< Salmos 38 >
1 Salmo de David, para recordar. JEHOVÁ, no me reprendas en tu furor, ni me castigues en tu ira.
Ein salme av David; til minnesofferet. Herre, refs meg ikkje i din vreide, og tukta meg ikkje i din harm!
2 Porque tus saetas descendieron á mí, y sobre mí ha caído tu mano.
For dine piler er farne ned i meg, og di hand hev falle tungt på meg.
3 No hay sanidad en mi carne á causa de tu ira; ni hay paz en mis huesos á causa de mi pecado.
Det finst inkje friskt i mitt kjøt for din vreide skuld; det er ikkje fred i mine bein for mi synd skuld.
4 Porque mis iniquidades han pasado mi cabeza: como carga pesada se han agravado sobre mí.
For mine misgjerningar stig meg yver hovudet, som ei tung byrd er dei meg for tunge.
5 Pudriéronse, corrompiéronse mis llagas, á causa de mi locura.
Det luftar ilt av mine sår, dei renn av verk for min dårskap skuld.
6 Estoy encorvado, estoy humillado en gran manera, ando enlutado todo el día.
Eg er krøkt, reint samanbøygd, heile dagen gjeng eg svartklædd.
7 Porque mis lomos están llenos de irritación, y no hay sanidad en mi carne.
For mine lender er fulle av brand, og det finst inkje frisk i mitt kjøt.
8 Estoy debilitado y molido en gran manera; bramo á causa de la conmoción de mi corazón.
Eg er reint valen og sundslegen, eg skrik høgt av hjartestynjing.
9 Señor, delante de ti están todos mis deseos; y mi suspiro no te es oculto.
Herre, for di åsyn er alt mitt ynskje, og min sukk er ikkje løynd for deg.
10 Mi corazón está acongojado, hame dejado mi vigor; y aun la misma luz de mis ojos no está conmigo.
Mitt hjarta slær hardt, mi kraft hev forlate meg, og jamvel mine augo hev mist sitt ljos for meg.
11 Mis amigos y mis compañeros se quitaron de delante de mi plaga; y mis cercanos se pusieron lejos.
Mine vener og frendar held seg undan frå mi plåga, og mine næmaste stend langt burte.
12 Y los que buscaban mi alma armaron lazos; y los que procuraban mi mal hablaban iniquidades, y meditaban fraudes todo el día.
Og dei som ligg etter mitt liv, dei legg ut snaror, og dei som søkjer mi ulukka, dei talar um undergang og tenkjer på svik heile dagen.
13 Mas yo, como [si fuera] sordo, no oía; [y estaba] como un mudo, [que] no abre su boca.
Og eg er som ein dauv, eg høyrer ikkje, og liksom ein mållaus som ikkje let upp sin munn.
14 Fuí pues como un hombre que no oye, y que en su boca no tiene reprensiones.
Ja, eg er som ein mann som ikkje høyrer, og som ikkje hev motmæle i sin munn.
15 Porque á ti, oh Jehová, esperé yo: tú responderás, Jehová Dios mío.
For til deg, Herre, stend mi von; du vil svara meg, Herre, min Gud!
16 Porque dije: Que no se alegren de mí: cuando mi pie resbalaba, sobre mí se engrandecían.
For eg segjer: «Dei vil elles gleda seg yver meg; når min fot vaggar, høgmodast dei yver meg.»
17 Empero yo estoy á pique de claudicar, y mi dolor está delante de mí continuamente.
For eg er nær på å falla, og min hugverk er stendigt framfyre meg.
18 Por tanto denunciaré mi maldad; congojaréme por mi pecado.
For eg må sanna mi skuld, syrgja yver mi synd.
19 Porque mis enemigos están vivos [y] fuertes: y hanse aumentado los que me aborrecen sin causa:
Og mine fiendar liver, dei er mannsterke, og dei er mange som hatar meg utan orsak.
20 Y pagando mal por bien me son contrarios, por seguir yo lo bueno.
Og dei som løner godt med vondt, stend meg imot, av di eg fer etter det gode.
21 No me desampares, oh Jehová: Dios mío, no te alejes de mí.
Forlat meg ikkje, Herre! Min Gud, ver ikkje langt ifrå meg!
22 Apresúrate á ayudarme, oh Señor, mi salud.
Kom meg snart til hjelp, Herre, mi frelsa!