Psaltaren 21

1 En Psalm Davids, till att föresjunga. Herre, Konungen fröjdar sig i dine kraft; och huru ganska glad är han af dine hjelp!

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 Du gifver honom hans hjertas önskan, och förvägrar intet hvad hans mun beder. (Sela)

Herre! Kongen glæder sig i din Kraft, og hvor saare fryder han sig ved din Frelse!

3 Ty du öfverskuddar honom med god välsignelse; du sätter ena gyldene krono uppå hans hufvud.

Du har givet ham hans Hjertes Begæring og ikke nægtet ham det, hans Læber ønskede. (Sela)

4 Han beder dig om lif; så gifver du honom ett långt lif, alltid och evinnerliga.

Thi du kommer ham i Møde med Velsignelser af godt, du sætter en Krone af Guld paa hans Hoved.

5 Han hafver stora äro af dine hjelp; du lägger lof och prydelse uppå honom.

Han begærede Liv af dig, du gav ham det, et langt Levned, evindelig og altid.

6 Ty du sätter honom till en välsignelse evinnerliga; du fröjdar honom med dins anletes fröjd.

Han har stor Ære ved din Frelse; du lægger Majestæt og Hæder paa ham.

7 Ty Konungen hoppas uppå Herran, och skall igenom dens Högstas godhet fast blifva.

Thi du sætter ham til Velsignelser altid, du fryder ham med Glæde for dit Ansigt.

8 Din hand skall finna alla dina fiendar; din högra hand skall finna dem som dig hata.

Thi Kongen forlader sig paa Herren, og ved den Højestes Miskundhed skal han ikke rokkes.

9 Du skall göra dem såsom en glödande ugn, när du dertill ser; Herren skall uppsluka dem i sine vrede; elden skall uppfräta dem.

Din Haand skal finde alle dine Fjender; din højre Haand skal finde dine Avindsmænd.

10 Deras frukt skall du förgöra utaf jordene, och deras säd ifrå menniskors barn.

Du skal stille dem som for en gloende Ovn, naar du viser dit Ansigt; Herren skal opsluge dem i sin Vrede, og Ild skal fortære dem.

11 Ty de tänkte att göra dig ondt, och togo de råd före, som de icke fullborda kunde.

Du skal udslette deres Frugt af Jorden og deres Sæd iblandt Menneskens Børn.

12 Ty du skall göra dem till skuldror; med dina strängar skall du emot deras anlete skjuta.

Thi de paaførte dig ondt; de udtænkte Anslag, men de kunde ikke fuldkomme det.

13 Herre, upphöj dig i dine kraft; så vilje vi sjunga och lofva dina magt.

Thi du skal gøre, at de fly; du sigter med dine Buestrenge imod deres Ansigt. Herre! ophøj dig i din Kraft; vi ville synge og love din Magt.