Psaltaren 30

1 En psalm, en sång av David, vid templets invigning. Jag vill upphöja dig, HERRE, ty du har dragit mig ur djupet, du har icke låtit mina fiender glädja sig över mig.

En Psalme, en Sang ved Husets Indvielse; af David. Herre! jeg vil ophøje dig; thi du har draget mig op, og du lod ikke mine Fjender glædes over mig.

2 HERRE, min Gud, jag ropade till dig, och du helade mig.

Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.

3 HERRE, du förde min själ upp ur dödsriket, du tog mig levande ut från dem som foro ned i graven. (Sheol h7585)

Herre! du førte min Sjæl op fra de døde, du lod mig leve, at jeg ikke for ned i Hulen. (Sheol h7585)

4 Lovsjungen HERREN, I hans fromme, och prisen hans heliga namn.

Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

5 Ty ett ögonblick varar hans vrede, men hela livet hans nåd; om aftonen gästar gråt, men om morgonen kommer jubel.

Thi et Øjeblik varer hans Vrede, men hans Naade Livet igennem; om Aftenen gæster os Graad, men om Morgenen Frydeskrig.

6 Jag sade, när det gick mig väl: »Jag skall aldrig vackla.»

Og jeg sagde i min Tryghed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.

7 HERRE, i din nåd hade du gjort mitt berg starkt; men du fördolde ditt ansikte, då förskräcktes jag.

Herre! i din Naade havde du befæstet mit Bjerg; du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

8 Till dig, HERRE, ropade jag, och till Herren bad jag:

Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede ydmygeligt.

9 »Vad vinning har du av mitt blod, eller därav att jag far ned i graven? Kan stoftet tacka dig, kan det förkunna din trofasthet?

Hvad Vinding er der i mit Blod, at jeg farer ned til Graven? Kan Støv takke dig? Kan det forkynde din Sandhed?

10 Hör, o HERRE, och var mig nådig; HERRE, var min hjälpare.»

Herre! hør, og vær mig naadig; Herre! vær min Hjælper.

11 Då förvandlade du min klagan i fröjdesprång; du klädde av mig sorgens dräkt och omgjordade mig med glädje.

Du har omskiftet min Sorg til Dans for mig; du har løst min Sæk og bundet op om mig med Glæde,

12 Därför skall min ära lovsjunga dig, utan att tystna; HERRE, min Gud, jag vill tacka dig evinnerligen.

at min Ære maa lovsynge dig og ikke tie; Herre, min Gud! evindelig vil jeg takke dig.