Salmos 73

1 Salmo de Asaph. CIERTAMENTE bueno es Dios á Israel, á los limpios de corazón.

Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

2 Mas yo, casi se deslizaron mis pies; por poco resbalaron mis pasos.

Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

3 Porque tuve envidia de los insensatos, viendo la prosperidad de los impíos.

Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

4 Porque no hay ataduras para su muerte; antes su fortaleza está entera.

Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

5 No están ellos en el trabajo humano; ni son azotados con [los otros] hombres.

De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

6 Por tanto soberbia los corona: cúbrense de vestido de violencia.

Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

7 Sus ojos están salidos de gruesos: logran con creces los antojos del corazón.

Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

8 Soltáronse, y hablan con maldad de [hacer] violencia; hablan con altanería.

De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

9 Ponen en el cielo su boca, y su lengua pasea la tierra.

De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

10 Por eso su pueblo vuelve aquí, y aguas de lleno les son exprimidas.

Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

11 Y dicen: ¿Cómo sabe Dios? ¿y hay conocimiento en lo alto?

Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

12 He aquí estos impíos, sin ser turbados del mundo, alcanzaron riquezas.

Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

13 Verdaderamente en vano he limpiado mi corazón, y lavado mis manos en inocencia;

Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

14 Pues he sido azotado todo el día, [y empezaba] mi castigo por las mañanas.

Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

15 Si dijera yo, Discurriré de esa suerte; he aquí habría negado la nación de tus hijos:

Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

16 Pensaré pues para saber esto: es á mis ojos [duro] trabajo,

Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

17 Hasta que venido al santuario de Dios, entenderé la postrimería de ellos.

indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

18 Ciertamente los has puesto en deslizaderos; en asolamientos los harás caer.

Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

19 ¡Cómo han sido asolados! ¡cuán en un punto! Acabáronse, fenecieron con turbaciones.

Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

20 Como sueño del que despierta, así, Señor, cuando despertares, menospreciarás sus apariencias.

De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

21 Desazonóse á la verdad mi corazón, y en mis riñones sentía punzadas.

Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

22 Mas yo era ignorante, y no entendía: era como una bestia acerca de ti.

da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

23 Con todo, yo siempre estuve contigo: trabaste de mi mano derecha.

Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

24 Hasme guiado según tu consejo, y después me recibirás en gloria.

Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

25 ¿A quién tengo yo en los cielos? Y fuera de ti nada deseo en la tierra.

Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

26 Mi carne y mi corazón desfallecen: [mas] la roca de mi corazón y mi porción es Dios para siempre.

Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

27 Porque he aquí, los que se alejan de ti perecerán: tú cortarás á todo aquel que fornicando, de ti [se aparta].

Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

28 Y en cuanto á mí, el acercarme á Dios es el bien: he puesto en el Señor Jehová mi esperanza, para contar todas tus obras.

Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.