Job 9

1 Y Job respondió y dijo:

Men Job svarede og sagde:

2 Verdaderamente, veo que es así: ¿y cómo es posible que un hombre pueda ser justo delante de Dios?

Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?

3 Si un hombre deseara ir a la ley con él, no podría darle una respuesta a una de cada mil preguntas.

Om det har Lyst til at trætte med ham, kan det ikke svare ham til et af tusinde.

4 Él es sabio de corazón y grande en fuerza: ¿quién alguna vez endureció su rostro contra él, y le fue bien?

Han er viis af Hjerte og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?

5 Es el que quita las montañas sin su conocimiento, derribándolas en su ira.

han, som flytter Bjergene, inden de mærke til det, han, som omkaster dem i sin Vrede;

6 Que está estremeciendo la tierra de su lugar, de modo que sus bases tiemblan:

han, som bevæger Jorden fra dens Sted, og dens Piller bæve;

7 Que da órdenes al sol, y no da su luz; y quien guarda las estrellas de brillar.

han, som taler til Solen, og den gaar ikke op, og som sætter Segl for Stjernerne;

8 Por cuya mano se extendieron los cielos, y quién camina sobre las olas del mar:

han er ene den, som udbreder Himmelen, og som træder paa Havets Bølger;

9 Que hizo el Oso y Orión, y el cúmulo de estrellas, y los lugares secretos del sur;

han, som gjorde Bjørnen, Orion, og Syvstjernen og Stjernekamrene imod Syden;

10 ¿Quién hace grandes cosas incomprensibles? Sí, maravillas sin número.

han, som gør store Ting, saa de ikke staa til at ransage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal derpaa!

11 Mira, pasa a mi lado y no lo veo; sigue adelante, pero no tengo conocimiento de él.

Se, han gaar forbi mig, og jeg ser ham ikke, og han farer frem, og jeg mærker ham ikke.

12 Si él extiende su mano para tomar, ¿por quién puede ser devuelta? ¿Quién le puede decir: ¿Qué estás haciendo?

Se, han griber, hvo kan faa ham til at give igen? hvo vil sige til ham: Hvad gør du?

13 La ira de Dios no puede volverse atrás; Los ayudantes de Rahab, monstruo marino, se humillaron debajo de él.

Gud kalder ikke sin Vrede tilbage; de, som ville hjælpe den hovmodige, maatte bøje sig under ham.

14 ¿Cuánto menos puedo darle una respuesta, usando las palabras correctas para discutir con él?

Langt mindre skulde jeg kunne svare ham, vælge mine Ord over for ham.

15 Aunque mi causa fuera buena, no podría dar una respuesta; Pediría la gracia de aquel quién es mi Juez.

Thi om jeg end var retfærdig, kunde jeg ikke svare; jeg maatte bede om Naade hos min Dommer.

16 Si lo hubiera llamado, y él me respondiera, no tendría fe en que escucharía mi voz.

Om jeg end kaldte, og han svarede mig, da kunde jeg dog ikke tro, at han vilde bøje Øren til min Røst.

17 Porque su tormenta me quebranta, y mis heridas aumentan sin causa.

Thi han vilde sønderknuse mig med en Storm og gøre mig mange Saar uden Aarsag.

18 No me dejaría respirar, pero estaría lleno de amargo dolor.

Han vilde ikke tilstede mig at drage min Aande, men mætte mig med Bitterheder.

19 Si es una cuestión de fuerza, él es poderoso y si se trata de una causa legal, él dice: ¿Quién me dará un día fijo?

Kom det an paa den stærkes Kraft, siger han: „Se her!‟ og kom det an paa Ret: „Hvo stævner mig?‟

20 Aunque estaba en lo correcto, mi boca me condenaría; No he hecho mal; pero esto me hace inicuo.

Var jeg end retfærdig, saa skulde dog min Mund dømme mig at have Uret; var jeg end skyldfri, da skulde han dog forvende min Sag.

21 Si fuera perfecto; No conocería mi alma; despreciaría mi vida.

Jeg er skyldfri, men jeg kender ikke mig selv; jeg foragter mit Liv.

22 Es lo mismo para mí; por eso digo: Él pone fin al pecador y al que no ha hecho nada malo juntos.

Det kommer ud paa eet! Derfor sagde jeg: Han udrydder den uskyldige med den skyldige.

23 Si la muerte viene repentinamente, él se ríe de las pruebas de aquellos que no han hecho nada malo.

Dræber Svøben hastelig, da spotter han de uskyldiges Prøvelse.

24 La tierra es dada al poder del malvado; los rostros de sus jueces están cubiertos; Si no es por él, ¿quién lo ha hecho?

Et Land bliver givet i en ugudeligs Haand; han tilhyller dets Dommers Ansigt; gør han det ikke, hvo gør det da?

25 Mis días van más rápido que un corredor; huyen y no ven él bien.

Og mine Dage have været lettere end en Løber; de flyede bort, de have ikke set det gode.

26 Se apresuran como botes veloces, como un águila que cae repentinamente sobre su comida.

De ere fremfarne som ilende Skibe, som en Ørn, der flyver efter Spise.

27 Si digo, olvidaré mi dolor, dejaré que mi rostro ya no esté triste y me alegraré;

Naar jeg siger: Jeg vil glemme min Klage, jeg vil lade mit Ansigts sorrigfulde Mine fare og vederkvæge mig,

28 Temeroso soy de todos mis dolores; Estoy seguro de que no seré libre del pecado en tus ojos.

da maa jeg frygte for alle mine Smerter; jeg ved, at du lader mig ikke være uskyldig.

29 ¡No me dejarás estar libre de pecado! ¿Por qué entonces me tomo la molestia de esforzarme?

Jeg skal jo være skyldig! hvorfor skulde jeg da forgæves gøre mig Møje?

30 Si me lavan con agua de la nieve, y me limpio las manos con jabón;

Om jeg end toede mig med Snevand og rensede mine Hænder med Sæbe,

31 Entonces cuando me empujen al sepulcro, mi propia ropa me aborrecerá.

da vilde du dog dyppe mig ned i Pølen, saa mine Klæder vilde væmmes ved mig.

32 Porque él no es un hombre como yo, para decirle que, podamos unirnos ante un juez.

Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde møde med hinanden for Dommen.

33 No hay nadie que tome una decisión entre nosotros, que podría tener control sobre nosotros.

Der er ingen, som kan skille Trætten ad imellem os, og som kan lægge sin Haand paa os begge.

34 Que quite de mi su vara y su temor no me espante.

Han borttage sit Ris fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

35 Entonces diría lo que tengo en mente sin temor de él; porque no hay causa de miedo en mí.

Da vilde jeg tale og ikke frygte for ham; thi jeg er ikke af den Slags, det ved jeg med mig selv.