Epesian 5
1 Nonu Pwknvyarnv gv umvuu bv ridula, ninyigv aingbv bv rirungdubv gwngtoka.
Vorder derfor Guds Efterlignere som elskede Børn,
2 Nonugv turnam lo pakmi sidula saktung sitoka, vbv ngonua kristo gv paknam aingchingbv okv vbv nampu nvgo ngonu lvgabv jinam aingchingbv jitola okv vbv Pwknvyarnvnyi mvngpu dubv erin lwksula jinam aingbv bv ritolaka.
og vandrer i Kærlighed, ligesom også Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en Gave og et Slagtoffer, Gud til en velbehagelig Lugt.
3 Nonu Pwknvyarnv gv nyi bv ridula, alvmanv yomurchomur minsu dubv vmalo gompwng dubv vmalo alvmabv kaadubv rinam nonugv aralo vbv rirung yoka.
Men Utugt og al Urenhed eller Havesyge bør end ikke nævnes iblandt eder, som det sømmer sig for hellige,
4 So gaam sum kasingkanyak nvbv okv nyiposoyobv okv tvvlwkkaalwk madubv japyoka. Vbvsvnga, vbv mintoka nam vdwgo umbonyikv mvngdunv vla hartv gvyala ritoka.
ej heller ublu Væsen eller dårlig Snak eller letfærdig Skæmt, hvilket er utilbørligt, men hellere Taksigelse.
5 Nonu chirung dunvpv yvvdw yomurchomurnv okv darwkmanv okv kabiotarinv (vv murti kumnam aingbv ridunv) vdwv Pwknvyarnv gv okv Kristo gv karv lo ogu aba baagoka yvvka paamare.
Thi dette vide og erkende I, at ingen utugtig eller uren eller havesyg, hvilket er en Afgudsdyrker, har Arv i Kristi og Guds Rige.
6 Nonu gvlo nyiposoyo gaambv rinv vkvnv yvvnyika kuplwk koyoka; ogulvgavbolo vkvnv oguogu mvvgvrugvla riku lo oogv ninyigv gaam am tvvma nvgv aolo Pwknvyarnv gv haachi vv aare.
Ingen bedrage eder med tomme Ord; thi for disse Ting kommer Guds Vrede over Genstridighedens Børn.
7 Vkvlvgabv vbvrinv nyi vdwgv lvkobv ogubvrijeka lvkingobv riyoka.
Derfor, bliver ikke meddelagtige med dem!
8 Nonuno awv kanv lo rinvgobv rito, vbvrijvka nonu Ahtu gv nyi gobv rila riduku, nonu loung lo ridukunv. Vkvlvgabv nonu rinamdaknam am oogv loung lo rinv nyi vrung vdubv ritokuka.
Thi I vare forhen Mørke, men nu ere I Lys i Herren; vandrer som Lysets Børn;
9 Holvgavbolo loung ngv nvgwng mvnwng gv alvnv, darwkchonjornv okv jvjv nga nyitv rungbv nyingkamla laalwk dunv.
(Lysets Frugt viser sig jo i al Godhed og Retfærdighed og Sandhed, )
10 Ahtunyi mvngpu modubv ogu risvdw um nonu chindu bv gwngtoka.
så I prøve, hvad der er velbehageligt for Herren.
11 Ho nyi vdwgv oguogu arv kaamanv rinam um lvkobv rimingdakming gvyoka, ho gv oguogu vv kanvparam lokv la, vbvmayabv, bunua loung lo laalin yatoka. (
Og haver ikke Samfund med Mørkets ufrugtbare Gerninger. Men revser dem hellere;
12 Bunugv risi la ara lokv rinam kudungkua lvkwng lo milin namv maatar alvbv hinyinghiru namv.)
thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt endog at sige;
13 Okv vdwlo anyung kaamanv mvnwng nga lounglo laalin rikudw, vbvrikubolo bunugv jvjvnv ridungsingdung am rvbwngching bv kaapa lareku;
men alt dette bliver åbenbaret, når det revses af Lyset. Thi alt det, som bliver åbenbaret, er Lys.
14 Holvgabv ogumvnwng nga rvbwngching bv kaatam kubolo loung bv riduku. Vkvlvgabv si vbv minto “Godung tvkuka, yupnv vdwv, okv sinam lokv turkur tvkuka. Okv Kristo nonua loung am ungkare.”
Derfor hedder det: "Vågn op, du, som sover, og stå op fra de døde, og Kristus skal lyse for dig!"
15 Vkvlvgabv nonu oguaingbv doosvdaksv vdw hinsukasu tvvlaka. Chimapamunv nyi aingbv doyodakyoka, vbvritola chinvpanv aingbv dooladakla ka.
Ser derfor nøje til, hvorledes I vandre, ikke som uvise, men som vise,
16 Nonu alvnv dw paanam mvnwng nga um alvnvgobv rinv nvto laka ogulvgavbolo, soogv alu si alvmanv bv riduku.
så I købe den belejlige Tid, efterdi Dagene ere onde.
17 Vbvrikunamv, pvcha nvbv riyoka, vbvritola Pwknvyarnv ogugo nam ridubv mvngdudw vbvching mala rijidubv gwngto laka.
Derfor bliver ikke uforstandige, men skønner, hvad Herrens Villie er.
18 Opo tvngyoka, oogv nam simungoomu mvngchik jinvnga; vbvmayabv, Pwknvyarnv gv darwknv dow am pwlwk kootolaka.
Og drikker eder ikke drukne i Vin, i hvilket der er Ryggesløshed, men lader eder fylde med Ånden,
19 Ajin anyingnga hartvnam gaam lokv, mirimimpak lokv, minji mingkiuk nam lokv okv darwknv mirimimpak lo gaana gaala; nonugv haapok lokv hartv la Ahtunyi kumnam gaam lokv okv kumnam mirimimpak lokv gaagv laka.
så I tale hverandre til med Salmer og Lovsange og åndelige Viser og synge og spille i eders Hjerte for Herren
20 Ngonu Ahtu Jisu Kristo gv amin lokv, Pwknvyarnv Abunyi ogumvnwng lo umbonyikv vbvlaka.
og altid sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Kristi Navn
21 Kristonyi mvngdvnam lvgabv nonyi anyiv tulwk minsulaka.
og underordne eder under hverandre i Kristi Frygt;
22 Nywng vdwv, atubogv nyilua Ahtunyi tulwk sinam aingbv tulwk sutoka.
Hustruerne skulle underordne sig under deres egne Mænd, som under Herren;
23 Vkvlvgavbolo Kristo gv gvrja gv aolo rigv ladubv atubv tujupkunam aingbv nyilo vdwvka nywng gv ao lo rigv ladubv atubv tujupkunamv; okv Kristo ninyi atubongv gvrja gv ringnvbaanv ngv, ninyigv awv.
thi en Mand er sin Hustrus Hoved, ligesom også Kristus er Menighedens Hoved. Han er sit Legemes Frelser.
24 Holvgabv nywng ngv atubogv ogumvnwng nga bunugv nyilu gv arwng lo tulwk sila ritoka oguaingbv gvrja ngv Kristo gv arwng lo tulwk sila ridudw.
Dog, ligesom Menigheden underordner sig under Kristus, således skulle også Hustruerne underordne sig under deres Mænd i alle Ting.
25 Nyilu vdwv, nonugv nywng vdwa alvbv paktoka oguaingbv Kristo gvrja nga pakdudw okv ninyigv turnam am jilwk tokudw.
I Mænd! elsker eders Hustruer, ligesom også Kristus elskede Menigheden og hengav sig selv for den,
26 Hv sum isi lokv darwk dubv harkak choto kula hokoching bv ninyigv gaam lokv Pwknvyarnv gvlo gvrja nga tulwk jidubv vla ritoku,
for at han kunde hellige den, idet han rensede den ved Vandbadet med et Ord,
27 Hv atubongv gvrja ngam svbv rinamv kaapu—darwk okv gungnying kaama, ungnvtarv kaama okv tikumtilum nam kaama okv oguguka kaavk svgo kaama tvla tulwk sidubv vla rito.
for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.
28 Nyi vdwv atugv adwnayak am atubongv oguaingbv paksu dudw vbvching atugv nywng am paksu rungtoka. Yvvnyiv atugv nywng am pakdudw vv atubonga ka paksudu. (
Således ere Mændene skyldige at elske deres egne Hustruer som deres egne Legemer; den, som elsker sin egen Hustru, elsker sig selv.
29 Yvvka ngonu atubogv adwnayak am kaanwng mabv rimadu. Vbvmayabv, Kristo gv gvrja ngam rinam aingchingbv bunua ngonu jichahocha sula okv bunua ringchamriai sula riyadu;
Ingen har jo nogen Sinde hadet sit eget Kød, men han nærer og plejer det, ligesom også Kristus Menigheden.
30 holvgavbolo ngonu ninyigv adwn lo atung gunvbv ridunv.)
Thi vi ere Lemmer på hans Legeme.
31 Darwknv kitap lo vbv mindu, “Vkvlvgabv si mindu nyilo ngv ninyigv abu okv anv nga kayu tvkula okv ninyigv nywng gv lvkobv rila, anyiv akin gobv ridukunv.”
Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder og holde fast ved sin Hustru, og de to skulle være eet Kød.
32 Soogv Darwknv Kitap lo ungrwng rungnv chinchi nyomanam jvjv nga kaatam jilindu, vbvritola sum ngo chindu si Kristo okv gvrja lvgabv mindunv.
Denne Hemmelighed er stor - jeg sigter nemlig til Kristus og til Menigheden.
33 Vbvritola si nonuaka mindunv: nyilu dvdv ngv atugv aw am paksu aingbv atugv nywng aka pakto laka, okv nywng vdwvka ninyigv nyilu nga mvngdv tvlaka.
Dog, også I skulle elske hver især sin egen Hustru som sig selv; men Hustruen have Ærefrygt for Manden!
