Salmos 39

1 Al Músico principal, á Jeduthún: Salmo de David. YO DIJE: Atenderé á mis caminos, para no pecar con mi lengua: guardaré mi boca con freno, en tanto que el impío fuere contra mí.

(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

2 Enmudecí con silencio, calléme aun respecto de lo bueno: y excitóse mi dolor.

Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

3 Enardecióse mi corazón dentro de mí; encendióse fuego en mi meditación, [y así] proferí con mi lengua:

mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

4 Hazme saber, Jehová, mi fin, y cuánta sea la medida de mis días; sepa yo cuánto [tengo de ser] del mundo.

Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

5 He aquí diste á mis días término corto, y mi edad es como nada delante de ti: ciertamente es completa vanidad todo hombre que vive. (Selah)

Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)

6 Ciertamente en tinieblas anda el hombre; ciertamente en vano se inquieta: junta, y no sabe quién lo allegará.

Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

7 Y ahora, Señor, ¿qué esperaré? Mi esperanza en ti está.

Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

8 Líbrame de todas mis rebeliones; no me pongas por escarnio del insensato.

Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

9 Enmudecí, no abrí mi boca; porque tú lo hiciste.

Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

10 Quita de sobre mí tu plaga; de la guerra de tu mano soy consumido.

Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

11 Con castigos sobre el pecado corriges al hombre, y haces consumirse como de polilla su grandeza: ciertamente vanidad es todo hombre. (Selah)

Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)

12 Oye mi oración, oh Jehová, y escucha mi clamor: no calles á mis lágrimas; porque peregrino soy para contigo, y advenedizo, como todos mis padres.

Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

13 Déjame, y tomaré fuerzas, antes que vaya y perezca.

Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!