Psaltaren 132
1 En visa i högre choren. Tänk, Herre, uppå David, och uppå allt hans lidande;
Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
2 Hvilken Herranom svor, och lofvade dem mägtiga i Jacob:
hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
3 Jag vill icke gå i mins hus hyddo, eller lägga mig på mine sängs lägre;
»Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
4 Jag vill icke låta mina ögon sofva, eller mina ögnalock sömnoga vara;
under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
5 Tilldess jag må finna ett rum för Herranom, till en boning dem mägtiga i Jacob.
før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
6 Si, vi höre derom i Ephrata; vi hafve funnit det på skogsmarkene.
»Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
7 Vi vilje gå in uti hans boningar, och tillbedja inför hans fotapall.
lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
8 Herre, statt upp till dina ro, du och din magts ark.
»HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
9 Låt dina Prester kläda sig med rättfärdighet, och dina heliga glädja sig.
Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
10 Tag icke bort dins smordas regemente, for din tjenare Davids skull.
For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
11 Herren hafver svorit David en sannan ed, der skall han intet ifrå träda: Jag skall sätta dig dins lifs frukt uppå din stol.
HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
12 Om dina barn hålla mitt förbund, och min vittnesbörd, som jag dem lärandes varder, så skola ock deras barn sitta på dinom stol evinnerliga.
Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
13 Ty Herren hafver utvalt Zion, och hafver lust till att bo der.
Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
14 Detta är min hvila evinnerliga, här vill jag bo; ty här behagar mig väl.
Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
15 Jag vill välsigna dess spis, och gifva dess fattigom bröd nog.
Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
16 Dess Prester vill jag bekläda med salighet, och dess helige skola glädja sig.
dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
17 Dersammastäds skall uppgå Davids horn; jag hafver tillredt minom smorda ena lykto.
Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
18 Hans fiendar vill jag bekläda med skam; men öfver honom skall hans krona blomstras.
Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«
