Psaltaren 4
1 En Psalm Davids, till att föresjunga på strängaspel. Hör mig, när jag ropar, mine rättfärdighets Gud; du som tröstar mig i ångest; var mig nådelig, och hör mina bön.
Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af David.
2 I herrar, huru länge skall min ära skämd varda? Hvi hafven I fåfängeligheten så kär, och älsken lögnen? (Sela)
Svar, naar jeg raaber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær naadig og hør min Bøn!
3 Besinner dock, att Herren förer sina heliga underliga; Herren hörer, när jag åkallar honom.
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
4 Varden I vrede, så synder icke; taler med edor hjerta på edra sänger, och bider. (Sela)
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; naar jeg paakalder HERREN, hører han mig.
5 Offrer rättfärdighet, och tröster uppå Herran.
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter paa eders Leje og ti! (Sela)
6 Månge säga: Huru skulle den visa oss hvad godt är? Men upplyft, Herre, öfver oss dins ansigtes ljus.
Bring rette Ofre og stol paa HERREN!
7 Du fröjdar mitt hjerta, ändock de andre mycket vin och korn hafva.
Mange siger: »Hvo bringer os Lykke?« Opløft paa os dit Aasyns Lys!
8 Jag ligger och sofver allstinges i frid; ty allena du, Herre, hjelper mig, att jag må säker bo.
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over. I Fred gaar jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
