< Salmos 44 >

1 Al Músico principal: de los hijos de Coré: Masquil. OH Dios, con nuestros oídos hemos oído, nuestros padres nos han contado, la obra que hiciste en sus días, en los tiempos antiguos.
Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Undervisning.
2 Tú con tu mano echaste las gentes, y los plantaste á ellos; afligiste los pueblos, y los arrojaste.
Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
3 Porque no se apoderaron de la tierra por su espada, ni su brazo los libró; sino tu diestra, y tu brazo, y la luz de tu rostro, porque te complaciste en ellos.
Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
4 Tú, oh Dios, eres mi rey: manda saludes á Jacob.
Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
5 Por medio de ti sacudiremos á nuestros enemigos: en tu nombre atropellaremos á nuestros adversarios.
Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
6 Porque no confiaré en mi arco, ni mi espada me salvará.
Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
7 Pues tú nos has guardado de nuestros enemigos, y has avergonzado á los que nos aborrecían.
Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
8 En Dios nos gloriaremos todo tiempo, y para siempre loaremos tu nombre. (Selah)
Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
9 Empero [nos] has desechado, y nos has hecho avergonzar; y no sales en nuestros ejércitos.
Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evindelig. (Sela)
10 Nos hiciste retroceder del enemigo, y saqueáron[nos] para sí los que nos aborrecían.
Alligevel har du forkastet os og ladet os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
11 Pusístenos como á ovejas para comida, y esparcístenos entre las gentes.
Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
12 Has vendido tu pueblo de balde, y no pujaste en sus precios.
Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
13 Pusístenos por vergüenza á nuestros vecinos, por escarnio y por burla á los que nos rodean.
Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.
14 Pusístenos por proverbio entre las gentes, por movimiento de cabeza en los pueblos.
Du gør os til Skændsel for vore Naboer, til Spot og Haan for dem, som ere trindt omkring os.
15 Cada día mi vergüenza está delante de mí, y cúbreme la confusión de mi rostro,
Du gør os til et Ordsprog iblandt Hedningerne, saa man ryster Hovedet over os iblandt Folkene.
16 Por la voz del que [me] vitupera y deshonra, por razón del enemigo y del que se venga.
Min Forsmædelse er den ganske Dag for mig, og Bluelse har bedækket mit Ansigt
17 Todo esto nos ha venido, y no nos hemos olvidado de ti; y no hemos faltado á tu pacto.
for hans Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den hævngerriges Skyld.
18 No se ha vuelto atrás nuestro corazón, ni tampoco se han apartado nuestros pasos de tus caminos.
Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
19 Cuando nos quebrantaste en el lugar de los dragones, y nos cubriste con sombra de muerte,
Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
20 Si nos hubiésemos olvidado del nombre de nuestro Dios, ó alzado nuestras manos á dios ajeno,
saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
21 ¿No demandaría Dios esto? porque él conoce los secretos del corazón.
Dersom vi havde glemt vor Guds Navn og udbredt vore Hænder til en fremmed Gud,
22 Empero por tu causa nos matan cada día; somos tenidos como ovejas para el matadero.
skulde Gud da ikke udfinde det? efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
23 Despierta; ¿por qué duermes, Señor? Despierta, no te alejes para siempre.
Men vi blive ihjelslagne for din Skyld den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar.
24 ¿Por qué escondes tu rostro, y te olvidas de nuestra aflicción, y de la opresión nuestra?
Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os ikke evindelig!
25 Porque nuestra alma está agobiada hasta el polvo: nuestro vientre está pegado con la tierra.
Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
26 Levántate para ayudarnos, y redímenos por tu misericordia.
Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!

< Salmos 44 >