< Salmos 102 >

1 Oración del pobre, cuando estuviere angustiado, y delante de Jehová derramare su lamento. JEHOVÁ, oye mi oración, y venga mi clamor á ti.
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 No escondas de mí tu rostro: en el día de mi angustia inclina á mí tu oído; el día que [te] invocare, apresúrate á responderme.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 Porque mis días se han consumido como humo; y mis huesos cual tizón están quemados.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 Mi corazón fué herido, y secóse como la hierba; por lo cual me olvidé de comer mi pan.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 Por la voz de mi gemido mis huesos se han pegado á mi carne.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 Soy semejante al pelícano del desierto; soy como el buho de las soledades.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 Velo, y soy como el pájaro solitario sobre el tejado.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Cada día me afrentan mis enemigos; los que se enfurecen contra mí, hanse contra mí conjurado.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 Por lo que como la ceniza á manera de pan, y mi bebida mezclo con lloro,
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 A causa de tu enojo y de tu ira; pues me alzaste, y me has arrojado.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 Mis días son como la sombra que se va; y heme secado como la hierba.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 Mas tú, Jehová, permanecerás para siempre, y tu memoria para generación y generación.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Tú levantándote, tendrás misericordia de Sión; porque el tiempo de tener misericordia de ella, porque el plazo es llegado.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 Porque tus siervos aman sus piedras, y del polvo de ella tienen compasión.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 Entonces temerán las gentes el nombre de Jehová, y todos los reyes de la tierra tu gloria;
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 Por cuanto Jehová habrá edificado á Sión, y en su gloria será visto;
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 Habrá mirado á la oración de los solitarios, y no habrá desechado el ruego de ellos.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 Escribirse ha esto para la generación venidera: y el pueblo que se criará, alabará á JAH.
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 Porque miró de lo alto de su santuario; Jehová miró de los cielos á la tierra,
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 Para oir el gemido de los presos, para soltar á los sentenciados á muerte;
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 Porque cuenten en Sión el nombre de Jehová, y su alabanza en Jerusalem,
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 Cuando los pueblos se congregaren en uno, y los reinos, para servir á Jehová.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 El afligió mi fuerza en el camino; acortó mis días.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 Dije: Dios mío, no me cortes en el medio de mis días: por generación de generaciones son tus años.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Tú fundaste la tierra antiguamente, y los cielos son obra de tus manos.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 Ellos perecerán, y tú permanecerás; y todos ellos como un vestido se envejecerán; como una ropa de vestir los mudarás, y serán mudados:
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 Mas tú eres el mismo, y tus años no se acabarán.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 Los hijos de tus siervos habitarán, y su simiente será afirmada delante de ti.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

< Salmos 102 >