< Salmos 88 >
1 Canción de Salmo: a los hijos de Coré: al Vencedor: para cantar sobre Mahalat; Masquil de Hemán el ezraíta. Oh SEÑOR, Dios de mi salud, día y noche clamo delante de ti.
En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
2 Entre mi oración en tu presencia; inclina tu oído a mi clamor.
Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
3 Porque mi alma está harta de males, y mi vida ha llegado a la sepultura. (Sheol )
Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol )
4 Soy contado con los que descienden al hoyo, soy como hombre sin fuerza;
Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
5 librado entre los muertos. Como los muertos que duermen en el sepulcro, que no te acuerdas más de ellos, y que son cortados de tu mano.
løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
6 Me has puesto en el hoyo profundo, en tinieblas, en honduras.
Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
7 Sobre mí se ha acostado tu ira, y me has afligido con todas tus ondas. (Selah)
Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
8 Has alejado de mí mis conocidos; me has puesto por abominación a ellos; estoy encerrado, y no saldré.
Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
9 Mis ojos enfermaron a causa de mi aflicción; te he llamado, oh SEÑOR, cada día he extendido a ti mis manos.
Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
10 ¿Harás tú milagro a los muertos? ¿Se levantarán los muertos para alabarte? (Selah)
Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
11 ¿Será contada en el sepulcro tu misericordia, o tu verdad en la perdición?
Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
12 ¿Será conocida en las tinieblas tu maravilla, y tu justicia en la tierra del olvido?
Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 Mas yo a ti he clamado, oh SEÑOR; y de mañana te previno mi oración.
Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
14 ¿Por qué, oh SEÑOR, desechas mi alma? ¿Por qué escondes tu rostro de mí?
Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
15 Yo soy pobre y menesteroso; desde la juventud he llevado tus temores, he estado medroso.
Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
16 Sobre mí han pasado tus iras; tus espantos me han cortado.
Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
17 Me han rodeado como aguas de continuo; me han cercado a una.
De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
18 Has alejado de mí al amigo y al compañero; y mis conocidos has puesto en la tiniebla.
Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.