< Psaltaren 26 >
1 En Psalm Davids. Herre, skaffa mig rätt; ty jag är oskyldig. Jag hoppas på Herran; derföre skall jag icke falla.
Af David. Herre! skaf mig Ret, thi jeg har vandret i min Uskyldighed; og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.
2 Pröfva mig, Herre, och försök mig; ransaka mina njurar och mitt hjerta.
Prøv mig, Herre! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte;
3 Ty din godhet är för min ögon, och jag vandrar i dine sanning.
thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed.
4 Jag sitter icke när de fåfänga, menniskor, och hafver icke omgängelse med de falska.
Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige.
5 Jag hatar de ondas församling, och sitter icke när de ogudaktiga.
Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.
6 Jag tvår mina händer med oskyldighet, och håller mig, Herre, intill ditt altare;
Jeg tor mine Hænder i Uskyldighed og holder mig omkring dit Alter, Herre!
7 Der man hörer tacksägelses röst, och der man predikar all din under.
for at lade mig høre med Taksigelses Røst og for at fortælle alle dine underfulde Gerninger.
8 Herre, jag hafver dins hus boning kär, och det rum der din ära bor.
Herre! jeg elsker dit Hus's Bolig og din Æres Tabernakels Sted.
9 Ryck icke mina själ bort med syndarena, eller mitt lif med de blodgiruga;
Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgerrige Folk,
10 Hvilke omgå med arga list, och taga gerna gåfvor.
i hvis Hænder der er Skændsel, og hvis højre Haand er fuld af Skænk.
11 Men jag vandrar oskyldeliga; förlös mig, och var mig nådelig.
Men jeg vil vandre i min Uskyldighed; forløs mig og vær mig naadig!
12 Min fot går rätt; i församlingene vill jag lofva dig, Herre.
Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.