Salmos 141

1 Salmo de David. JEHOVÁ, á ti he clamado: apresúrate á mí; escucha mi voz, cuando te invocare.

(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

2 Sea enderezada mi oración delante de ti como un perfume, el don de mis manos como la ofrenda de la tarde.

som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

3 Pon, oh Jehová, guarda á mi boca: guarda la puerta de mis labios.

HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

4 No dejes se incline mi corazón á cosa mala, á hacer obras impías con los que obran iniquidad, y no coma yo de sus deleites.

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

5 Que el justo me castigue, [será] un favor, y que me reprenda [será] un excelente bálsamo [que] no me herirá la cabeza: así que aun mi oración [tendrán] en sus calamidades.

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

6 Serán derribados en lugares peñascosos sus jueces, y oirán mis palabras, que son suaves.

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

7 Como quien hiende y rompe la tierra, son esparcidos nuestros huesos á la boca de la sepultura. (Sheol h7585)

Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

8 Por tanto á ti, oh Jehová Señor, [miran] mis ojos: en ti he confiado, no desampares mi alma.

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

9 Guárdame de los lazos que me han tendido, y de los armadijos de los que obran iniquidad.

Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

10 Caigan los impíos á una en sus redes, mientras yo pasaré adelante.

lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.