Salmos 139

1 Al Músico principal: Salmo de David. OH Jehová, tú me has examinado y conocido.

Herre! du har ransaget mig og kender mig.

2 Tú has conocido mi sentarme y mi levantarme, has entendido desde lejos mis pensamientos.

Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.

3 Mi senda y mi acostarme has rodeado, y estás impuesto en todos mis caminos.

Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle mine Veje.

4 Pues aun no está la palabra en mi lengua, [y] he aquí, oh Jehová, tú la sabes toda.

Thi der er ikke et Ord paa min Tunge, se, Herre! du kender det jo alt sammen.

5 Detrás y delante me guarneciste, y sobre mí pusiste tu mano.

Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.

6 Más maravillosa es la ciencia que mi capacidad; alta es, no puedo comprenderla.

Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.

7 ¿Adónde me iré de tu espíritu? ¿y adónde huiré de tu presencia?

Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?

8 Si subiere á los cielos, allí estás tú: y si en abismo hiciere mi estrado, he aquí allí tú estás. (Sheol h7585)

Dersom jeg farer op til Himmelen, da er du der, og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der! (Sheol h7585)

9 Si tomare las alas del alba, y habitare en el extremo de la mar,

Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,

10 Aun allí me guiará tu mano, y me asirá tu diestra.

saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.

11 Si dijere: Ciertamente las tinieblas me encubrirán; aun la noche resplandecerá tocante á mí.

Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.

12 Aun las tinieblas no encubren de ti, y la noche resplandece como el día: lo mismo [te son] las tinieblas que la luz.

Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.

13 Porque tú poseiste mis riñones; cubrísteme en el vientre de mi madre.

Thi du ejede mine Nyrer; du skærmede om mig i Moders Liv.

14 Te alabaré; porque formidables, maravillosas son tus obras: estoy maravillado, y mi alma lo conoce mucho.

Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

15 No fué encubierto de ti mi cuerpo, bien que en oculto fuí formado, [y] compaginado en lo más bajo de la tierra.

Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.

16 Mi embrión vieron tus ojos, y en tu libro estaban escritas todas aquellas cosas que fueron luego formadas, sin [faltar] una de ellas.

Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af dem var kommen.

17 Así que ¡cuán preciosos me son, oh Dios, tus pensamientos! ¡cuán multiplicadas son sus cuentas!

Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine Tanker; hvor stor er dog deres Sum!

18 Si los cuento, multiplícanse más que la arena: despierto, y aun estoy contigo.

Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.

19 De cierto, oh Dios, matarás al impío; apartaos pues de mí, hombres sanguinarios.

Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.

20 Porque blasfemias dicen ellos contra ti: tus enemigos toman en vano [tu nombre].

Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.

21 ¿No tengo en odio, oh Jehová, á los que te aborrecen, y me conmuevo contra tus enemigos?

Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o Herre! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?

22 Aborrézcolos con perfecto odio; téngolos por enemigos.

Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.

23 Examíname, oh Dios, y conoce mi corazón: pruébame y reconoce mis pensamientos:

Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!

24 Y ve si hay en mí camino de perversidad, y guíame en el camino eterno.

Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!