Psaltaren 140
1 En Psalm Davids, till att föresjunga. Fräls mig, Herre, ifrån onda menniskor; bevara mig för vrångvisa män;
Til Sangmesteren; en Psalme, af David.
2 De der ondt tänka i sin hjerta, och dagliga komma örlig åstad.
Herre! udfri mig fra onde Mennesker, bevar mig fra Voldsmænd!
3 De hvässa sina tungo såsom en orm; huggormaförgift är under deras läppar. (Sela)
de, som have optænkt ondt i Hjertet, hver Dag holde sig sammen til Krig.
4 Bevara mig, Herre, för de ogudaktigas hand. Bevara mig för vrångvisa menniskor, de der tänka till att omstöta min gång.
De have skærpet deres Tunge som en Slange, der er Øglegift under deres Læber. (Sela)
5 De högfärdige sätta mig snaror, och utsträcka mig rep till nät, och gildra för mig vid vägen. (Sela)
Beskærm mig, Herre! imod den ugudeliges Hænder, bevar mig fra Voldsmænd, som tænke at lægge Stød for mine Trin.
6 Men jag säger till Herran: Du äst min Gud; Herre, förnim mine böns röst.
De hovmodige have skjult en Snare for mig og Reb, de have udspændt et Garn ved Siden af Vejen, de have lagt Fælder for mig. (Sela)
7 Herre, Herre, min starka hjelp; du beskärmar mitt hufvud i stridstidenom.
Jeg har sagt til Herren: Du er min Gud; Herre! vend dine Øren til mine ydmyge Begæringers Røst.
8 Herre, låt icke dem ogudaktiga sitt begär; styrk icke hans onda vilja; de måtte högmodas deraf. (Sela)
Den Herre, Herre er min Frelses Styrke; du har dækket mit Hoved paa Rustningens Dag.
9 Det onda, der mine fiender om rådslå, falle uppå deras hufvud.
Tilsted ikke, Herre! den ugudelige hans Begæringer, lad ikke hans onde Anslag faa Fremgang; de maatte ophøje sig deraf. (Sela)
10 Han skall utskudda öfver dem ljungeld. Han skall med eld slå dem djupt neder i jordena, så att de aldrig mer uppstå skola.
Paa deres Hoved, som omringe mig, skal den Fortræd, deres Læber voldte, komme til at hvile.
11 En ond mun skall ingen lycko hafva på jordene. En vrångvis ond menniska skall förjagad och omstört varda.
Der skal rystes Gløder over dem, han skal lade dem falde i Ilden, i dybe Grave, at de ikke skulle staa op igen.
12 Ty jag vet, att Herren skall uträtta dens eländas sak, och dens fattigas rätt.
En mundkaad Mand skal ikke bestaa paa Jorden; en Voldsmand skal Ulykken jage, indtil han er ganske fordreven.
13 Och skola de rättfärdige tacka dino Namne, och de fromme skola för ditt ansigte blifva.
Jeg ved, at Herren skal udføre den elendiges Sag, de fattiges Ret. Ja, de retfærdige skulle prise dit Navn; de oprigtige skulle blive for dit Ansigt.
