Psaltaren 4
1 En Psalm Davids, till att föresjunga på strängaspel. Hör mig, när jag ropar, mine rättfärdighets Gud; du som tröstar mig i ångest; var mig nådelig, och hör mina bön.
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme af David.
2 I herrar, huru länge skall min ära skämd varda? Hvi hafven I fåfängeligheten så kär, och älsken lögnen? (Sela)
Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!
3 Besinner dock, att Herren förer sina heliga underliga; Herren hörer, när jag åkallar honom.
I Menneskens Børn! hvor længe skal min Ære være til Skændsel? I elske Forfængelighed og søge Løgn. (Sela)
4 Varden I vrede, så synder icke; taler med edor hjerta på edra sänger, och bider. (Sela)
Vider dog, at Herren har udkaaret sin hellige; Herren hører, naar jeg raaber til ham.
5 Offrer rättfärdighet, och tröster uppå Herran.
Bliver vrede, men synder ikke; taler i eders Hjerte paa eders Leje; og værer stille! (Sela)
6 Månge säga: Huru skulle den visa oss hvad godt är? Men upplyft, Herre, öfver oss dins ansigtes ljus.
Ofrer Retfærdigheds Ofre, og forlader eder paa Herren!
7 Du fröjdar mitt hjerta, ändock de andre mycket vin och korn hafva.
Mange sige: Hvo vil vise os godt? Herre! opløft dit Ansigts Lys over os.
8 Jag ligger och sofver allstinges i frid; ty allena du, Herre, hjelper mig, att jag må säker bo.
Du gav Glæde i mit Hjerte større end den, de havde, da deres Korn og deres Most var i Overflod. I Fred vil jeg baade lægge mig og sove; thi du, Herre! skal lade mig bo ene i Tryghed.
