Höga Visan 1
1 Salomos Höga Visa.
Salomos Højsang.
2 Han kysse mig med sins muns kyssande; ty din bröst äro ljufligare än vin;
Kys mig, giv mig Kys af din Mund, thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 Att man må lukta din goda salvo; ditt Namn är en utgjuten salva; derföre hafva pigorna dig kär.
Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
4 Drag mig efter dig, så löpe vi; Konungen förde mig in uti sin kammar: Vi fröjde oss, och äre glade öfver dig; vi tänke uppå din bröst mer än uppå vin; de fromme älska dig.
Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Kærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
5 Jag är svart, men ganska täck, I Jerusalems döttrar, såsom Kedars hyddor, såsom Salomos tapeter.
Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
6 Ser icke derefter, att jag så svart är; ty solen hafver bränt mig; mins moders barn vredgas emot mig. Man hafver satt mig till vingårdsvaktersko; men min vingård, den jag hade, bevarade jag icke.
Se ej paa mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes paa mig, til Vingaardsvogterske satte de mig — min egen Vingaard vogted jeg ikke.
7 Säg mig du, den min själ älskar, hvar du beter, hvar du hvilar om middagen; att jag icke skall gå hit och dit, till dina stallbröders hjordar.
Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gaa som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
8 Känner du dig icke, du dägeligasta ibland qvinnor, så gack uppå fårens fotspår, och bet din kid vid herdahusen.
Saafremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
9 Jag liknar dig, min kära, vid mitt resigtyg, vid Pharaos vagnar.
Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
10 Dina kinder stå ljufliga i spann, och din hals i kedjo.
Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
11 Vi vilje göra dig gyldene spann med silfdoppor.
Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
12 Då Konungen vände sig hit, gaf min nardus sina lukt.
Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
13 Min vän är mig ett knippe af myrrham, det emellan min bröst hänger.
min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
14 Min vän är mig en drufva Copher, uti de vingårdar i EnGedi.
min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingaarde.
15 Si, min kära, du äst dägelig; dägelig äst du, din ögon äro såsom dufvoögon.
Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
16 Si, min vän, du äst dägelig och ljuflig; vår säng grönskas.
Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
17 Vår hus bjelkar äro cedreträ; våre sparrar äro cypress.
vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!
