Mark 13
1 Jisu Pwknvyarnvnaam lokv vnglin rikulo, ninyigv lvbwlaksu akonv ninyia minto, “Tamsarnv, kaatoka! Si achialv kaapu rungnv vlwng okv naam go!”
Og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: „Mester, se, hvilke Stene og hvilke Bygninger!‟
2 Jisu mirwkto, “Nonu kaadure kainv naam vdwsum? Vlwng pwkin goka dookulo doobwng kumare; mvnwng sum ngorlula ngora reku.”
Og Jesus sagde til ham: „Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten paa Sten, som jo skal nedbrydes.‟
3 Jisu ninyigv Pwknvyarnvnaam kaatok gonvgv Olib Moodw lo doorilo Pitar, Jems, Jon okv Andriu bunu ninyi gvlo aasila aatoku.
Og da han sad paa Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
4 Bunu minto, “Vdwnyi si ritv rinvdw ngonuam minpalabv, okv so gv mvnwng sokv ridw v aaduku vla ogu go kaaring sinv namgo richo tvdunvdw hum sin ngonua minjilabv.”
„Sig os, naar skal dette ske, og hvilket er Tegnet, naar alt dette skal til at fuldbyrdes?‟
5 Jisu bunua minto, “Yvvka nonua mvvkup madubv himasito laka.
Men Jesus begyndte at sige til dem: „Ser til, at ingen forfører eder!
6 Achialvgo nyi v ngoogv amina gakka minsure, aagvrila minre, ‘Ngo kunv Jisu!’ okv bunu awgo nyi vdwa mvvkupre.
Mange skulle paa mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.
7 Okv vdwlo nonu nyimak gv sidupvbin a nvchibv tvvla okv nyimak gv yunying nga adu lo tvvpala adwkaku mabvka. Vkv nvnga rirungjinv, vbvritola v rinya alu v aapvku vnam kaama.
Men naar I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det maa ske; men Enden er ikke endda.
8 Diringmooku mvnwngngv padar minsi reku; Karv vdwv mvmisureku. Mooku mvnwnglo moobi hwkriku, okv ho dvmayarwng aariku. So vdw si kuu bvngtv rinyi huchi chichonam jvbv rire.”
Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.
9 “Nonuno atubongv himasito laka. Nonuam naatung reku okv kvbanaam lo boolwk reku. Nonuam Jius kumkunaam vdwlo mvrit riku; Ngoogv lvkwng lokv bunua Gamlv a minpa dubv nonuam rigvnv vdw okv kvvbi vdwgv kaagialo dakmure.
Men I, tager Vare paa eder selv; de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.
10 Vbvritola rinya alu v aama dwbv, Gamlv nga chinggodogo haalung mvnwnglo japcho jirungre.
Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.
11 Okv vdwlo nonuam naatung rekudw okv kvbanaam lo vnggv rekudw, nonu ogugo minsedw vla mvngchola mvngdwk mabvka; vdwlo mindw v aarikudw, minlaka vbvribolo ogugo nonua minpv jipvdw. Nonugv gaam minam vdwv nonu gvngvma; v vdwv Darwknv Dow lokv aareku.
Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligaand.
12 Nyiga vdwv bunu atugv achiboru a mvki modubv laklwk reku, okv abu vdwvka bunugv kuu a vbvdvdvbv rire. Kuu vdwvka bunugv anvabu vdwaka rirwk sire okv bunuam mvkisure.
Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn; og Børn skulle staa op mod Forældre og slaa dem ihjel.
13 Nyi mvnwngngv nonua ngoogv lvgalokv kaanwng mare. Vbvritola yvvdw rinya alu lobv gakbwngla rilin redw v ringnam a paareku.
Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
14 “Nonuno ‘Achialv busu namgo hv mvyakmvchak jinv go.’ Hoka ninyigv dakma svngvlo dakdubv kaapare.” (Purinv vdwa mindu: Si ogu gonyi mindunvdw chirung laka!) “Vbvrikubolo yvv bunu Judia lo doodunv moodw bv kicha laka.
Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt!) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;
15 Yvvnyi angv nw gv naam namwng mwnglo aolo ridunv naam arwngbv yikungyira naadubv irung mabvka.
men den, som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget fra sit Hus;
16 Yvvnyi angv rongolo ridunv ninyigv vji laklwk lvgabv naamlo vngkur kuyoka.
og den, som er paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!
17 Hv alu v nyimvmvvga vdwv kuu gvdunv okv anv vdwv yvv anga ajingnv doodunv ho vdwgvbv achialvbv alvmanv gobv rire!
Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
18 Svkv nvngv kamching poolu lo rima dubv Pwknvyarnvnyi kumtoka!
Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;
19 Ho alu gv hirukaya ngv Pwknvyarnv gv nyiamooku a pwklinyarlin rilokv vjak lobv nyia nyi vdwgv hingkw kunam um svnga si achialvbv alvmanv gubv riyare. Vbvdvdvbv kokwloka vkvnvgo lvko ridv kumare.
thi i de Dage skal der være en saadan Trængsel, som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.
20 Vbvritola Ahtu ho alua loodwng modu; nw vbv rimabolo, yvvka turla renyu mare. Nw gv darkunam nyi vdwgv lvgabv, nw ho alu vdwa loodwng mopvnv.
Og dersom Herren ikke afkortede de Dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage.
21 “Vbvrikunamv, ‘Kaatoka, Kristo si doodukv!’ Vmalo, ‘Kaatoka, nw alo hv!’ Vla nyi gonv nonua minbolo—ninyia tvjing mabvka.
Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.
22 Mvvnvrunv Kristo ngv okv mvvnvrunv nyikrwkaanv aare. Rilabolo bunu Pwknvyarnv gv nyi vdwa mvvkup dubv lamrwpadubv okv kaapunv rila kaatamre.
Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstaa og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.
23 Nonuno atugv lvgabv hima silaka! Ridw hv aamadwbv ngo nonua ogumvnwng nga mincho jipvkunv.”
Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.‟
24 “Hirukaya alu vdwv vngro kochingbv, Doonyi hv kanv riku okv Poolu vka loung kumare,
Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin,
25 takar vdwv nyidomooku lokv holu re, okv nyidomooku tolo jargvnv gwlwk hv bunugv lokv ngeyu reku.
og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.
26 Vbvrikubolo nyia kuunyilo ngv daklwk riku, jwkrw kairungnv okv yunglit nvgobv rila doomwk lo aareku.
Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
27 Nw ninyigv nyidogindung vdwa nyia mookugv chenyung api lo vnglin more okv nyido dootar gonv lokv dootar gonv lobv Pwknvyarnv gv darnam nyi vdwa makum more.
Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
28 “Koksitkokrik singnv lokv nonu kachin sutoka. Vdwlo so gv hakbv ngv jijibv okv kaapubv riri kudw okv anv harlin rapku bolo dwrw hv nvchi duku vla nonu chindu.
Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
29 Ho apiabv, vdwlo nonu svkv nvnga ridubv kaapa rikudw, rirap dukubv, dwv nvchi duku vla nonu chinreku.
Saaledes skulle ogsaa I, naar I se disse Ting, skønne, at han er nær for Døren.
30 Nonu mvnggap laka so ogu mvnwng vdw si rire vjakgv nyi singnv mvnwng vdwsi sima dwbv.
Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgaa, førend alle disse Ting ere skete.
31 Siching nyido hv ngelare, vbvritola ngoogv gaam minam hv vdwloka ngemare.
Himmelen og Jorden skulle forgaa, men mine Ord skulle ingenlunde forgaa.
32 “Ho alu, vmalo dwv, vdwlo aarikudw hum chinv kaama-aomooku gv nyidogindung vdwvka, kuunyilo vka um chima; Abu mvngchik chindu.
Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.
33 Kaaya laka, hula doolaka, vdwlo dwv aarikunvdw nonu chima.
Ser til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar Tiden er der.
34 So si nyi gunv atugv naam ha nyira vdwgvlo akin-akin gv rise nga parlwkla okv agi kaaya nvngaka kaaya dubv parlwk pela adu lo mooying vngyu nyonam aingbv rire.
Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage, —
35 Himasuto laka vbvrikunamv, ogulvgavbolo nonuno chimado vdwlo naam gv atu hv aarikudw—si arium nyika vmalo yupra nyika vmalo arumadv bv vmalo doonyie poklin madvbv.
vaager derfor; thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;
36 Nw dvminmabv aaku bolo, nonua yupla doodubv ninyia kaamu rungyoka.
for at han ikke, naar han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!
37 Ogugo ngo nonua mindudw, vbvrikunamv, ngo mindunv mvnwng ha: Hima silaka!”
Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Vaager!‟
