< Job 4 >
1 Respondió Elifaz el temanita y dijo:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 Si alguien tratará de hablarte una palabra, ¿será molestia para ti? pero ¿quién es capaz de evitar decir lo que está en su mente?
Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 En verdad, has ayudado a los demás y has fortalecido las manos débiles;
Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 El que estaba cerca de caer ha sido animado por tus palabras, y has dado fuerza al que está por caer.
dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
5 Pero ahora ha venido sobre ti y es un cansancio para ti; Te conmueve y tu mente está turbada.
men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
6 ¿No es tu temor de Dios tu apoyo y tu forma de vida recta tu esperanza?
Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 ¿Alguna vez has visto la destrucción llegar a un hombre recto? ¿O cuándo fueron destruidos los temerosos de Dios?
Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 Lo que he visto es que aquellos que han sembrado los problemas, y el mal plantado, obtienen lo mismo para sí mismos.
Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9 Por el aliento de Dios la destrucción los toma, y por el viento de su ira son destruidos.
De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
10 Aunque el ruido del león y el sonido de su voz pueden ser ruidosos, los dientes de los leones jóvenes son quebrantados.
Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
11 El viejo león llega a su fin por necesidad de comida, y los cachorros de la leona van deambulando en todas direcciones.
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
12 Una palabra me fue dada en secreto, y el sonido de ella llegó a mis oídos,
Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
13 Tuve una pesadilla cuando el sueño profundo llega a los hombres,
i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
14 El temor se apoderó de mí, y mis huesos estaban llenos de problemas;
da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
15 Y una respiración se movía sobre mi cara; el cabello de mi carne se endureció.
og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
16 Algo estaba presente ante mí, pero no pude verlo claramente; había una forma ante mis ojos: una voz tranquila llegó a mis oídos, diciendo:
den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 ¿Puede el hombre ser recto ante Dios? ¿O un hombre sea limpio ante su Hacedor?
Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 En verdad, no pone fe en sus siervos celestiales, y ve error en sus ángeles;
Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 ¡Cuánto más los que viven en casas de barro, cuyas bases están en el polvo! Serán destruidos por la polilla;
endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 Entre la mañana y la tarde están completamente destruidos; Llegan a su fin para siempre, y nadie toma nota.
fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 Si se les tira la cuerda de la tienda, ¿acaso no llegan a su fin y sin sabiduría?
Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.