Salmos 139

1 Al Vencedor: de David: Salmo. SEÑOR, tú me has examinado y conocido.

Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!

2 Tú has conocido mi sentarme y mi levantarme, has entendido desde lejos mis pensamientos.

Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,

3 Mi andar y mi reposo has ceñido, y todos mis caminos has aparejado.

du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

4 Pues aun no está la palabra en mi lengua, y he aquí, oh SEÑOR, tú la supiste toda.

Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

5 Rostro y envés tú me formaste, y sobre mí pusiste tu mano.

Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.

6 Más maravillosa es su ciencia que mi capacidad; alta es, no puedo comprenderla.

At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!

7 ¿Adónde me iré de tu Espíritu? ¿Y adónde huiré de tu presencia?

Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?

8 Si subiere a los cielos, allí estás tú; y si hiciere mi estrado en el infierno, hete allí. (Sheol h7585)

Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, saa er du der; (Sheol h7585)

9 Si tomare las alas del alba, y habitare en el extremo del mar,

tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,

10 aun allí me guiará tu mano, y me asirá tu diestra.

da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!

11 Si dijere: Ciertamente las tinieblas me encubrirán; aun la noche resplandecerá por causa de mí.

Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«

12 Aun las tinieblas no encubren de ti, y la noche resplandece como el día; las tinieblas son como la luz.

saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

13 Porque tú poseíste mis riñones; me cubriste en el vientre de mi madre.

Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

14 Te alabaré; porque me formaste de una manera formidable y maravillosa; y ésto mi alma conoce en gran manera.

Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

15 No fue encubierto mi cuerpo de ti, aunque yo fui hecho en secreto, y entretejido en lo profundo de la tierra.

Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;

16 Tus ojos vieron mi cuerpo aun imperfecto, y en tu libro todos mis miembros estaban escritos; que fueron luego formados, sin faltar uno de ellos.

som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

17 Así que ¡cuán preciosos me son, oh Dios, tus pensamientos! ¡Cuán multiplicadas son sus cuentas!

Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

18 Si los cuento, se multiplican más que la arena; despierto, y aún estoy contigo.

Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.

19 De cierto, oh Dios, matarás al impío; apartaos, pues, de mí, los varones sanguinarios,

Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,

20 que te dicen blasfemias; se ensoberbecen en vano tus enemigos.

de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

21 ¿No tuve en odio, oh SEÑOR, a los que te aborrecen, y peleo contra tus enemigos?

Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;

22 De entero odio los aborrecí; los tuve por enemigos.

med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.

23 Examíname, oh Dios, y conoce mi corazón; pruébame y conoce mis pensamientos;

Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!

24 y ve si hay en mí camino de perversidad, y guíame en el camino eterno.

Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!