Salmos 77

1 Al Músico principal: para Jeduthún: Salmo de Asaph. CON mi voz clamé á Dios, á Dios clamé, y él me escuchará.

Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

2 Al Señor busqué en el día de mi angustia: mi mal corría de noche, y no cesaba: mi alma rehusaba consuelo.

Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

3 Acordábame de Dios, y gritaba: quejábame, y desmayaba mi espíritu. (Selah)

Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

4 Tenías los párpados de mis ojos: estaba yo quebrantado, y no hablaba.

Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

5 Consideraba los días desde el principio, los años de los siglos.

Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

6 Acordábame de mis canciones de noche; meditaba con mi corazón, y mi espíritu inquiría.

Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

7 ¿Desechará el Señor para siempre, y no volverá más á amar?

Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

8 ¿Hase acabado para siempre su misericordia? ¿hase acabado la palabra suya para generación y generación?

Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

9 ¿Ha olvidado Dios el tener misericordia? ¿ha encerrado con ira sus piedades? (Selah)

Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

10 Y dije: Enfermedad mía es esta; [traeré pues á la memoria] los años de la diestra del Altísimo.

Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

11 Acordaréme de las obras de JAH: sí, haré yo memoria de tus maravillas antiguas.

Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

12 Y meditaré en todas tus obras, y hablaré de tus hechos.

Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

13 Oh Dios, en santidad es tu camino: ¿qué Dios grande como el Dios nuestro?

Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

14 Tú eres el Dios que hace maravillas: tú hiciste notoria en los pueblos tu fortaleza.

O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

15 Con tu brazo redimiste á tu pueblo, á los hijos de Jacob y de José. (Selah)

Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

16 Viéronte las aguas, oh Dios; viéronte las aguas, temieron; y temblaron los abismos.

Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

17 Las nubes echaron inundaciones de aguas; tronaron los cielos, y discurrieron tus rayos.

Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

18 [Anduvo] en derredor el sonido de tus truenos; los relámpagos alumbraron el mundo; estremecióse y tembló la tierra.

De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

19 En la mar fué tu camino, y tus sendas en las muchas aguas; y tus pisadas no fueron conocidas.

Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

20 Condujiste á tu pueblo como ovejas, por mano de Moisés y de Aarón.

Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.