1 Korinthierbrevet 12

1 Om de andeliga gåfvor vill jag, käre bröder, icke fördölja eder.

Men hvad de åndelige Gaver angår, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.

2 I veten, att I hafven varit Hedningar, och gått till de stumma afgudar, efter som I förförde voren.

I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme Afguder, som man drog eder.

3 Derföre gör jag eder vetterligit, att ingen förbannar Jesum, som genom Guds Anda talar; och ingen kan kalla Jesum en Herra, utan genom den Helga Anda.

Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Ånd, siger: "Jesus er en Forbandelse," og ingen kan sige: "Jesus er Herre" uden ved den Helligånd.

4 Gåfvorna äro mångahanda; men Anden är en.

Der er Forskel på Nådegaver, men det er den samme Ånd;

5 Och ämbeten äro mångahanda; men Herren är en.

og der er Forskel på Tjenester, og det er den samme Herre;

6 Och krafterna äro mångahanda; men Gud är en, som allt verkar i allom.

og der er Forskel på kraftige Gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle.

7 Uti hvarjom och enom bevisa sig Andans gåfvor till gagns.

Men til enhver gives Åndens Åbenbarelse til det, som er gavnligt.

8 Dem ena varder gifvet af Andanom tala om visdom; dem andra tala om förstånd, af samma Andanom;

En gives der nemlig ved Ånden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale ifølge den samme Ånd;

9 Enom androm tron, af samma Andanom; enom androm helbregda gåfva, af samma Andanom;

en anden Tro i den samme Ånd; en anden Gaver til at helbrede i den ene Ånd;

10 Enom androm underlig ting göra; enom androm prophetia; enom androm åtskilja andar; enom androm mångahanda tungomål; enom androm tungomåls uttydelse.

en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedømme Ånder; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlægning af Tungetale.

11 Men allt detta verkar den samme ene Anden, delandes hvarjom sitt, såsom honom täckes.

Men alt dette virker den ene og samme Ånd, som uddeler til enhver især; efter som han vil.

12 Ty såsom en lekamen är, och hafver dock många lemmar; men alle lemmar af en lekamen, ändock de äro månge, äro de dock en lekamen; sammalunda ock Christus.

Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, således også Kristus.

13 Ty vi äre uti enom Anda alle döpte till en lekamen, ehvad vi äre Judar eller Greker, tjenare eller frie; och hafve alle druckit till en Anda.

Thi med een Ånd bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og alle fik vi een Ånd at drikke

14 Ty lekamen är icke en lem, utan månge,

Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.

15 När nu foten ville säga: Jag är icke hand, derföre är jag icke af lekamenom; skulle han fördenskull icke vara af lekamenom?

Dersom Foden vilde sige: "Fordi jeg ikke er Hånd, hører jeg ikke til Legemet," så ophører den dog ikke derfor at høre til Legemet.

16 Och om örat ville säga: Jag är icke öga, derföre är jag icke af lekamenom; skulle det fördenskull icke vara af lekamenom?

Og dersom Øret vilde sige: "Fordi jeg ikke er Øje, hører jeg ikke til Legemet," så ophører det dog ikke derfor at høre til Legemet.

17 Om hele lekamen vore öga, hvar blefve då hörslen? Vore han aller hörsel, hvar blefve lukten?

Dersom hele Legemet var Øje, hvor blev da Hørelsen? Dersom det helt var Hørelse, hvor blev da Lugten?

18 Men nu hafver Gud satt lemmarna hvar för sig särdeles uti lekamen, såsom han ville.

Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, på Legemet, efter som han vilde.

19 Om nu alle lemmar vore en lem, hvar blefve då lekamen?

Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?

20 Men nu äro lemmarna månge, och lekamen är en.

Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme.

21 Ögat kan icke säga till handen: Jag behöfver dig intet; eller hufvudet till fötterna: Jag behöfver eder intet;

Øjet kan ikke sige til Hånden: "Jeg har dig ikke nødig," eller atter Hovedet til Fødderne: "Jeg har eder ikke nødig."

22 Utan mycket mer de kroppsens lemmar, som synas svagast vara, äro oss mest af nöden.

Nej, langt snarere ere de Lemmer på Legemet nødvendige, som synes at være de svageste,

23 Och de vi hålle blygeliga vara, dem lägge vi mästa äron uppå; och de oss snöpliga synas, dem pryde vi aldramest.

og de, som synes os mindre ærefolde på Legemet, dem klæde vi med des mere Ære; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto større Blufærdighed;

24 Ty de, som dägeliga äro, behöfva intet; men Gud hafver så tillhopamängt lekamenen, och de lemmar, som något fattades, dess mer prydelse tillagt;

de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke nødig. Men Gud har sammenføjet Legemet således, at han tillagde det ringere mere Ære;

25 På det i lekamenen skall ingen skiljaktighet vara; utan alle lemmar skola den ene för den andra ens omsorg hafva.

for at der ikke skal være Splid i Legemet, men, for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre;

26 Och om en lem lider något, så lida alle lemmarna med; och om en lem varder härliga hållen, så fröjda sig alle lemmarna med.

og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med.

27 Men I ären Christi lekamen och lemmar, hvar efter sin del.

Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især.

28 Och Gud hafver satt i församlingene först Apostlar, dernäst Propheter, sedan lärare, sedan kraftverkare, sedan helbregdo gåfvor, hjelpare, regerare, mångahanda tungomål.

Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæst kraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede. til at hjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale.

29 Äro de alle Apostlar? Äro de alle Propheter? Äro de alle lärare? Äro de alle kraftverkare?

Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere Lærere? mon alle gøre kraftige Gerninger?

30 Hafva de alle helbregdo gåfvor? Tala de alle mång tungomål? Kunna de alle uttyda?

mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon alle udlægge?

31 Men farer efter de yppersta gåfvorna; och jag vill ännu visa eder en kosteligare väg.

Men tragter efter de største Nådegaver! Og yder mere viser jeg eder en ypperlig Vej.