< Salmos 78 >

1 Masquil de Asaf. Escucha, pueblo mío, mi ley; inclinad vuestro oído a las palabras de mi boca.
En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;
2 Abriré mi boca en parábola; hablaré enigmas del tiempo antiguo.
jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,
3 Las cuales hemos oído y entendido; que nuestros padres nos las contaron.
hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
4 No las encubriremos a sus hijos, contando a la generación venidera las alabanzas del SEÑOR, y su fortaleza, y sus maravillas que hizo.
vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
5 El estableció testimonio en Jacob, y puso ley en Israel; las cuales mandó a nuestros padres que las notificasen a sus hijos;
Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
6 para que lo sepa la generación venidera, y los hijos que nacerán; y los que se levantarán, lo cuenten a sus hijos
at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,
7 con el fin de poner su confianza en Dios, y no olvidar de las obras de Dios, y guardar sus mandamientos:
saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
8 Y no ser como sus padres, generación contumaz y rebelde; generación que no compuso su corazón, ni su espíritu fue fiel con Dios.
ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud
9 Los hijos de Efraín armados, flecheros, volvieron las espaldas el día de la batalla.
— Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —
10 No guardaron el pacto de Dios, ni quisieron andar en su ley;
Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
11 antes se olvidaron de sus obras, y de sus maravillas que les había mostrado.
hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
12 Delante de sus padres hizo maravillas en la tierra de Egipto, en el campo de Zoán.
Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;
13 Rompió el mar, y los hizo pasar; e hizo estar las aguas como en un montón.
han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;
14 Y los llevó con nube de día, y toda la noche con resplandor de fuego.
han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
15 Hendió las peñas en el desierto; y les dio a beber de abismos grandes;
han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
16 y sacó de la peña corrientes, e hizo descender aguas como ríos.
han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
17 Pero aun tornaron a pecar contra él, enojando al Altísimo en la soledad.
Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
18 Y tentaron a Dios en su corazón, pidiendo comida al gusto de su alma.
de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
19 Y hablaron contra Dios, diciendo: ¿Podrá Dios ponernos mesa en el desierto?
de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?
20 He aquí ha herido la peña, y corrieron aguas, y arroyos salieron ondeando: ¿Podrá también dar pan? ¿Aparejará carne a su pueblo?
Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«
21 Por tanto oyó el SEÑOR, y se enojó; se encendió el fuego contra Jacob, y el furor subió también contra Israel;
Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
22 por cuanto no habían creído a Dios, ni habían confiado de su salud.
fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.
23 Y mandó a las nubes de arriba, y abrió las puertas de los cielos,
Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne
24 e hizo llover sobre ellos maná para comer, y les dio trigo de los cielos.
og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
25 Pan de fuertes comió el hombre; les envió comida en abundancia.
Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
26 Movió el solano en el cielo, y trajo con su fortaleza el austro,
Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
27 e hizo llover sobre ellos carne como polvo, y aves de alas como arena del mar.
Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
28 Y las hizo caer en medio de su campamento, alrededor de sus tiendas.
lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
29 Y comieron, y se llenaron bien; les cumplió pues su deseo.
Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.
30 No habían quitado de sí su deseo, aun estaba su vianda en su boca,
Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,
31 cuando vino sobre ellos el furor de Dios, y mató los más robustos de ellos, y derribó los escogidos de Israel.
rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
32 Con todo esto pecaron aún, y no dieron crédito a sus maravillas.
Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.
33 Consumió por tanto sus días en vanidad, y sus años en tribulación.
Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.
34 Si los mataba, entonces le buscaban; y se convertían, y buscaban a Dios de mañana.
Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
35 Y se acordaban que Dios era su refugio, y el Dios Alto su redentor.
kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
36 Mas le lisonjeaban con su boca, y con su lengua le mentían,
De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
37 pues sus corazones no eran rectos con él, ni estuvieron firmes en su pacto.
deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
38 Pero él, misericordioso, perdonaba la maldad, y no los destruyó; y abundó su misericordia para apartar su ira, y no despertó toda su ira.
Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
39 Y se acordó que eran carne; soplo que va y no vuelve.
han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
40 ¡Cuántas veces lo ensañaron en el desierto, lo enojaron en la soledad!
Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
41 Y volvían, y tentaban a Dios, y ponían límite al Santo de Israel.
De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;
42 No se acordaron de su mano, del día que los redimió de angustia;
hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,
43 cuando puso en Egipto sus señales, y sus maravillas en el campo de Zoán;
da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,
44 y volvió sus ríos en sangre, y sus corrientes para que no bebiesen.
forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,
45 Envió entre ellos enjambres de moscas que los comían, y ranas que los destruyeron.
sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,
46 Dio también al pulgón sus frutos, y sus trabajos a la langosta.
gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
47 Sus viñas destruyó con granizo, y sus higuerales con piedra;
slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
48 y entregó al pedrisco sus bestias, y al fuego sus ganados.
prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
49 Envió sobre ellos el furor de su saña; ira, enojo, angustia, y ángeles malos.
Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
50 Dispuso el camino a su furor; no eximió el alma de ellos de la muerte, sino que entregó su vida a la mortandad.
frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
51 E hirió a todo primogénito en Egipto, las primicias de las fuerzas en las tiendas de Cam.
alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
52 Hizo salir a su pueblo como ovejas, y los llevó por el desierto, como un rebaño.
lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,
53 Y los pastoreó con seguridad, que no tuvieron miedo; y el mar cubrió a sus enemigos.
leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
54 Los metió después en los términos de su santidad, en este monte que ganó su mano derecha.
han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
55 Y echó los gentiles de delante de ellos, y les repartió una herencia con cuerdas; e hizo habitar en sus moradas a las tribus de Israel.
drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56 Mas tentaron y enojaron al Dios Altísimo, y no guardaron sus testimonios;
Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
57 sino que se volvieron, y se rebelaron como sus padres; se volvieron como arco engañoso.
de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
58 Y le enojaron con sus lugares altos, y le provocaron a celo con sus esculturas.
de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.
59 Lo oyó Dios, y se enojó, y en gran manera aborreció a Israel.
Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;
60 Por esta causa dejó el tabernáculo de Silo, la tienda en que habitó entre los hombres;
han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
61 y dio en cautividad su fortaleza, y su gloria en mano del enemigo.
han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,
62 Entregó también su pueblo a cuchillo, y se airó contra su heredad.
prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;
63 El fuego devoró sus jóvenes, y sus vírgenes no fueron loadas en cantos nupciales.
Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
64 Sus sacerdotes cayeron a cuchillo, y sus viudas no se lamentaron.
dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
65 Entonces despertó el Señor a la manera del que ha dormido, como un valiente que grita a causa del vino:
Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
66 e hirió a sus enemigos en las partes posteriores; les dio perpetua afrenta.
han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
67 Y aborreció la tienda de José, y no escogió la tribu de Efraín.
Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
68 Sino que escogió la tribu de Judá, el monte de Sion, al cual amó.
han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
69 Y edificó su santuario a manera de eminencia, como la tierra que cimentó para siempre.
han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.
70 Y eligió a David su siervo, y lo tomó de las majadas de las ovejas;
Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,
71 de tras las paridas lo trajo, para que apacentase a Jacob su pueblo, y a Israel su heredad.
hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
72 Y los apacentó con entereza de su corazón; y los pastoreó con la pericia de sus manos.
han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.

< Salmos 78 >