< Hebru 10 >
1 Jius vdwgv Pvbv ngv ogumvnwng mangv okv jwkjwkvrwk bv jvjvnv oguogua mvring namv; Si aainv alvjvnv oguogu ngam mvringla mvnam vmwng. Anying-anying nga erinpeelwk rinam akin a ribwngla, dvbvsvngtambv rinji bwngdu. Vbvrinamv oguaingbv Pvbv lo erinpeelwkku lokv Pwknvyarnv gvlo aanv nyi vdwa rvbwngching nvgobv mvnyu dubv?
Thi da Loven kun har en Skygge af de kommende Goder og ikke Tingenes Skikkelse selv, kan den aldrig ved de samme aarlige Ofre, som de bestandig frembære, fuldkomme dem, som træde frem dermed.
2 Nyi vdwv Pwknvyarnvnyi kumnamjonam lokv rimur aje nga jvjvbv darwk dubv mvpvkubolo, bunu rigakpala rimurnv gubv lvkodv hinsu mare, okv erinpeelwknam mvnwngngv riku mare.
Vilde man ikke ellers have ophørt at frembære dem, fordi de ofrende ikke mere havde nogen Bevidsthed om Synder, naar de een Gang vare rensede?
3 So si vbvridu anying-anying nga erinpeelwknam si nyi vdwa bunugv rimur vdwa mvngpa modubv.
Men ved Ofrene sker Aar for Aar Ihukommelse af Synder.
4 Ogulvgavbolo svv gvla yabin gv oyi hv vdwloka rimur vdwa naa nyula madu.
Thi det er umuligt, at Blod af Tyre og Bukke kan borttage Synder.
5 Vkvlvgabv so gv lvkwngbv, vdwlo Kristo nyiamooku so itv tvvriha nw Pwknvyarnvnyi minto: “No erinpeelwk jinama okv daan jinam vdwa mvngmadu, vbvritola no ngoogv lvgabv ayak amar ha mvpvripv jipv.
Derfor siger han, idet han indtræder i Verden: „Slagtoffer og Madoffer havde du ikke Lyst til; men et Legeme beredte du mig;
6 No svnwngsvmin ha apwbv yugwnglo ramji nama vmalo rimur vdwa erinpeelwkla ria jinam ham mvngpu mado.
Brændofre og Syndofre havde du ikke Behag i.
7 Vbvrikunamv ngo mintoku, ‘Ho Pwknvyarnv, ngo sinv, Pvbv kitaplo ngo lvkvng nga lwknam apiabv, ngo no gv mvngnam ha ridubv vla si doodunv.’”
Da sagde jeg: Se, jeg er kommen (i Bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre, Gud! din Villie.‟
8 Nw mincho toku, “No erinpeelwk rijinama okv daan jinam ha vmalo yugwnglo svnwngsvmin ramji nama okv rimur vdwa erinpeelwk nama mvngmado vmalo mvngpuka mado.” Pvbv gv minam lokv soogv erinpeelwknam mvnwngnga ritoku vbvrijvka nw svbv minto.
Medens han først siger: „Slagtofre og Madofre og Brændofre og Syndofre havde du ikke Lyst til og ej heller Behag i‟ (og disse frembæres dog efter Loven),
9 Vbvrikunamv nw mintoku, “O Pwknvyarnv, noogv mvngnam a ridubv vla, ngo si doopvnv.” Vkvlvgabv Pwknvyarnv kvvlo gv erinpeelwknam mvnwngnga mva tokula okv hoka Kristo gv erinpeelwk nama mvlwk yapvkunv.
saa har han derefter sagt: „Se, jeg er kommen for at gøre din Villie.‟ Han ophæver det første for at fastsætte det andet.
10 Ogulvgavbolo Jisu Kristo Pwknvyarnv ninyia vbv risego vla mvngnama nw ritoku, nw gv ayakka lvkin lo dvbvsingtam lvgabv erinpeelwk jikulokv ngonu mvnwngngv rimur lokv darwk dukunv.
Og ved denne Villie ere vi helligede ved Ofringen af Jesu Kristi Legeme een Gang for alle.
11 Jius vdwgv nyibu dvdv ngv alu gv dwkia nw gv ridung nga ridu okv erinpeelwknam akin ha rinbwng dvdvdo; vbvritola so gv erinpeelwknam vdwv vdwloka rimur vdwa naa nyula madu.
Og hver Præst staar daglig og tjener og ofrer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kunne borttage Synder.
12 Rigvrila Kristo rimur vdwgv lvgabv akin go erinpeelwk jito, nwgv vbv rinsu namv dvbvsingtam lvgabv doobwngre, vbvrikunamv nw Pwknvyarnv gv lakbik tangvlo doolwk duku.
Men denne har efter at have ofret eet Offer for Synderne sat sig for bestandig ved Guds højre Haand,
13 Hoka nw vjak Pwknvyarnv nwgv nyimak vdwa ninyigv lvpa lvkwnglo lvpa daging gubv naalwk ma dvdvlobv doyado.
idet han forøvrigt venter paa, at hans Fjender skulle lægges som en Skammel for hans Fødder.
14 Vbvrikunamv, erinpeelwknam akin lokv, yvv bunua rimur loka darwk dukubv mvkunam vdwa dvbvsingtam gv lvgabv rvbwngching nvgobv mvpvkunv.
Thi med et eneste Offer har han for bestandig fuldkommet dem, som helliges.
15 Okv Darwknv Dow ngv ngonua ninyigv lvkwng nga minjito. Nw minchobv minto,
Men ogsaa den Helligaand giver os Vidnesbyrd; thi efter at have sagt:
16 Ahtu mindu, “Aainv alu lo ngo bunua so sibv milv minsureku: Ngo bunugv haapok dvdvlo ngoogv pvbv vdwa lwkreku okv bunugv mongrumara dvdvlo lvklwkla vpvreku.”
„Dette er den Pagt, som jeg vil oprette med dem efter de Dage, ‟ siger Herren: „Jeg vil give mine Love i deres Hjerter, og jeg vil indskrive dem i deres Sind,
17 Okv vbvrikunamv nw mindu, “Ngo bunu vdwgv rimur vdwa okv rinyingriru vdwa vdwloka mvngbwng kumare.”
og deres Synder og deres Overtrædelser vil jeg ikke mere ihukomme.‟
18 Vkvlvgabv vdwlo so nyi vdwgv rimur vdwa mvngnga rokunamv, rimur vdwa naa dukubv daan jinam angv vdwloka dinchi kuma.
Men hvor der er Forladelse for disse, er der ikke mere Offer for Synd.
19 Vbvrikunamv, ngoogv ajin vdwa, Jisu gv sinam lokv ngonu Darwkyachok kolo aadu kubv ajarabi ha paangam pvkunv.
Efterdi vi da, Brødre! have Frimodighed til den Indgang i Helligdommen ved Jesu Blod,
20 Nw torpin sinvnv vjia—hv ninyigv ayak amar hv ho gv lokv ngonugv lvgabv anwnv okv turnv lamtv go mvkok jipv.
som han indviede os som en ny og levende Vej igennem Forhænget, det er hans Kød,
21 Ngonu Pwknvyarnv gv naamha kaaya kunv kairungnv nyibu go doodu.
og efterdi vi have en stor Præst over Guds Hus:
22 Vkvlvgabv klai ngonu hindumnv haapok bv okv jvjvnv mvngjwng lokv mvngnying mvngsu haapok ka mvkakrikak tokula okv ayak vdwa darwknv isi lokv harkak tokula Pwknvyarnv gv nvchilo aala kuju.
Saa lader os træde frem med et sandt Hjerte, i Troens fulde Forvisning, med Hjerterne ved Bestænkelsen rensede fra en ond Samvittighed, og Legemet tvættet med rent Vand;
23 Klai ngonu ngonugv mvngtin kunamlo hvngdwngbv gakbwngchvkwng laju, ogulvgavbolo Pwknvyarnv nw gv milv kunamlo jvjvbv rirungre vla ngonu mvngjwng nyulanv.
lader os fastholde Haabets Bekendelse urokket; thi trofast er han, som gav Forjættelsen;
24 Klai ngonu akin-akin nam dinchikochi bv mvngmi silaju, akin-akin a ridur minsunam lvgabv pakmi sinam okv alvnama kaatam silaju.
og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger
25 Klai ngonu kvvbi vdwgv apiabv rima bvju, ngonugv kaarwk tarwk sibwng nama topu mabvju. Vmabvya ngonu akin-akin ha mintvmiru minsu laju, ogulvgavbolo nonuno chinsudo Ahtu gv aadw Alu hv nvchibv aanwk yaya duku.
og ikke forlade vor egen Forsamling, som nogle have for Skik, men formane hverandre, og det saa meget mere, som I se, at Dagen nærmer sig.
26 Vkvlvgabv ngonua jvjv nga chimuro kochingbv, ngonu rimur ha rirung nvpv vla ribwng bolo, ho gv rimur aje nga naa nyulanv erinpeelwk riseyago kaakuma.
Thi synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder,
27 Vmabvya, busu rungbv kaaya svngv aainv Jwngkadakadw aluv okv Pwknvyarnv gv nyimak vdwa vmv achialv gukulo ramyok svnga.
men en frygtelig Forventelse af Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige.
28 Yvvdw Moses gv Pvbv nga tvvmabv rinv nga jwngkadaka gvrila rimur ha kayatayanv anyi gumalo hum kaiyagobv ribolo ho nyi tvvmanv anga aya mvngpa namgo kaamabv mvki riku.
Naar en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed paa to eller tre Vidners Udsagn;
29 Vbvrikunamv, yvvbunudw Pwknvyarnv gv Kuunyilo nga toa laku, Pwknvyarnv gv milv kunam oyi hv bunua rimur loka darwknv gobv mvkakrikak kunvnga miang nvgobv mvnglarila okv Dow gv anyubv aya nga miyakayala rinv nyi ogubv mvreku kudw? Mvngka toka vdwgo mvngchi manam alvmanv mvrit riritla risego nw rilwk sipvku!
hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhaaner Naadens Aand?
30 Ogulvgavbolo, “Ngo mvrwk sire, ngo mvtv ngurvre”; okv vbvka mintato, “Ahtu nw nwgv nyi vdwa jwngkadaka reku,” vla minv anga ngonu chindu.
Thi vi kende den, som har sagt: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren; ‟ og fremdeles: „Herren skal dømme sit Folk.‟
31 Turbwngnv Pwknvyarnv gv laaklo holwk kunam si achialvbv busu rungnam gubv ridu!
Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.
32 Vngnyi kunv anying alu lo oguaingbv nonu ripvdakpv kudw mvngka tokuka. Pwknvyarnv gv loung ngv nonua ungkaro kochingbv, nonu achialvbv hirukaya nga hintoku, rigvrila nonu ho gv hirukaya nga riya yaku matoku.
Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser,
33 Nonua alu golo nyi vdwgv kaakulo rinyingriru bv rilwkla okv hinying rilwkla ritoku, alu gunv golo kure nonu ho gv hinyinghiru svbv hinv vdwgvlo aapwngla lvkobv reming gvnwng laku mvkimvak pvla dootoku.
idet I dels selv ved Forhaanelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede saadanne Kaar.
34 Nonu patwk tumnam vdwgv hirukaya nga himing gvto, okv vdwlo nonugv yikungyira nga dvrit ropv kudw, nonu ho ngoonam ha mvngpu yala saktv toku, ogulvgavbolo nonu alvyanv okv doobwng jinv yikungyira go ngonu paayadu vla chinsudo.
Thi baade havde I Medlidenhed med de fangne, og I fandt eder med Glæde i, at man røvede, hvad I ejede, vidende, at I selv have en bedre og blivende Ejendom.
35 Vbvrikunamv, nonu mvngrw nama nyemu mabvka, ogulvgavbolo hv kairungnv amina lvkobv gvlwkla aadunv.
Kaster altsaa ikke eders Frimodighed bort, hvilken jo har stor Belønning;
36 Nonu Pwknvyarnv gv mvnglwkbv rinam lvgabv okv ninyigv milv nama naarwksinam lvgabv saktv yanam hv dinchi dunv.
thi I have Udholdenhed nødig, for at I, naar I have gjort Guds Villie, kunne opnaa Forjættelsen.
37 Vkvlvga Darwknv Kitaplo mindu, “Achukgo ayungjvma nga, yvvdw aadungdunv aare; nw ajvamv nvgobv rimare.
Thi „der er endnu kun en saare liden Stund, saa kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve.
38 Ogubv rijeka, ngoogv darwknv nyi vdwv, mvngjwngre okv turreku; vbvritola bunugv lokv akonv dakkur kubolo, ngo bunu gvlo mvngpu kumare.”
Men min retfærdige skal leve af Tro; og dersom han unddrager sig, har min Sjæl ikke Behag i ham.‟
39 Ngonu dakkur la okv ngookunv nyi ngvma. Vmabvya, ngonu mvngjwng doonv okv ringnam a paakunv.
Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig, til Fortabelse, men af dem, som tro, til Sjælens Frelse.