Proverbios 5
1 HIJO mío, está atento á mi sabiduría, y á mi inteligencia inclina tu oído;
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 Para que guardes consejo, y tus labios conserven la ciencia.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 Porque los labios de la extraña destilan miel, y su paladar es más blando que el aceite:
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 Mas su fin es amargo como el ajenjo, agudo como cuchillo de dos filos.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Sus caminos son instables; no [los] conocerás, si no considerares el camino de vida.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Ahora pues, hijos, oidme, y no os apartéis de las razones de mi boca.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Aleja de ella tu camino, y no te acerques á la puerta de su casa;
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 Porque no des á los extraños tu honor, y tus años á cruel;
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 Porque no se harten los extraños de tu fuerza, y tus trabajos [estén] en casa del extraño;
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 Y gimas en tus postrimerías, cuando se consumiere tu carne y tu cuerpo,
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 Y digas: ¡Cómo aborrecí el consejo, y mi corazón menospreció la reprensión;
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 Y no oí la voz de los que me adoctrinaban, y á los que me enseñaban no incliné mi oído!
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 Casi en todo mal he estado, en medio de la sociedad y de la congregación.
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Bebe el agua de tu cisterna, y los raudales de tu pozo.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Derrámense por de fuera tus fuentes, en las plazas los ríos de aguas.
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Sean para ti solo, y no para los extraños contigo.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Sea bendito tu manantial; y alégrate con la mujer de tu mocedad.
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 [Como] cierva amada y graciosa corza, sus pechos te satisfagan en todo tiempo; y en su amor recréate siempre.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 ¿Y por qué, hijo mío, andarás ciego con la ajena, y abrazarás el seno de la extraña?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Pues que los caminos del hombre están ante los ojos de Jehová, y él considera todas sus veredas.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 Prenderán al impío sus propias iniquidades, y detenido será con las cuerdas de su pecado.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 El morirá por falta de corrección; y errará por la grandeza de su locura.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
