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.
40 Vbvrikunamv Jisu ninyigv lvbwlaksu vdwa minto, “Ogubv nonu busu nyadunv? Vjaklodvbv nonu nga mvngjwng malare?”
Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?"
41 Vbvritola bunu achialvbv busuto okv akonv akonyi mimisito, “Yvvla so nyi si? Doori vla sikiok hvka ninyia tvvdu!”
Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"