< Zaburi 95 >
1 Njooni, tumwimbie Bwana kwa furaha; tumfanyie kelele za shangwe Mwamba wa wokovu wetu.
Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,
2 Tuje mbele zake kwa shukrani, tumtukuze kwa vinanda na nyimbo.
møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!
3 Kwa kuwa Bwana ni Mungu mkuu, mfalme mkuu juu ya miungu yote.
Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
4 Mkononi mwake mna vilindi vya dunia, na vilele vya milima ni mali yake.
i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;
5 Bahari ni yake, kwani ndiye aliifanya, na mikono yake iliumba nchi kavu.
Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
6 Njooni, tusujudu, tumwabudu, tupige magoti mbele za Bwana Muumba wetu,
Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
7 kwa maana yeye ndiye Mungu wetu, na sisi ni watu wa malisho yake, kondoo chini ya utunzaji wake. Kama mkiisikia sauti yake leo,
Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
8 msiifanye mioyo yenu migumu kama mlivyofanya kule Meriba, kama mlivyofanya siku ile kule Masa jangwani,
»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
9 ambapo baba zenu walinijaribu na kunipima, ingawa walikuwa wameyaona matendo yangu.
da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
10 Kwa miaka arobaini nilikasirikia kizazi kile, nikasema, “Hawa ni taifa ambalo mioyo yao imepotoka, nao hawajazijua njia zangu.”
Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
11 Hivyo nikatangaza kwa kiapo katika hasira yangu, “Kamwe hawataingia rahani mwangu.”
Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«