Jems 1
1 Ahtu Jisu Kristo gv okv Pwknvyarnv gv pakbu akobv rinv, Jems lokv: Pwknvyarnv gv nyi bv rinvdonv nyiamooku mvnwng lo tolobolo bv doogodoyit karnv vdwa kumrwklvtaksinam gaam am jilwk dunv.
Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
2 Ngoogv ajin vdw, vdwlo nonugv lamtv lo nvgwng mvnwng gv hindwkkaku ngv aajvka um alv yanvbv mvngpu gvya tvlaka,
Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,
3 Vkvlvgavbolo nonu chindu vdwlo nonugv mvngjwng namv jwngjwk dubv ritvrinyi vkvnv hindwkkaku namv doodu, kaakakunamv vv nonugv rilagvnv am paamu dunv.
vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
4 Hinchingla rinamv nonugv lamtv mvnwng lo gimup momabv vnggvla ridubv mvrung dunv, vkvlvgavbolo hoka nonu rvbwngching laduku okv ripwngrinya laduku, oguguka achialin manamgo kaama laduku.
men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.
5 Vbvritola nonu gvlo mvngkimvnglak madu bolo, Pwknvyarnvnyi kumrung tvlaka, hv nonua jire; ogulvgavbolo Pwknvyarnv jinwngnam dvdv nga okv mvnwng nga jinv ngv.
Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.
6 Vbvritola vdwlo nonu kumredw, nonu mvngjwng rungto laka okv ogumvnwng nga mvngngum dvdvla riyoka. Yvvdw mvngngum la ridudw hv svmasa lvralvpa lo doori mila oogv sibu nuunam aingbv ridunv.
Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
7 Nonu oogv aingbv ridubolo, nonugv mvngrum aralo mvngla manv okv rinam dvdvlo mvngpi lakmanv, Ahtu gvlokv nonu oguguka paanvpv mvngla rungmare.
Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Herren,
en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.
9 Heema bv rinv kristan vdwv vdwlo Pwknvyarnv heema lokv nyitv dukubv bunua laacha rekudw um mvngpu rungto laka,
Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
10 okv nyitv bv rinv kristan vdwv vdwlo Pwknvyarnv heema dubv bunua laalu rikudw vvka mvngpu rungto laka. Vkvlvgavbolo nyitv vdwv mootum apung gv siriuriua nam aingbv riri nvpv.
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.
11 Doonyi gv chaatarchanya ikunyi agurusok lakula okv nvsinnvmwng nga sinsuk mola kaayuk duku; ho apung ngv hoolahuaa duku, okv vkvgv kaapu vka nyeduku. Oogv aingbv bunu korvpachu rikwng jvka nyitv ngv nyenam bv nyereku.
Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.
12 Hindwkkaku nga hinjeka yvvdw mvngjwng nga vngdwng bv vvpvla ridunv hv himpu am paare, vkvlvgavbolo vdwlo bunu vkvnv rikwhingkw namv vngbo rikudw, Pwknvyarnv gv paknam vdwa jidubv vla milvpvvnam oogv turnam amin am bunugv paasvnga bunu paareku.
Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
13 Ngonu svkvnv pokayarka namgo aajvka, “si Pwknvyarnv gvlo aadunv vla mirung mabvka.” Vkvlvgavbolo Pwknvyarnv alvmanv lokv pokayarka madunv, okv nw awv yvvnyika pokayarka madunv.
Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
14 Vbvritola ngonua pokayarka la ridunam si vdwlo ngonu mvngjimvngrio la okv atubogv alvmanv mvngnam lokv kuplwksudu.
men enhver fristes, når han drages og lokkes af sin egen Begæring;
15 Vbvrinamv ngonugv alvmanv mvngjimvngro nama gvvbum pvvku lokv okv rimur am kuu bv bvnglin duku; okv rimure, vdwlo akomaring rikudw, vv sinam bv bvngdu kunv.
derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.
16 Ngoogv ajin vdwv, Kupku yoka!
Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
17 Alvnv amin dvdv ngv okv ogumvnwng vjvgv rilak rikunamv nyidomooku lokv aadunv; vv Pwknvyarnv gv lokv aadunv, nyidomooku gv ungbiatata gvnv nga Pwklinyarlinnv ngv, oogv vdwloka akupav manv vmajvka kanv kaamanv.
Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
18 Vkvlvgavbolo ninyigv pwknamyarnam dvdvlo ngonuv atuake lo doocho modukubv vla, ninyigv awgv mvngnam lokv ngv vkvgv jvjvrungnv gaam lokv ngonua laalwk toku.
Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.
19 Ngoogv ayanam ajin vdwv, sum mvnggap tvlaka! nyi mvnwng ngv nonu baapu alvbv tvvgap rungto laka, vbvritola gaam minam am tapv bv minto laka okv dokchachaba nvgobv riyoka.
I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
20 Nyia haachi gv sakcha namv Pwknvyarnv gv darwkchongjor mvngdung nga paama dunv.
thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
21 Vkvlvgabv ogumvnwng gv kasingkanyak okv alvmanv rigvdogvnam dvdv nga um kayu tvkuka. Oogv nonua ringlin lajikunv, Pwknvyarnv gvlo laklwk sutoka okv nonugv haapok lo vkvgv gamchar jilwk nama laarwk suto laka.
Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.
22 Nonuno ninyigv gamchar am tvvnv mvngchik gobv ridula atu nvnga kupsu yoka; vbvmayabv gamchar yanga tvvla rinvdagnv gobv rito laka.
Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
23 Nonu gamchar am tvvnvgobv ridula, vbvritola rinvdaknv gobv rima dubolo nonuno vkvnv nyi aingbv ridu oogv tumuyalu lo awv nyukmu am bunu atubogv oguaingbv ripvdw kaasu mvngchik sunam aingbv ridu.
Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
24 Bunu atubogv aw am lvkingo alvjvbv kaasu pikula okv vngreku okv vjakpiak bv bunugv aw kaasu nama oguaingbv ripvdw um mvngpa sukumare.
thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.
25 Vbvritola oogv nyi am ajarabi bv rimu kujinv Pvbv rvbwngchingnv um alvjvbv kaanvk chikvk la, okv alvjvbv tvvgap la okv tvvnam mvngchik bv tvvmabv okv vbv mvngpa mabv rimabv okv vbvritola rinvdaknv gobv ribolo—nonuno ogugo ridudw Pwknvyarnv nonua boktalwkjire.
Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
26 Nonu yvvla mvngdunv nonuno dormo ridunv? Nonugv riu am laatung sima dubolo, nonugv dormo rinamv anyung kaama nvbv ridu okv nonuno atubonga kupsu dunv.
Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
27 Pwknvyarnv Abu gv mvnglwk bv darwkla okv dormo rijwknam si: opin okv hvngmi vdwa bunugv hindarkaso am kaagurnam okv nyiamooku sokvgv alvmanam am atubongv kaachingkaamu sinam um rijwk nvbv tulwkdu.
En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
