< Psaltaren 110 >
1 En Psalm Davids. Herren sade till min Herra: Sätt dig på mina högra hand, tilldess jag lägger dina fiendar till din fotapall.
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til dine Fødders Fodskammel.
2 Herren skall sända dins rikes spiro utaf Zion; var rådandes ibland dina fiendar.
Herren skal sende din Magts Spir fra Zion; hersk midt iblandt dine Fjender!
3 Efter din seger skall ditt folk välviljeliga offra dig i heligo prydning; dine barn varda dig födde såsom daggen af morgonrodnaden.
Dit Folk fremstiller sig frivilligt paa din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig som Dug af Morgenrødens Moderskød.
4 Herren hafver svorit, och honom skall det intet ångra: Du äst en Prest evinnerliga, efter Melchisedeks sätt.
Herren svor, og det skal ikke angre ham: „Du er Præst evindelig efter Melkisedeks Vis.‟
5 Herren på dine högra hand skall slå Konunga i sine vredes tid.
Herren er ved din højre Haand, han knuser Konger paa sin Vredes Dag.
6 Han skall döma ibland Hedningarna; han skall göra stora slagtningar. Han skall sönderkrossa hufvudet öfver stor land.
Han dømmer iblandt Hedningerne, han fylder op med Lig, han knuser Hoveder over det vide Land.
7 Han skall dricka af bäcken på vägenom, derföre skall han upphäfva hufvudet.
Han drikker af Bækken paa Vejen, derfor løfter han Hovedet højt.