Nyingnam 19
1 Apollos Korin lo doori lo, Paul mooku mvnwng lo vngpit karla Epesus lo vngchi toku. Hoka hv lvbwlaksu meego kaapatoku
Men det skete, medens Apollos var i Korinth, at Paulus efter at være dragen igennem de højereliggende Landsdele kom ned til Efesus
2 okv bunua tvvkatoku, “Nonuno Darwknv Dow paato bvre vdwlo nonu mvngjwng nvbv rikulo?” Bunu mirwksito “Ngonu Darwknv Dowa doopv nvkv vla tvvpama.”
og fandt nogle Disciple, og han sagde til dem: „Fik I den Helligaand, da I bleve troende?” Men de sagde til ham: „Vi have ikke engang hørt, at der er en Helligaand.”
3 “Vbvrikunamv, alvdo, oguaingnv baptisma naapvnv?” Paul tvvkato. Bunu mirwksito, “Jon gv baptisma.”
Og han sagde: „Hvortil bleve I da døbte?” Men de sagde: „Til Johannes's Daab.”
4 Paul minto, “Jon gv baptijumv yvvbunudw rimur lokv mvngdin dukunv; okv hv mintoku Israel gv nyi vdwa mvngjwng nyato ninyigv koching lo ako yvvdw aakunv hv Jisu.”
Da sagde Paulus: „Johannes døbte med Omvendelses-Daab, idet han sagde til Folket, at de skulde tro paa den, som kom efter ham, det er paa Jesus.”
5 Vdwlo bunu sum tvvpa pvkudw, bunu mvnwng ngv baptisma naanya toku Ahtu Jisu gv amin bv.
Men da de hørte dette, lode de sig døbe til den Herres Jesu Navn.
6 Paul ninyigv laakv bunu gvlo lakpv toku, okv Darwknv Dowv bunu gvlo aatoku; bunu tvvchin madubv gaam ranya toku okv Pwknvyarnv gv doina japnya toku.
Og da Paulus lagde Hænderne paa dem, kom den Helligaand over dem, og de talte i Tunger og profeterede.
7 Bunu mvnwng ngv nyi vringgola anyi gobv rito.
Men de vare i det hele omtrent tolv Mænd.
8 Paul Jius kumkunaamlo vngtoku okv poolu pwkgumlo nyi vdwa lvkobv mvngkum alvbv japji toku Pwknvyarnv gv Karv nga hv bunua laadubv gwngkwto.
Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Maaneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige.
9 Vbvritola bunu kvvgonv larnyato okv mvngjwng mato, okv bunu mvnwng gv alvmanv gaam mintv madvbv Ahtu gv Lamtv gv lvkwng lo. Vkvlvgabv Paul bunua vngyu toku okv mvngjwngnv vdwa ninyigv lvkobv vnggv laikula, okv Tairannas gv japku naam lo hv dopam go pamgv toku aludwkibv.
Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.
10 Anying nyingnyi go, ho Asia mooku lo nyi doonv mvnwng ngv, Jius okv Jentail, anyiv Ahtu gv gamchar am tvvla dootoku.
Men dette varede i to Aar, saa at alle, som boede i Asien, baade Jøder og Grækere, hørte Herrens Ord.
11 Pwknvyarnv Paul gvlo rika manam lamrwpanam go kaatam motoku.
Og Gud gjorde usædvanlige kraftige Gerninger ved Paulus's Hænder,
12 Lumar okv vji jiriapjichap lokv hv lvvma nvnga mvnvrinvto, okv bunugv achi nvngv poya toku, okv alvmanv dow vka bunugv lokv lintoku.
saa at man endog bragte Tørklæder og Bælter fra hans Legeme til de syge, og Sygdommene vege fra dem, og de onde Aander fore ud.
13 Jius nyi gonv vngkarchaakar la okv Ahtu Jisu gv amin lokv minv la alvmanv uyuvram am charlin kwla rika nyato. Bunu alvmanv dowa minto, “Ngo, Paul gv japkar kunam Jisu Kristo gv amin lokv gamki dunv.”
Men ogsaa nogle af de omløbende jødiske Besværgere forsøgte at nævne den Herres Jesu Navn over dem, som havde de onde Aander, idet de sagde: „Jeg besværger eder ved den Jesus, som Paulus prædiker.”
14 Achiboru kanwv, Jius Nyibu Butv gv aminv skvba vnam gv kuu vdwv svbv rinyato.
Men de, som gjorde dette, vare syv Sønner af Skeuas, en jødisk Ypperstepræst.
15 Vbvritola alvmanv dowv bunua minto, “Ngo Jisunyi chindunv, okv ngo Paul gv lvkwng aka chindunv; Vbvritola nonuno yvvla?”
Men den onde Aand svarede og sagde til dem: „Jesus kender jeg, og om Paulus ved jeg; men I, hvem ere I?”
16 Alvmanv dow doonv nyi angv hv bunu mvnwng gv aulo pokdakto okv mvnwng nga mvtoku. Bunu naam lokv kilin nyatoku, okv abin bv okv oyiv raratvla.
Og det Menneske, i hvem den onde Aand var, sprang ind paa dem og overmandede dem begge og fik saadan Magt over dem, at de flygtede nøgne og saarede ud af Huset.
17 Epesus lo doonv Jius okv Jentail nyi vdwv mvnwng ngv sum tvvpa nyatoku; bunu mvnwng ngv busu nyatoku, okv Ahtu Jisu gv amina kaibv mvngpa nyatoku.
Men dette blev vitterligt for alle dem, som boede i Efesus, baade Jøder og Grækere; og der faldt en Frygt over dem alle, og den Herres Jesu Navn blev ophøjet,
18 Mvngjwngnv awgo aalaku, ogugo bunugv rimursingmur kunam nga nyi apam lo mimpa sitoku.
og mange af dem, som vare blevne troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger.
19 Awgo tagohinv vdwv bunugv kitap am bakkum lakula okv bunu nyi apum lo vmvlo ramyok toku. Bunugv kitap gv arv ngv Raaji lokdwng hejar chamngu gobv ritoku.
Men mange af dem, som havde drevet Trolddom, bare deres Bøger sammen og opbrændte dem for alles Øjne; og man beregnede deres Værdi og fandt dem halvtredsindstyve Tusinde Sølvpenge værd.
20 Vkvlvgabv Ahtu gv gaam gv jwkrwv svbv gwlwk yayabv ritoku okv dupwng kartoku.
Saa kraftigt voksede Herrens Ord og fik Magt.
21 Ogumvnwng gv riro koching bv, Paul ninyi atubongv mvngtoku Mesedonia okv Akaia bv vngpikla Jerusalem lo vngdubv mvngtoku. Paul minto, “Hoka ngo vngpikula,” “Ngo Rom haka kaarungre.”
Men da dette var fuldbragt, satte Paulus sig for i Aanden, at han vilde rejse igennem Makedonien og Akaja og saa drage til Jerusalem, og han sagde: „Efter at jeg har været der, bør jeg ogsaa se Rom.”
22 Vkvlvgabv ninyigv riduryanv anyigo vngmuto Mesedonia bv, Timoti okv Irastusnyi. Hv vbvritola Asia lo awgo dootoku.
Og han sendte to af dem, som gik ham til Haande, Timotheus og Erastus, til Makedonien; men selv blev han nogen Tid i Asien.
23 Ahtu gv lamtv gv lvkwngbv ho dw hoka Epesus lo achialv bv yalungyachung dutoku.
Men paa den Tid opstod der et ikke lidet Oprør i Anledning af Vejen.
24 Ain pwknvrinv aminv Demetrius vnam nyi angv nyimv pwknvyarnv Artemis gv pwknvyarnvnaam a raaji lokv mvto la pyokto okv yvbunudw ninyigvbv pioknv vdwv achialvbv pyokpa la paakum jitoku.
Thi en Sølvsmed ved Navn Demetrius gjorde Artemistempler af Sølv og skaffede Kunstnerne ikke ringe Fortjeneste.
25 Vkvlvgabv hv bunu mvnwng nga gokum lwkto lvkobv kvvbi vkv bunugv gwngpiabv gwngnv vdwa okv mintoku bunua, “Nyi vdw, nonuno chindu ho ngonugv singkuv soogv gwngnamrinam lokv aadunv.
Disse samlede han tillige med de med saadanne Ting sysselsatte Arbejdere og sagde: „I Mænd! I vide, at vi have vort Udkomme af dette Arbejde.
26 Vjak, nonu atubongv kaasudu okv tvvsudu ogugo Paul gv ridung doonv nga. Ninyia hoka minto laak lokv mvnam pwknvyarnv ngv pwknvyarnv jvjv mangvkv okv ninyia awgo milwk toku Epesus okv Asia mooku gv nyi taktv yanga ka.
Og I se og høre, at ikke alene i Efesus, men næsten i hele Asien har denne Paulus ved sin Overtalelse vildledt en stor Mængde, idet han siger, at de ikke ere Guder, de, som gøres med Hænder.
27 Hoka achialvbv maarw yinvpv, vbvritola, ho ngonugv pioksvrisv ngv alvmanv amin donyiji. Vv twkma, Vbvritola hokaka rire maarw alvbv hogv Pwknvyarnvnaam lo kairungbv Pwknvyarnv nyimv Artemis aariku ogubvka riku mabv, okv hoka ninyigv kairungnv ngv apinayin riku pwknvyarnv nyimv ninyia kumnv Asia mvnwng ngv okv chinggodogo gv mvnwng lokv ngvka!”
Men der er ikke alene Fare for, at denne vor Haandtering skal komme i Foragt, men ogsaa for, at den store Gudinde Artemis's Helligdom skal blive agtet for intet, og at den Gudindes Majestæt, hvem hele Asien og Jorderige dyrker, skal blive krænket.”
28 Nyitwng ngv so gamchar nga tvvpa namgola, bunu mvnwng ngv sakcha nyatoku okv gokrap toku, “Epesus gv kai yachuk nvngv Artemis kv!”
Men da de hørte dette, bleve de fulde af Vrede og raabte og sagde: „Stor er Efesiernes Artemis!”
29 Tvvsupkayap dukubv hv bunu dupwng kartoku Pamtv mvnwng lo. Nyi kvvgonv Gaius okv Aristarkasnyi svvtungto, Paulnyi lvkobv vngnv vdw Mesedonia lokv, chapchar minsuto mvnwng ngv dopam dooku lo.
Og Byen kom i fuldt Oprør, og de stormede endrægtigt til Teatret og reve Makedonierne Kajus og Aristarkus, Paulus's Rejsefæller, med sig.
30 Paul atubongv nyitwnglo aala okv minso mvngto, vbvritola mvngjwngnv vdwv ninyia vngmu nwngmato.
Men da Paulus vilde gaa ind iblandt Folkemængden, tilstedte Disciplene ham det ikke.
31 Asia mooku gv tujupkunam nyigam kvvgonv Paul gv ajin bv rinv, ninyia kumla minam gindung go vngmuto gokku naam lo vngma bvkv vla.
Men ogsaa nogle af Asiarkerne, som vare hans Venner, sendte Bud til ham og formanede ham til ikke at vove sig hen til Teatret.
32 Dopamripam mvnwng lo aparasar nyatoku: nyi kvvgonv gokto ogu ako, kvvbi gonv gokto oguguyv mvngla, ogulvgabv takloyangv bunu chimato ogubv bunu mvnwng ngv aakum pvdw.
Da skrege nogle eet, andre et andet; thi Forsamlingen var i Forvirring, og de fleste vidste ikke, af hvad Aarsag de vare komne sammen.
33 Nyitwng kvvgonv minya toku Alekjandarkv jvjvkv rigvnv, vbv Jius vdwv ninyia atuk lo vngcho dubv mvtoku. Vbvrikunamv Alekjandar nyitwng nga choyi bvkv vla ninyigv laakv riaria toku, okv hv gwngkw tola minkwto miring sidubv.
Men de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem, ud af Skaren; men Aleksander slog til Lyd med Haanden og vilde holde en Forsvarstale til Folket.
34 Vbvritola vdwlo bunu ninyia kaachin pvkudw Jius nyi bv, bunu mvnwng ngv gamkin gubv goklin toku lvkobv ho gunta anyi gubv ritoku: “Artemis kv Epesus lo kai nvngv!”
Men da de fik at vide, at han var en Jøde, raabte de alle med een Røst i omtrent to Timer: „Stor er Efesiernes Artemis!”
35 Anyunganya nga banggu gv baabu angv nyitwng nga nyanyak dubv mvla toku. Hv minto, “Epesus gv nyi vdwv!” “Mvnwng ngv chindo ho Epesus pamtv ngv Pwknvyarnvnaam gv kaarianv kainv Artemis okv darwknv vlwng nyidomooku lokv holu pvnv.
Men Byskriveren fik Skaren beroliget og sagde: „I Mænd i Efesus! hvilket Menneske er der vel, som ikke ved, at Efesiernes By er Tempelværge for den store Artemis og det himmelfaldne Billede?
36 Yvvbonu ka sum miya nyomare svkvnv nga. Vkvlvgabv nonuno nyanyak runglakv okv oguka riyoka pvchaharianv gwngnamgo.
Naar altsaa dette er uimodsigeligt, bør I være rolige og ikke foretage eder noget fremfusende.
37 No so nyi sum svka aagvpv vbvritola bunu oguka dvchoma Kumkulo vmalo oguka mima ngonugv pwknvyarnv nyimv gv lvkwngbv.
Thi I have ført disse Mænd hid, som hverken ere Tempelranere eller bespotte eders Gudinde.
38 Vbvritola Demetrius okv ninyigv ririanv nyi vdwv ngonua minkinrikinbolo akonyimaka akonyi, ngonu gvlo mvvlarila gvnvnv tujubkunamv doodu kvbanaam lo aludwkibv mimisidubv.
Dersom nu Demetrius og hans Kunstnere have Klage imod nogen, da holdes der Tingdage, og der er Statholdere; lad dem kalde hinanden for Retten!
39 Vbvritola no ogu kaiyago minsu mvngdv bolo, hum minpwk jiriku pamtv gv mimpumlo.
Men have I noget Forlangende om andre Sager, saa vil det blive afgjort i den lovlige Forsamling.
40 Silu gv ogugo ripvkunam soogv kochingbv, ngonua hoka yalungyachung rigvnvgobv minv yinvpv. Soogv duyakduchak minsukunam si ogu minkorrikor jvgo kaayoma, okv ngonu so lvkwng sum alvnvgobv minji nyula mare.”
Vi staa jo endog i Fare for at anklages for Oprør for, hvad der i Dag er sket, da der ingen Aarsag er dertil; herfor, for dette Opløb, ville vi ikke kunne gøre Regnskab.”
41 Pamtv baabuv svbv minggv rikula, nyitwng nga naam bv vngmu nyatoku.
Og da han havde sagt dette, lod han Forsamlingen fare.
