Salmos 139

1 Al Músico principal: Salmo de David. OH Jehová, tú me has examinado y conocido.

(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!

2 Tú has conocido mi sentarme y mi levantarme, has entendido desde lejos mis pensamientos.

Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,

3 Mi senda y mi acostarme has rodeado, y estás impuesto en todos mis caminos.

du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

4 Pues aun no está la palabra en mi lengua, [y] he aquí, oh Jehová, tú la sabes toda.

Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

5 Detrás y delante me guarneciste, y sobre mí pusiste tu mano.

Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.

6 Más maravillosa es la ciencia que mi capacidad; alta es, no puedo comprenderla.

At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!

7 ¿Adónde me iré de tu espíritu? ¿y adónde huiré de tu presencia?

Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?

8 Si subiere á los cielos, allí estás tú: y si en abismo hiciere mi estrado, he aquí allí tú estás. (Sheol h7585)

Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der; (Sheol h7585)

9 Si tomare las alas del alba, y habitare en el extremo de la mar,

tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,

10 Aun allí me guiará tu mano, y me asirá tu diestra.

da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!

11 Si dijere: Ciertamente las tinieblas me encubrirán; aun la noche resplandecerá tocante á mí.

Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"

12 Aun las tinieblas no encubren de ti, y la noche resplandece como el día: lo mismo [te son] las tinieblas que la luz.

så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

13 Porque tú poseiste mis riñones; cubrísteme en el vientre de mi madre.

Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

14 Te alabaré; porque formidables, maravillosas son tus obras: estoy maravillado, y mi alma lo conoce mucho.

Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

15 No fué encubierto de ti mi cuerpo, bien que en oculto fuí formado, [y] compaginado en lo más bajo de la tierra.

Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;

16 Mi embrión vieron tus ojos, y en tu libro estaban escritas todas aquellas cosas que fueron luego formadas, sin [faltar] una de ellas.

som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

17 Así que ¡cuán preciosos me son, oh Dios, tus pensamientos! ¡cuán multiplicadas son sus cuentas!

Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

18 Si los cuento, multiplícanse más que la arena: despierto, y aun estoy contigo.

Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.

19 De cierto, oh Dios, matarás al impío; apartaos pues de mí, hombres sanguinarios.

Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,

20 Porque blasfemias dicen ellos contra ti: tus enemigos toman en vano [tu nombre].

de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

21 ¿No tengo en odio, oh Jehová, á los que te aborrecen, y me conmuevo contra tus enemigos?

Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;

22 Aborrézcolos con perfecto odio; téngolos por enemigos.

med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.

23 Examíname, oh Dios, y conoce mi corazón: pruébame y reconoce mis pensamientos:

Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!

24 Y ve si hay en mí camino de perversidad, y guíame en el camino eterno.

Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!