< Psaltaren 143 >
1 En Psalm Davids. Herre, hör mina bön, förnim mina bön, för dina sannings skull; bönhör mig, för dina rättfärdighets skull.
Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine ydmyge Begæringer, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærdighed,
2 Och gack icke till doms med din tjenare; ty för dig är ingen lefvandes rättfärdig.
og gaa ikke i Rette med din Tjener; thi ingen, som lever, er retfærdig for dig.
3 Ty fienden förföljer mina själ, och sönderslår mitt lif till jordena. Han lägger mig i mörkret, såsom de döda i verldene.
Thi Fjenden har forfulgt min Sjæl, han har knust mit Liv til Jorden, han har gjort, at jeg maa sidde i Mørket ligesom de, der ere døde i al Evighed.
4 Och min ande är i mig bedröfvad; mitt hjerta är mig i mitt lif förtärdt.
Derfor er min Aand forsmægtet i mig, mit Hjerte er forfærdet inden i mig.
5 Jag tänker uppå de förra tider; jag talar om alla dina gerningar, och säger af dina händers verk.
Jeg kommer de Dage fra fordum i Hu, jeg grunder paa alt dit Værk, jeg betænker dine Hænders Gerning.
6 Jag uträcker mina händer till dig; min själ törster efter dig, såsom en torrjord. (Sela)
Jeg har udbredt mine Hænder til dig, lig et udtørret Land længes min Sjæl efter dig. (Sela)
7 Herre, bönhör mig snarliga, min ande förgås; göm icke ditt ansigte bort ifrå mig, att jag dem icke lik varder, som i kulona fara.
Skynd dig, bønhør mig, Herre! min Aand forgaar, skjul ikke dit Ansigt for mig, saa jeg bliver dem lig, der fare ned i Hulen.
8 Låt mig bittida höra din nåd; ty jag hoppas på dig. Kungör mig den väg, der jag uppå gå skall; ty mig trängtar efter dig.
Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi jeg har forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej, som jeg skal gaa paa; thi jeg har opløftet min Sjæl til dig.
9 Hjelp mig, Herre, ifrå mina fiendar; till dig hafver jag tillflykt.
Fri mig fra mine Fjender, Herre! hos dig har jeg søgt Skjul.
10 Lär mig göra efter ditt behag; ty du äst min Gud. Din gode Ande före mig på en jemn väg.
Lær mig at gøre din Villie; thi du er min Gud; din Aand er god, lad den føre mig paa det jævne Land!
11 Herre, vederqvick mig, för ditt Namns skull; för mina själ utu nödene, för dina rättfärdighets skull.
For dit Navns Skyld, Herre! vil du holde mig i Live; for din Retfærdigheds Skyld vil du udføre min Sjæl af Trængsel.
12 Och förgör mina fiendar, för dina godhets skull, och förgör alla de som mina själ bedröfva; ty jag är din tjenare.
For din Miskundheds Skyld vil du udslette mine Fjender og fordærve alle dem, som trænge min Sjæl; thi jeg er din Tjener.