< Job 39 >

1 ¿Sabes cuando paren las cabras monteses? ¿Has visto a las ciervas dar a luz a sus crías?
Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?
2 ¿Sabes los meses de su preñez? ¿O Sabes el momento en que van a parir?
Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
3 Se arrodillan, dan a luz a sus crías, pasan los dolores.
De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
4 Sus crías son fuertes, viven en el campo abierto; Salen y no vuelven.
Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
5 ¿Quién ha dejado libre el asno de los campos? ¿O soltó las ataduras del asno salvaje?
Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,
6 A quien le he dado el desierto por morada, y la tierra estéril como lugar de vida.
hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.
7 Él se burla del ruido de la ciudad; la voz del conductor no llega a sus oídos;
Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.
8 Él va a buscar sus pastizales en las montañas, buscando cada cosa verde.
Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.
9 ¿Será tu siervo el buey de las montañas? ¿O es el lugar de descanso de su noche en su pesebre?
Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?
10 ¿Estará tirando tu arado con cuerdas, subiendo los valles detrás de ti?
Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?
11 ¿Pondrás tu fe en él, porque su fuerza es grande? ¿Confiarás tu trabajo a su cuidado?
Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?
12 ¿Le tendrás fe de que te devolverá tu grano, que lo recogerá del piso de trituración?
Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?
13 ¿Hermosas y alegres plumas le has dado al pavo real; o alas y plumas al avestruz,
Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?
14 Abandona sus huevos en el suelo, para que se incuben en el polvo.
Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,
15 ¿Sin pensar que pueden ser aplastados por el pie, y destrozados por las bestias del campo?
og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.
16 Es cruel con sus crías, como si no fueran de ella; su trabajo no tiene ningún propósito; ella no tiene miedo.
Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
17 Porque Dios le ha quitado sabiduría a su mente y no le ha dado ninguna medida de conocimiento.
Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
18 Cuando ella agita sus alas en lo alto, se burla del caballo y del que está sentado sobre él.
Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
19 ¿Le das fuerza al caballo? ¿Es por tu mano que su cuello está cubierto de crin?
Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
20 ¿Lo harás temblar como a un saltamontes, él vigor de su resoplido espanta?
Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
21 Él escarba en la tierra, y se alegra en su fuerza; sale al encuentro del equipo militar.
Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
22 Se burla del temor, no se acobarda y no se aleja de la espada.
Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
23 El arco suena contra él aljaba; Ve el punto brillante de lanza y el escudo.
Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
24 Temblando de pasión, él está mordiendo la tierra; no es capaz de guardar silencio ante el sonido de la bocina;
Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
25 Cuando llega a sus oídos, dice: ¡Ajá! Está oliendo la lucha desde lejos, y oyendo el trueno de los capitanes y los gritos de guerra.
Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
26 ¿Es por tu conocimiento que el halcón eleva su vuelo, extendiendo sus alas hacia el sur?
Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
27 ¿O es por tu mandato que el águila sube y hace su lugar de descanso en lo alto?
Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
28 Sobre la roca está su morada; su fortaleza, sobre la cima de la montaña allí permanece.
Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.
29 Desde allí él acecha la presa; su ojo lo ve desde lejos.
Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,
30 Sus polluelos se alimentan de sangre, y donde están los cuerpos muertos, allí está ella.
og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.

< Job 39 >