Psaltaren 4
1 En Psalm Davids, till att föresjunga på strängaspel. Hör mig, när jag ropar, mine rättfärdighets Gud; du som tröstar mig i ångest; var mig nådelig, och hör mina bön.
(Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
2 I herrar, huru länge skall min ära skämd varda? Hvi hafven I fåfängeligheten så kär, och älsken lögnen? (Sela)
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
3 Besinner dock, att Herren förer sina heliga underliga; Herren hörer, när jag åkallar honom.
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
4 Varden I vrede, så synder icke; taler med edor hjerta på edra sänger, och bider. (Sela)
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
5 Offrer rättfärdighet, och tröster uppå Herran.
Bring rette Ofre og stol på HERREN!
6 Månge säga: Huru skulle den visa oss hvad godt är? Men upplyft, Herre, öfver oss dins ansigtes ljus.
Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
7 Du fröjdar mitt hjerta, ändock de andre mycket vin och korn hafva.
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
8 Jag ligger och sofver allstinges i frid; ty allena du, Herre, hjelper mig, att jag må säker bo.
I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
