< Salmos 107 >

1 Alabad al SEÑOR, porque es bueno; porque para siempre es su misericordia.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Diganlo los redimidos del SEÑOR, los que ha redimido del poder del enemigo,
Det maa de sige, som ere genløste af Herren, de, han har genløst af Modstanderens Haand,
3 y los ha congregado de las tierras, del oriente y del occidente, del aquilón y del mar.
og de, som han har samlet hjem fra Landene, fra Øster og fra Vester, fra Norden og fra Havet.
4 Anduvieron perdidos por el desierto, por la soledad sin camino, sin hallar ciudad en dónde vivir.
De fore vild i Ørken, paa en øde Vej, de fandt ingen Stad, som de kunde bo udi;
5 Hambrientos y sedientos, su alma desfallecía en ellos.
de vare hungrige og tørstige tillige; deres Sjæl vansmægtede i dem.
6 Y clamaron al SEÑOR en su angustia, los libró de sus aflicciones.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han friede dem af deres Trængsler.
7 Los dirigió por camino derecho, para que viniesen a ciudad de habitación.
Og han førte dem paa den rette Vej, at de gik til en Stad, som de kunde bo udi.
8 Alaben al SEÑOR por su misericordia; y sus maravillas para con los hijos de los hombres.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
9 Porque sació al alma menesterosa, y llenó de bien al alma hambrienta.
thi han har mættet en tørstig Sjæl og har fyldt en hungrig Sjæl med godt.
10 Los que moraban en tinieblas y sombra de muerte aprisionados, en aflicción y en hierros,
De sade i Mørke, og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og Jern;
11 por cuanto fueron rebeldes a las palabras del SEÑOR, y aborrecieron el consejo del Altísimo.
thi de havde været genstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Højestes Raad;
12 Por eso quebrantó él con trabajo sus corazones, cayeron y no hubo quién los ayudase.
og han ydmygede deres Hjerter ved Lidelse; de styrtede, og der var ingen Hjælper.
13 Luego que clamaron al SEÑOR en su angustia, los libró de sus aflicciones.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
14 Los sacó de las tinieblas, y de la sombra de muerte; y rompió sus prisiones.
Han udførte dem af Mørket og Dødens Skygge og sønderrev deres Baand.
15 Alaben al SEÑOR por su misericordia, y sus maravillas para con los hijos de los hombres.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn;
16 Porque quebrantó las puertas de bronce, y desmenuzó los cerrojos de hierro.
thi han har sønderbrudt Kobberporte og sønderhugget Jernslaaer.
17 Los locos, a causa del camino de su rebelión; y a causa de sus maldades fueron afligidos,
De Daarer! de bleve plagede for deres Overtrædelsers Vej og for deres Misgerningers Skyld.
18 su alma abominó toda vianda; y llegaron hasta las puertas de la muerte.
Deres Sjæl fik Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte.
19 Mas clamaron al SEÑOR en su angustia; y los salvó de sus aflicciones.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, han frelste dem af deres Trængsler.
20 Envió su palabra, y los curó, y los libró de sus sepulturas.
Han sendte sit Ord og helbredede dem og reddede dem fra deres Grave.
21 Alaben al SEÑOR por su misericordia, y sus maravillas para con los hijos de los hombres.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
22 Y ofrezcan sacrificios de alabanza, y publiquen sus obras con júbilo.
og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.
23 Los que descienden al mar en navíos, y hacen obra en las muchas aguas,
De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande,
24 ellos han visto las obras del SEÑOR, y sus maravillas en el mar profundo.
de saa Herrens Gerninger og hans Underværker paa Dybet.
25 El dijo, e hizo saltar el viento de la tempestad, que levanta sus ondas;
Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26 suben a los cielos, descienden a los abismos; sus almas se derriten con el mal.
De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsagede under Ulykken.
27 Tiemblan, y titubean como borrachos, y toda su ciencia es perdida;
De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var udtømt.
28 claman al SEÑOR en su angustia, y los libra de sus aflicciones.
Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29 Hace parar la tempestad en sosiego, y sus ondas cesan.
Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30 Se alegran luego porque se reposaron; y él los guía al término de su voluntad.
Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31 Alaben al SEÑOR por su misericordia, y sus maravillas para con los hijos de los hombres.
Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn
32 Y ensálcenlo en la congregación del pueblo; y en la reunión de ancianos lo alaben.
og ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.
33 El puso los ríos en desierto, y los manaderos de las aguas en sed;
Han gjorde Floder til en Ørk og Kildegrund til tørre Steder;
34 la tierra fructífera en salados; por la maldad de los que la habitan.
et frugtbart Land til Saltland for deres Ondskabs Skyld, som boede deri.
35 Vuelve el desierto en estanques de aguas, y la tierra desierta en manaderos de agua.
Han gjorde Ørken til en vandrig Sø og tørt Land til Kildegrund.
36 Y aposenta allí hambrientos, y aderezan allí ciudad para habitación;
Og han lod de hungrige bo der, og de grundede en Stad, som de kunde bo udi.
37 y siembran campos, y plantan viñas; y rinden fruto de aumento.
Og de besaaede Agre og plantede Vingaarde, og disse bare Frugt til Indtægt.
38 Y los bendice, y se multiplican en gran manera; y no disminuye sus bestias.
Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.
39 Y después son menoscabados, y abatidos de tiranía; de males y congojas.
Derefter bleve de formindskede og nedbøjede af Trængsel, Ulykke og Bedrøvelse.
40 El derrama menosprecio sobre los príncipes, y les hace andar errados, vagabundos, sin camino.
Han udøser Foragt over Fyrster og lader dem fare vild i den vejløse Ørk.
41 Y levanta al pobre de la pobreza, y vuelve las familias como ovejas.
Men han ophøjede en fattig af Elendighed og satte Slægterne som Hjorde.
42 Vean los rectos, y alégrense; y toda maldad cierre su boca.
De oprigtige skulle se det og glæde sig; men al Uretfærdighed har lukket sin Mund til.
43 ¿Quién es sabio y guardará estas cosas, y entenderá las misericordias del SEÑOR?
Hvo er viis, at han bevarer disse Ting og forstaar Herrens Miskundhed!

< Salmos 107 >